Tag: chokolade

Certosino

Certosino

Certosino er en italiensk nøddekage, som ville passe perfekt til månedens benspænd. Jeg bagte den dog i slutningen af februar, da vi skulle til vinsmagning hos nogle venner, hvor denne kage blev serveret sammen med en lækker æble-dessertvin fra Cold Hand Winery. Når du bager 

Chokolademousse med tofu

Chokolademousse med tofu

Chokolademousse med tofu bliver mit sidste eksperiment i forbindelse med tofu-benspændet. Det var faktisk en af bloggens læsere, Jeppe, der foreslog, at jeg skulle prøve at lave chokolademousse med tofu. Og jeg syntes, at det passede glimrende ind i den legende og eksperimenterende tilgang, jeg 

Kanelkys

Kanelkys

Disse kanelkys er rimelig lette at lave og vil være en skøn værtindegave eller supplement til konfektfadet her i juledagene.

Jeg så opskriften for mange år siden hos Miss Muffin og måtte lige finde den frem fra lageret igen, da jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Jeg synes, at det er så hyggeligt at bage marengskys, og disse kanelkys viste sig heldigvis også at være virkelig lækre!

Det blev til lidt småjusteringer – jeg valgte blandt andet at udskifte mælkechokoladen med mørk chokolade, da jeg syntes, at de små kys var søde nok i forvejen og manglede lidt modspil (de smager nærmest som nougat!). Jeg synes dog ikke nødvendigvis, at de behøver at blive dyppet i chokolade, så det er helt op til dig, om du vil lave den ene eller den anden version.

Kanelkys

1 bageplade

2 æggehvider
1 dl fint hvidt sukker
60 g hasselnødder, blendet til fint nøddemel
1 tsk kanel
evt. mørk chokolade

Pisk æggehviderne stive nok til, at du kan danne små bløde toppe. Pisk derefter sukkeret i lidt ad gangen, så sukkeret kan blive optaget i æggemassen. Rør nøddemel og kanel sammen og vend det forsigtigt i æggemassen.

Hæld cremen i en tyllepose og lav små toppe på en bagepapirbeklædt bageplade. Har du ikke en tyllepose, eller vil du bare gøre det meget simpelt, så kan du sætte marengscremen på bagepladen med en teske.

Bag dine kanelkys ved 120 grader varmluft i ca. 45 minutter. Sluk ovnen og lad dem tørre helt i eftervarmen.

Tag pladen ud efter en time og lad kyssene køle helt af. Nu kan du dyppe bunden af dem i smeltet chokolade – eller lade være.

Opbevar dem i en lufttæt beholder, inden de skal spises.

Note: Jeg forpassede en oplagt mulighed for at udskifte hasselnødder med valnødder i anledning af månedens benspænd, men jeg tænkte, at det var bedst lige at teste dem med hasselnødder først. Du kan selvfølgelig også bruge mandler i stedet for – og andre typer mandler vil sikkert også fungere i de fleste tilfælde.

Nougatmåtter

Nougatmåtter

Nougatmåtter er din redning, når du lynhurtigt skal lave noget konfekt. Uanset om det er til julebordet, påskebordet, som værtindegave eller som en sød hapser til eftermiddagskaffen – så er nougatmåtter der for dig! Du skal bruge en pakke blød nougat, noget mørk chokolade – 

Æbleskiver med nødder

Æbleskiver med nødder

Har du prøvet æbleskiver med valnødder – eller vil du altid vælge klassiske æbleskiver? Jeg prøver jo at kombinere valnødder med alt muligt spændende i denne måned i anledning af valnødde-benspændet, og denne gang ‘går det ud over’ æbleskiverne. Hvis du søger på ‘æbleskiver’ her 

Julestammer

Julestammer

Jeg har bagt julestammer, og nej de minder ikke om de træstammer, du ser hos bageren med marcipan og chokolade.

Nej, disse julestammer kommer fra Taste of Home, hvor jeg på et tidspunkt fandt en række spændende julesmåkager, jeg vil prøve. Og jeg kunne ikke stå for de små fyldte ruller, der er perfekte som en sød hapser om eftermiddagen eller til aftenkaffen.

I den oprindelige opskrift bliver der brugt Nutella som fyld, men det er jeg ikke fan af, så jeg lavede en simpel chokoladecreme i stedet. Jeg skruede også lidt op for krydderierne, så småkagerne fik mere smag.

Julestammer

16-18 stk.

3½-4 dl hvedemel
1 tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk bagepulver
lidt salt
1 dl lys sirup
1 dl rørsukker
60 g blødt smør
60 g flødeost
60-70 g mørk chokolade, finthakket
30 g smør
revet skal fra ½ øko-appelsin

Pynt:
hvid glasur
festlig krymmel

Rør mel, kanel, ingefær, bagepulver og salt sammen i en skål. Hæld siruppen i en gryde sammen med sukker og smør. Varm det langsomt op, indtil smørret er smeltet, og sukkeret er opløst. Hæld det over en stor skål og pisk melblandingen i lidt efter lidt. Pisk derefter flødeosten i. Læg dejen i køleskabet en halv times tid.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud til et langt rektangel. Del dejen på den lange led.

