Tomat-majstærte
Jeg bagte en tomat-majstærte den anden dag, så vi havde mad til et par dage. Jojo, bare fordi jeg godt kan lide at lave mad, så behøver jeg ikke at være i køkkenet hver aften 😉 Jeg havde udset mig en opskrift fra hjemmesiden I …
Nye sjove madoplevelser
Jeg bagte en tomat-majstærte den anden dag, så vi havde mad til et par dage. Jojo, bare fordi jeg godt kan lide at lave mad, så behøver jeg ikke at være i køkkenet hver aften 😉 Jeg havde udset mig en opskrift fra hjemmesiden I …
Salatwraps er til dig, der synes, at familien (inkl. dig selv ) får for lidt grønt og for mange hurtige kulhydrater! Så i stedet for at bruge tortillas eller madpandekager til at vikle om fyldet, så brug… salatblade! (eller kålblade hvis du læser dette om …
Jeg fandt en opskrift på ærtemuffins på telefon – muligvis set et Femina-blad på et tidspunkt. I den oprindelige opskrift er der bacon i, men jeg ville hellere lave en ren vegetarudgave, så det udskiftede jeg med ærter. Derudover skiftede jeg fløden ud med creme fraiche for at gøre dejen lidt mere saftig.
Du kan dog vælge at gøre disse ærtemuffins ekstra festlige ved at blende en ærtecreme (på kogte ærter og lidt mayo eller creme fraiche) og smøre på toppen, inden du drysser lidt stegt bacon over.
10 stk.
200 g frosne ærter
3 æg
½ dl creme fraiche
½ dl olivenolie
1 tsk løgpulver
1 tsk timian
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
ca. 70 g friskrevet parmesan eller Vesterhavsost
2 dl hvedemel
Hæld ærterne op i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem trække i nogle minutter. Imens pisker du æg, creme fraiche og olivenolie sammen. Tilsæt løgpulver, timian, salt og bagepulver og pisk det grundigt sammen, inden du pisker osten ud i massen. Rør hvedemelet i. Hæld vandet fra ærterne og vend dem i dejen. Fordel dejen i ti muffinforme.
Bag dine ærtemuffins ved 175 grader i 20-25 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du serverer dem. De kan også serveres afkølede som tilbehør til en frokostret eller en suppe.
Note: Saftige og milde ærtemuffins med tydelig smag af ærter. Vi spiste nogle stykker til frokost og har gemt resten til i morgen, så vi kan bruge dem som tilbehør til maden der.
Jeg serverede denne kyllingesalat med jordbær som en lille forret i sidste uge. Jeg tænkte nemlig, at kombinationen af kylling og jordbær kunne fungere, da kyllingekødet har en ret mild smag. Salaten kan dog også serveres som frokostsalat, hvor du kombinerer den med lidt brød. …
Her får du et tip til en lækker appetizer eller forret til sommerfesten – nemlig knækbrød med sommergrønt. Jeg har lavet adskillelige versioner den seneste måneds tid, for du kan variere dem lige så meget, du lyster. Få fat i noget ultratyndt knækbrød (eller bag …
Da vi havde gæster tidligere på ugen, lavede jeg denne baconcreme, som de kunne dyppe snackgrøntsagerne i. Den kan dog også sagtens bruges som smørelse i sandwiches og burgere eller som dip til chips eller butterdejsstænger.
Jeg anbefaler, at du bruger en 18% creme fraiche, da cremen bør en vis fedme og fasthed. Cremen har også en let sødme på grund af de stegte rødløg. Du kan også overveje at tilføje en smule chilipulver, hvis du ønsker lidt ekstra bid.
100 g bacon i skiver – vælg noget, der er så kødfyldt som muligt
1 rødløg, skåret i skiver
en klat smør til stegning
1½-2 dl creme fraiche 18%
1 spsk mayonnaise
salt og peber
Steg baconskiverne, til de er godt sprøde (men ikke tørre). Læg dem på et stykke køkkenrulle og lad dem køle af. Hæld løgskiverne på den varme pande (med baconfedt på) og supplér med lidt smør. Skru ned for varmen og lad dem stege langsomt ved lav varme, indtil de er bløde – men uden at tage farve.
