Tag: chilisauce

Friturestegt fasan med bacon-chilisauce

Friturestegt fasan med bacon-chilisauce

Når man taler om sydstatsmad, så kan man ikke komme uden om sydstaternes fascination af at frituremad. De frituresteger alt – og jeg mener alt! Texas er ingen undtagelse, og her i den sidste del af måneden vil jeg vise jer en række eksempler på 

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Da gemalen havde fødselsdag, serverede vi and til hovedret, og der var noget kød til overs, som vi puttede i køleskabet. I de efterfølgende dage blev resterne brugt til andre retter – blandt andet som fyld til disse appelsinpandekager. Jeg havde egentlig tænkt mig at 

Indisk lammegryde

Indisk lammegryde


I går havde jeg The Boys på besøg til rollespil, og da jeg trængte til noget helt andet end julemad, lavede jeg en omgang indisk lammegryde til os – eller lammekorma som det hedder helt korrekt. Inspirationen til indisk lammegryde fandt jeg i den fantastiske kogebog ‘Vores indiske køkken’, men jeg puttede noget større mængder krydderier i, da jeg syntes, at fløden tog en del af den stærke smag og gjorde retten for mild. Jeg havde heller ikke græsk yoghurt, så jeg brugte creme fraiche i stedet og erstattede lige ledes friske chilier med en hidsig thailandsk chilisauce, som jeg har stående. Til min version af indisk lammegryde serverede jeg kogte sorte ris, en variant af den indiske salat og raita med rødløg.

Indisk lammegryde

4 personer

800-1000 g lammekød, skåret i tern
2 dl creme fraiche
2 løg
3 cm frisk ingefær
2 tsk korianderfrø
1 lille dåse tomatpuré
2 spsk hidsig thailandsk chilisauce
en god sjat rapsolie
1 løg, hakket
1 tsk chilipulver
2 dl fløde
3 tsk stødt koriander
3 tsk stødt spidskommen
10 nelliker
3 grønne kardemommekapsler, let knuste
1 dl vand
salt

Blend creme fraiche, løg, ingefær, hvidløg, korianderfrø, tomatpuré og chilisauce til en jævn pasta, som du vender lammekødsternene i. Lad dem stå i køleskabet i mindst to timer og gerne natten over. Varm olien op i en gryde ved middelvarme, tilsæt det hakkede løg og lad det stege i ca. fem minutter – husk at røre tit. Pu chili, koriander og spidskommen i og rør det grundigt, inden du tilsætter det marinerede lammekød. Brun det grundigt i gryden, til væden er kogt ind. Tilsæt vandet, rør godt og lad det simre under låg i 15-20 minutter. Hæld fløden ved og lad retten koge videre uden låg i 10 minutter. Smag til med salt.

Note: Jeg elsker indisk mad, og indisk lammegryde er ingen undtagelse. Det møre lammekød får et dejligt pift af krydderierne, og retten fungerede godt sammen med den friske salat og den krydrede raita.

yoghurt, hvidløg, rødløg, garam masala

Raita med rødløg

4-5 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg, pressede
et rødløg skåret i tynde ringe
½ tsk garam masala
lidt salt og peber

Bland alle ingredienser grundigt mindst en halv time inden servering og lad det trække på køl.

Note: Den ser fredelig ud, men denne yoghurtdressing er ikke tiltænkt som ‘afkøler’ til en stærkt krydret ret – men som en godt supplement, der også luner. Hvis du ikke er så god til stærke ting, så put mindre hvidløg og garam masala i og smag dig frem til den balance, der passer dig bedst.

Spareribs i sort bønnesauce

Spareribs i sort bønnesauce

Jeg forelskede mig for nylig i en opskrift, hvor jeg hurtigt indså, at jeg ikke kunne finde en af hovedingredienserne – og det gjorde det unægtelig noget sværere at lave retten så autentisk som muligt! Det var en opskrift, jeg fandt i ‘Det kinesiske køkken’, 

Cincinnati chili

Cincinnati chili

Lørdag var det tid til at afprøve en af retterne fra den spændende kogebog med amerikanske opskrifter. Jeg havde udvalgt en opskrift fra Midwest – Great Lakes området. Jeg havde ikke Worcestershire sauce på lager, så den erstattede jeg med lidt HP sauce samt noget 

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Disse sprøde linsekugler er inspireret af en opskrift fra ‘Den store vegetarbog’, og her erstattede jeg de røde linser med grønne og brugte kikærtemel i stedet for majsmel. Jeg havde en opskrift på chilimarinade liggende, som kommer fra Dansukker, og her kunne jeg ikke nære mig og pillede ved den, så jeg fik en mere stærk og kompakt sauce, som passede usædvanligt godt med linsekuglerne. I det hele taget var jeg yderst tilfreds med frokosten, så den kan jeg varmt anbefale!

Sprøde linsekugler

50 stk.