Lav chokoladecremen ved smelte smørret i en lille kasserolle. Tag den af varmen og rør den finthakkede chokolade i sammen med appelsinskallen. Smør chokoladecremen ud over de to lange dejstykker.

Rul dejstykkerne sammen enkeltvis, så du får to lange, tynde dejroulader. Del dem i mindre stykker, så du får 8-9 stykker af hver. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade (med samlingen af hver rulle ned mod bagepapiret). Bag dine julestammer ved 175 grader i midten af ovnen i 20-25 minutter, indtil de er svagt gyldne.

Lad dem køle helt af, inden du pynter dem med hvid glasur og festlig julekrymmel.

Opbevar dem i en lufttæt kagedåse. De kan godt holde sig en uges tid men er bedst de første 3-4 dage.

Note: Julestammer har den perfekte størrelse som en eftermiddagshapser, og jeg kan godt lide kombinationen af den krydrede småkage og chokoladefyldet.

Nøddekarameller

Nøddekarameller

Jeg fik lyst til at lave nøddekarameller, da jeg faldt over chokoladekarameller med nødder på Annes chokoladeblog. Det er jo ved at være tid til at lave julegodter. Dette er en virkelig simpel opskrift, hvor alle kan være med – men du skal dog kunne 

Heksekoste til Halloween

Heksekoste til Halloween

Disse søde heksekoste kunne jeg ikke stå for, da jeg stødte på dem i en lille video på Youtube. De består af meget få ingredienser, men selvom de er simple, så kræver de lidt fingersnilde og tålmodighed. De er oplagte at lave som Halloween-snack, men 

Ostekage med hindbær

Ostekage med hindbær

Jeg serverede denne ostekage med hindbær for mine brætspilsgæster i dag, og den faldt i god jord. Den har en frisk og syrlig smag fra hindbærrene, for der bruges ikke særlig meget sukker i denne dessert. Men den milde flødeostecreme sørger dog for at give en fin balance.

Jeg havde set opskriften i et gammelt Isabellas-blad, men endte med at lave en del justeringer. Jeg udskiftede chokoladekiks med havrekiks, skar ned på flødeost, fløde og hindbær samt tilsatte vaniljesukker. Og jeg ved ikke, hvad det er med opskrifter, der er over ti år gamle, men nu er det anden gang inden for en måned, at jeg har oplevet, at der er ret stor forskel på portionsangivelserne i forhold til nu. Den oprindelige opskrift var anbefalet til seks personer, men selvom jeg skar ned på flere af ingredienserne, så passede den færdige ostekage nærmere til otte personer.

Ostekage med hindbær

6-8 personer

140-150 g havrekiks
60 g blødt smør
50 g mørk chokolade, finthakket
250-300 g flødeost
2½ dl fløde
4 blade husblas
200 g hindbær, frosne
1 tsk friskrevet skal fra øko-citron
1 spsk + ½ dl rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Pynt:
hindbær
hakket mørk chokolade eller kakaopulver
evt. spiselige blomster

Put kiksene i en frostpose og knus dem med en kagerulle eller bunden af en kop. Hæld kiksekrummerne i en skål og ælt dem sammen med det bløde smør. Tag en mellemstor form (gerne en springform, hvor du kan fjerne siderne på ca. 20-22 cm i diameter)- Læg et stykke bagepapir i bunden og tryk så kiksedejen ud over bunden, så du får et jævnt lag. Drys ca. halvdelen af den hakkede chokolade ud over bunden.

Læg husblassen i koldt vand i 8-10 minutter.

Imens hælder du hindbærrene i en gryde sammen med 1 spsk rørsukker og varmer dem op. Sørg for, at de ikke er helt splattede, inden du slukker for varmen. Dryp lidt hindbærsaft på bunden.

Pisk fløden til let flødeskum. Hæld flødeost, vaniljesukker, citronsaft og resten af rørsukkeret i en anden skål og pisk det sammen. Vend flødeskummet i det, indtil du har en ensartet masse.

Hæld vandet fra husblassen, indtil du har ca. 1 spsk vand tilbage. Varm det op ved lav varme i mikrobølgeovnen i kort tid (eller smelt det over et vandbad). Rør lidt af flødecremen i og vend derefter husblassen i resten af flødeostecremen. Vend det meste af den hakkede chokolade i flødeostecremen. Vend til sidst hindbærrene i – bare ganske kort, så cremen både er hvid og lyserød – og fordel så cremen ud over kiksebunden. Drys det sidste hakkede chokolade over.

Sæt din ostekage med hindbær i køleskabet natten over (eller minimum tre timer). Tag den ud en halv time inden servering og pynt den med kakaopulver og/eller friske hindbær eller skovsyre.

Note: Jeg synes, at det er en rigtig dejlig kage – især fordi den har en så frisk smag. Hvis du er bange for, at den bliver for syrlig til din smag, kan du eventuelt tilsætte lidt mere sukker til flødeostecremen samt bruge søde kiks til bunden.

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller lyder en kende syndigt, og det er de også! De har stået på min todo-liste i umindelige tider, men her i weekenden var det endelig tid til at få prøvet konceptet. Jeg så ideen for et par år siden, hvor de blev lavet