Blend de bløde rødløg sammen med creme fraiche og mayonnaise. Knus baconen til små stykker – tag lidt fra – og rør resten i cremen. Smag til med salt og peber.
Servér din baconcreme med det resterende bacron drysset på toppen.
Note: Fyldig og med et snert af sødme – og selvfølgelig godt med baconsmag!
I søndags holdt vi påskefrokost sammen med familien, og her serverede jeg rejeblinis med dilddressing som forret. Det blev i øvrigt også til flere ‘gamle’ retter såsom langtidsstegt lammekølle og citronsnitter. Jeg tog udgangspunkt i de speltblinis, jeg før har bagt, men lavede dem på …
Jeg er tilbage til muffin-benspændet, og nu er det tid til en sød udgave igen, så jeg har bagt honningmuffins. Jeg så en opskrift hos Tante Sød for en række år siden, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg ændrede dog lidt i dejsammensætningen. Jeg syntes, …
Jeg havde tænkt mig at lave kyllingekebab i dag, så jeg blev lidt bekymret i formiddags, da sneen væltede ned. Heldigvis stoppede det efter et par timer, så jeg kunne tænde grillen i ro og fred.
Dette er en let måde at lave kyllingekebab, og måske er det lidt snyd, for jeg har ikke et stort spyd til grillen men måtte bruge håndholdt spyd. Men altså – vi er i Danmark i januar måned og kunne godt trænge til en lille bid af sol og sommer, og så er det altså ok at lave et par krumspring.
Ideen havde jeg fået efter at have læst en opskrift hos Love Antalya. Jeg valgte dog at skrue op for krydderierne i marinaden. Vær opmærksom på at bruge skind og fedt fra kyllingen, når du skærer kødet til, så din kyllingekebab bliver saftig og lækker under grillningen. Du bør ikke nøjes med kyllingebryst, da kødet så bliver for tørt.
2 personer
2 lår + overlår fra en kylling
Marinade:
2 spsk creme creme fraiche
1 løg, revet
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk sød paprika
1 tsk cayennepeber
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk salt
½ tsk peber
½ dl olivenolie
Derudover:
bacon- eller andefedt (alternativt smeltet smør)
Jeg skar lår og overlår af en kylling og skar kødet i store stykker (inkl. skind og fedt), som jeg lagde i en skål. Resten af kyllingen og knoglerne smed jeg i en gryde med porre, gulerødder, peberkorn og laurbærblade, så jeg kunne koge hønsebouillon.
Rør ingredienserne til marinaden sammen og vend det grundigt sammen med kyllingekødet. Sæt skålen i køleskabet i mindst tre timer – og gerne natten over, så den trækker mere smag.
Tænd for grillen og sørg for, at der er en drypbakke under risten, som din kyllingekebab kan ligge over, når du griller. Tag derefter skålen med kyllingekød ud af køleskabet. Mens grillen varmer op, sætter du kyllingekødet på et langt grillspyd. Når grillen er klar (200-250 grader), lægger du spyddet på grillen. Vend kødet ca. hver femte minut og smør det med fedt hver gang. Afhængig af hvor tykke stykkerne er, skal de have 30-45 minutter på grillen. Har du lavet et tykt lag kyllingekød, kan du med fordel skære det stegte kød af spyddet undervejs.
Når kødet er grillet færdig, kombinerer du din kyllingekebab med hjemmebagte fladbrød, fintsnittet spidskål, hvidløgscreme, syltede peberfrugter, tynde skiver af rødløg samt lidt chilisauce.
Note: Megalækkert! Dejlig saftig kyllingekebab, og når den kombineres med friskbagt fladbrød samt godt med grøntsager og krydrede saucer, så føles det et øjeblik som om, at solen skinner, og temperaturen nærmer sig de 25 grader. Det her skal jeg helt sikkert lave igen!

I går lavede jeg en portion løgcreme til nytårsburgerne. Ligesom de fleste andre får vi også en omgang fastfood på årets første dag, men de senere år er jeg gået over til at lave det selv, da det er lettere, hurtigere og billigere. Burgerbollerne bager …