250 g grønne linser
2 store forårsløg, hakkede
2 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
80 g rasp
120 g revet cheddar
1 stor squash, groftrevet
150 g kikærtemel
olie til dybstegning

Kog linserne i 10 minutter. Skyl linserne godt igennem. Blend halvdelen af linserne med forårsløg og hvidløg – tilsæt evt. lidt vand, så blenderen arbejder bedre med ingredienserne. Rør de blendede linser sammen med resten af linserne, spidskommen, rasp, revet ost og squash. Rør det godt sammen. Form små kugler, som du vender grundigt i kikærtemel. Varm olien godt op i en tykbundet gryde og steg kuglerne i det – ca. otte stk. ad gangen. Tag kuglerne op efter få minutters stegning og læg dem på køkkenrulle, så det kan suge det overskydende fedt. Sørg for at give olien lidt tid til at blive helt varm igen, inden du steger næste hold. Servér linsekuglerne varme.

Note: Meget lækre og saftige, og chilisaucen passede godt til, men en mynte-yoghurtsauce vil også være fin til. Kuglerne smager også godt, inden de bliver rullet i mel og stegt, så mon ikke de også kan steges i ovnen, hvis du vil have en mindre fed udgave. Osten kan til gengæld godt blive et problem så.

chilisauce, sauce, peberfrugter, hvidløg, chili, hvidvinseddike, rørsukker

Chilisauce

2 små røde peberfrugter
10 fed hvidløg
1 rød chili
½ dl hvidvinseddike
lidt salt
2 dl rørsukker
1 dl vand

Rens peberfrugter og chili og blend dem sammen med hvidløgsfeddene. Hæld alle ingredienser i en gryde og lad det småkoge en halv times tid. Servér til linsekuglerne

Note: Saucen blev kogt godt ind, så den var forholdsvis sød. Du kan evt. udelade lidt af sukkeret, hvis du foretrækker en knapt så sød sauce, men jeg synes, at den passede godt til resten af maden.

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Jeg er glad for, at jeg ikke havde ambitioner om at nå en masse i dag, for de mørkegrå skyer udenfor sugede godt nok al energi ud af dagen! Men vores planer omhandlede først og fremmest indendørs hygge, og så nåede jeg et par småting 

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Lørdag var en helt og aldeles fremragende dag! Om formiddagen nåede jeg både at bage sandwichboller samt være til release på det nye BodyCombat-program, hvilket altid er underholdende. Gemalen var så venlig at hente mig lige bagefter, så vi kunne suse hjem og ordne de 

Krydrede farsspyd, friturestegte løgringe og tomatsalsa

Krydrede farsspyd, friturestegte løgringe og tomatsalsa

Vi har jo haft travlt med alt muligt andet, så vi har ikke fået spillet så meget brætspil på det seneste, men der fik vi taget revanche i dag! Vi havde to venner på besøg allerede fra tidlig eftermiddag, og så har vi ellers hygget os hele dagen – herligt!

Når vi har brætspilsdage, plejer jeg at lave noget rimelig simpelt til aftensmad, da jeg helst vil sidde med ved bordet så meget som muligt og derfor ikke har tid til at stå i køkkenet. Maden blev derfor også ret enkel i dag. Opskriften på friturestegte løgringe har jeg fra denne blog, og resten eksperimenterede jeg mig frem til.

oksekødsspyd, farsspyd, hakket oksekød, chilisauceKrydrede farsspyd
5-6 personer

800 g hakket oksekød
5 spsk sød chilisauce
2 tsk timian
1 tsk oregano
salt

Ingredienserne blandes sammen og formes som aflange, buttede pølser. Lidt salt drysses over, og de sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Når de er færdigstegte, tages de ud af ovnen, og et træspyd stikkes forsigtigt i hver af ‘pølserne’.

Note: Vi havde købt en pakke med 800 g oksekød, og der var ingen plads i fryseren, så jeg valgte at lave en større portion – så kan vi nemlig få rester i morgen.

friturestegte løgringe, løg, kærnemælk, cayennepeber, fritureolie, fritureFriturestegte løgringe
3-4 personer

2 store løg
4½ dl kærnemælk
4½ dl hvedemel
4 spsk cayennepeber
1 håndfuld salt
10-15 vrid frisk peber
olie til friture

Skær løgene tyndt ud i ringe. Jo tyndere desto bedre. Fordel dem i en skål og dæk dem med kærnemælk i mindst en time. bland de tørre ingredienser.

Varm olien til omkring 180 grader. Tag en håndfuld af løgringene og vend dem i melet. Ryst det overskydende mel af og kom i frituren. Fjern dem, så snart de bliver gyldenbrune.

Servér de friturestegte løgringe med mayonnaise, ketchup eller andet dip.

Note: Jeg lavede en lidt større portion friturestegte løgringe, da vi var fire personer (dvs. jeg lavede, så portionen passede til tre løg), og der var riiigeligt! Selvom vi spiste en del af dem, så var der mere end nok – jeg vil tro, at ovenstående opskrift godt kan dække fire personer. Jeg havde ikke så meget cayennepeber, så en tredjedel blev skiftet ud med paprika. Løgringene smagte rigtig godt, men vi er ikke vant til fastfood, så de slog også hårdt – vores maver var lidt groggy bagefter 🙂