60’er nostalgi – karamelrand

60’er nostalgi – karamelrand

Jeg fik en ret sjov og anderledes ‘undskyldning’ for at lave karamelrand. Ikke at man skal have en undskyldning, men vi havde inviteret otte venner til en aften i 60’ernes og mordets tegn! Vi havde nemlig købt et Murder Mystery-spil, hvor temaet var de hippe 60’ere, og selvom vi havde sagt, at folk ikke behøvede at gøre så meget ud af det, så var de vildt overskudsagtige og havde klædt sig flot ud!

Jeg havde researchet på madområdet, for selvfølgelig skulle vi have noget 60’er inspireret mad, men det var lettere sagt end gjort, for der var en del uenighed blandt dem, jeg spurgte. Til sidst valgte jeg så at tage udgangspunkt i noget, som jeg mente, folk ville opfatte som 60’er-agtigt, og som samtidig ikke krævede for meget opmærksomhed i køkkenet. Jeg synes stadig, at jeg brugte for lang tid derude i forhold til spillet, men det må kunne gøres bedre, hvis vi laver noget lignende en anden gang.

Vi startede ud med pindemadder, og dernæst fik vi mørbrad l’orange og karamelrand – begge fra Arlas hjemmeside.

Karamelrand

10 personer

0,75 dl vand
10 spsk sukker
1 l sødmælk
350 g dulce de leche (karamelcreme)
6 æg
1½ dl sukker
2½ dl fløde

Rør vand og sukker sammen i en gryde og bring det i kog. Lad det koge ved kraftig varme i 3-4 minutter, til det bliver lysebrunt. Nu skal det gå stærkt – fordel karamellen i bunden af 4 små ovnfaste skåle (ramekiner) – pas på, det er meget varmt.

Bring mælken i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt dulce de leche og tag gryden af varmen. Rør indtil karamelcremen er opløst. Lad mælkeblandingen køle let af. Pisk æg og sukker sammen til en luftig “æggesnaps”. Rør den lune mælkeblanding heri, sigt den og fordel den i de 4 skåle. Stil skålene i en bradepande og hæld vand heri til det går halvt op af skålenes sider. Bag dem midt i ovnen ved 150 grader i ca. 50 minutter.

Lad skålene køle af på en bagerist og stil dem herefter i køleskabet i mindst tre timer – gerne til næste dag. Når de skal serveres, dypper du bunden af hver skål i kogende vand, løsner forsigtigt med en kniv rundt i kanten og vender hver karamelrand ud på en tallerken. Server dem straks sammen med iskold flødeskum.

Note: Meget mild og blød dessert. Lidt for mild til min smag, men den faldt i god jord hos gæsterne.



10 thoughts on “60’er nostalgi – karamelrand”

  • Hvor lyder det dog lækkert – dine gæster må have hørt englene synge med det traktement. Og sikke en sjov idé, at I har gæster til et tema i mordtes tegn og med udklædning ;O)

    Ha' en dejlig søndag!

  • Har prøvet Murder Mystery én gang. Nøj hvor var det bare en fantastisk aften (jeg endte desuden med at være morderen. Den havde jeg ikke lige set komme). Din menu lyder lækker. Jeg lavede noget lignende igår (i hvert fald noget, der ligner forretten).

  • Ja der er lidt nostalgi over din menu, det satte mig tilbage til, da jeg arbejdede på en dansk restaurant på Gibraltar, da havde de fastboende danskere en ide om, at der hørte pindemadder og canapeer til, når det skulle være “fint”:)
    Men de var nu meget sjove at lave, og en dejlig afveksling i det daglige ræs.
    Knus
    Vibeke

  • Madame – de virkede fint tilfredse – meeen jeg må nu sige, at jeg er vant til at skeje mere ud, når jeg skal lave mad, så det føltes lidt begrænsende ikke at putte alle mulige delikatesser i! Karamelranden var dog temmelig ny for mig, så den var ret interessant at kreere 🙂

  • Hej Nina!

    Jeg har købt den på gameslore.com – jeg har ikke set så mange forskellige herhjemme, men jeg mener, at gamesweb.dk har nogle få stykker. God jagt 🙂

  • Foodfanatic – jeg synes, det er en ret sjov måde at hygge sig på en aften! En anden gang ville jeg dog nok foretrække at spille en af dem, hvor man er seks personer – der var lige lovlig meget larm og informationer, når vi var så mange, og det fik mig til at holde lidt igen. Derudover havde jeg forsøgt at lave en menu, der krævede så lidt anretningstid som muligt, men det føltes stadig lidt hæmmende, så der vil jeg overveje, hvordan man kan gøre det bedre.

  • Vibeke – hihi! De var også hyggelige at lave! Jeg kan huske, at jeg var en del betaget af det, da jeg var barn, for de så jo fine og søde ud, de pindemadder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.