Det der benspænd med texansk mad, som jeg havde i august? Det blev jeg ikke helt færdig med! Jeg glemte nemlig at blogge om denne cowboystuvning, som jeg lavede i slutningen af måneden, og det er lidt synd, for det er nemlig rigtig cowboymad! Jeg …
Det er ret svært at give slip på det texanske benspænd, men nu er jeg faktisk nået til den sidste ret, jeg nåede at lave i august måned. Det har været en forrygende måned, og jeg er bestemt ikke færdig med det texanske køkken – …
Nu bevæger jeg mig atter over i Tex-Mex hjørnet, for denne ret stammer oprindeligt fra Mexico, men serveres også – i en lang række forskellige udgaver – i Texas. Pozole er en form for majsstuvning eller suppe, som blandt andet indeholder maiz pozolero – eller hominy, som det kaldes i USA. Og hvad er det så? Det er tørrede majskerner, som er tilberedt på en særlig måde (og som ikke kan sammenlignes med de majskerner, du bruger til at poppe popkorn :)). Jeg er aldrig stødt på denne form for majskerner her i Danmark, men jeg købte en pose, da jeg alligevel bestilte nye chiliforsyninger hos Cool Chile Co.
Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for en bestemt opskrift på majsstuvning, så jeg endte med at skele lidt til ‘Texas Food Bible’ og så ellers være kreativ ud fra de andre opskrifter, jeg havde skimmet igennem.
Vegetable Pozole stew – majsstuvning
6-7 personer
100 g tørrede majskerner (maiz pozolero/hominy) lidt rapsolie 1 stort løg 3 fed hvidløg, finthakkede 1½ spsk tørret ancho chili ½ spsk tørret arbol chili 300 g gul squash, skåret i små tern 300 g grøn squash, skåret i små tern 4 tomater, skåret i tern 8-10 dl kraftig grøntsagsbouillon kornene fra 2 friske majskolber ½ spsk oregano ½ spsk timian ½ spsk spidskommen 2 dl øl salt
Start med at lægge pozole i blød i koldt vand i et døgn. Hæld derefter vandet fra og kog dem i rigeligt vand i ca. 1½ time, til kernerne er møre. Hæld vandet fra.
Hæld en sjat olie i en gryde og svits løg, hvidløg, ancho chili og arbol chili ved mediumvarme. Tilsæt de to typer squash samt tomaterne og lad det stege i 4-5 minutter mere. Hæld pozole, friske majskorn, grøntsagsbouillon, oregano, timian og spidskommen i gryden. Lad det simre i en halv times tid, inden du tilsætter øl. Lad det simre videre en halv time mere. Hvis du ønsker at lave denne majsstuvning som en fyldig suppe, tilsætter du mere vand. Smag til med salt.
Min majsstuvning blev serveret sammen med Texas Brisket – en ganske fin kombination i øvrigt.
Jeg kan ikke have et benspænd med texansk mad uden at lave en af de mest klassiske texanske retter – Texas Brisket! Problemet er blot, at den kødudskæring, man bruger til denne ret, er virkelig svær at skaffe i Danmark. Det skyldes, at der er …
Syntes du, at de friturestegte avokadoer var en sær opfindelse? Well, det er ingenting i forhold til fried pickles aka friturestegte syltede agurker! Da jeg researchede på denne måneds benspænd, texansk mad, læste jeg en del om friturestegt mad, da dette er ret populært i …
Hvad er True Texas Chili? Det er sådan set chili con carne, men i modsætning til, hvad de fleste danskere tror, så er der ikke bønner i en rigtig texansk chili con carne. Der skal jo være plads til masser af kød!
I chiliretter som Texas Chili spiller chilien selvfølgelig en stor rolle, og jeg valgte derfor to slags chili, der supplerer hinanden godt – pasilla chili, der er en mild chili, som giver en skøn dybde og fylde i smagen (uden dog at være stærk) og arbol chili, som er langt stærkere og giver varmen! Desuden kunne jeg ikke nære mig og tilføjede også lidt chipotle, som også er ret stærkt.
Jeg er ikke vant til at spise store mængder kød, så derfor kan denne ret strække sig til 4-5 personer hjemme hos mig. Er du dermed vant til at spise store portioner kød (eller bare har en god appetit), så rækker den knapt så langt. Chilistyrken i denne ret vil jeg vurdere som medium – den varmer og prikker lidt, men med mindre du er meget chili-sart, så kan den godt spises. Er du hardcore chilispiser, så kan du roligt smide mere chili i retten.
True Texas Chili
4-5 personer
700 g hakket oksekød, 5-9% en god sjat rapsolie 1 stort løg, hakket 3 fed hvidløg, hakket 1½ spsk tørret pasilla chili ½ spsk arbol chili 1 dåse flåede tomater 1 dåse tomatpuré 1 stor dåse Budweiser (½ l) ½ spsk røget paprika 1 tsk chipotle ½-1 tsk stødte nelliker salt og peber
Varm olien i en dyb gryde og svits løg, hvidløg, pasilla chili og arbol chili ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Hold lidt igen med de stødte nelliker – det smager kraftigt, så nøjes med ½ tsk først og tilsæt eventuelt resten i slutningen af kogetiden. Læg låg på gryden og lad retten småsimre ved lav varme i 2-3 timer. Tjek konsistensen – hvis den er for tyk, tilsætter du lidt vand, og hvis den er for tynd, så lad det koge videre uden låg. Smag til med salt og peber.
Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg burde servere Texas Chili sammen med, men jeg endte med revet cheddar, frisk tomat, agurketern og majskorn. Så var der også lidt modspil til den solide kødret.
Note: En kødsauce har altid godt af at simre i et par timer, og Texas Chili var ingen undtagelse. Jeg kunne godt lide den varme og spicy chilismag, der dog ikke blev så voldsom, at mine smagsløg blev brændt af.
Retten blev selvfølgelig serveret sammen med et par amerikanske øl – denne gang to forskellige fra Samuel Adams. De var sådan set ok, men lige lovlig anonyme, og lageren var lidt for sød til min smag.
Når man taler om sydstatsmad, så kan man ikke komme uden om sydstaternes fascination af at frituremad. De frituresteger alt – og jeg mener alt! Texas er ingen undtagelse, og her i den sidste del af måneden vil jeg vise jer en række eksempler på …
Intet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen! I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der …
I går inviterede jeg træningsmakkeren med hjem efter træning, for gemalen og jeg havde tænkt os at udsætte ham for en omgang texansk mad. Denne gang stod den på røget kalvemørbrad, for vi havde stadig et stykke tilbage af den kalvemørbrad, som også blev brugt til BBQ-steaks.
Jeg havde set beskrivelsen af, hvordan man laver røget kalvemørbrad, i kogebogen ‘Texas Favorites’ inden. “Genialt koncept!”, tænkte jeg, så jeg lavede en rub med lidt bid i, som kødet blev gnedet ind i 3-4 timer før, at den skulle på grillen.
Gnid kødet godt ind i rubben og læg kødet i køleskabet. Tag kødet ud ca. en time inden, at det skal på grillen.
Når du tager kødet ud af køleskabet, kan du meget passende også tage 2-3 håndfulde røgflis og lægge i blød i vand. Jeg brugte mesquite-røgflis, men du kan også bruge andre typer.
Sæt grillen på 100 grader. OBS – vi bruger en grill, hvor vi kan styre temperaturen, hvilket gør det lettere at lave denne ret. Du kan dog også lave den på en almindelig kuglegrill, hvis du kender din grill så godt, at du kan holde en lav, stabil temperatur i op mod en time.
Hæld vandet fra røgflisen væk og smid røgflisen på de varme kul. Sæt drypbakke og rist i og læg kødet oven over drypbakken, så kødet får indirekte varme. Sæt et stegetermometer i mørbraden.
Luk grillen helt og lad kødet passe sig selv, indtil det når en temperatur på ca. 55 grader. Det tog ca. en time hos os. Tag derefter kødet af og dæk det med stanniol. Lad det hvile i 10-15 minutter.
Resultatet bliver en flot røget kalvemørbrad, der er supersaftig og meget mør – mmm!
Der skulle også være lidt tilbehør til kødet, så jeg skar en aubergine og et par store gulerødder i stænger og grillede dem over direkte varme sammen med fire-fem forårsløg.
Grøntsagerne blev suppleret af en kærnemælksdressing, som jeg også fik inspiration til ved at kigge i ‘Texas Favorites’. Jeg justerede dog på opskriften, så der var et par ingredienser, jeg udelod, ligesom jeg skruede lidt op mængden af et par andre ingredienser.
Krydret kærnemælksdressing
ca. 3 personer
½ dl kærnemælk ½ dl mayonnaise 1 fed hvidløg, presset 1 spsk friskhakket koriander 1 tsk creme fraiche 18% eller 38% 1 tsk cayennepeber 1 tsk chilipulver fra supermarkedet 1 tsk frisk timian lidt salt og muskatnød
Rør ingredienserne sammen minimum en time inden, at du skal bruge dressingen, og lad den derefter trække i køleskabet.
Nu er det jo nærmest forbudt at drikke andet end øl, når man griller i Texas, men jeg ved, at min træningsmakker foretrækker rødvin – gerne kraftig rødvin, som amerikanerne også kan finde ud af at producere – så jeg havde været forbi min lokale vinpusher og købe en flaske Cabernet Sauvignon Margarita Vineyard fra Broadside Wines. Den er godt nok ikke fra Texas, men jeg er i det hele taget i tvivl om, hvorvidt man kan købe texanske vine i Danmark. Broadside-vinen er en ret fyldig og krydret vin med masser af solbærsmag, og den har en lang eftersmag. En meget lækker vin til en meget lækker røget kalvemørbrad 🙂
I søndags serverede vi sliders med pulled pork, da vi havde gæster – i øvrigt samme gæster, der blev udsat for 7 Layered Dip. Sliders er små sandwiches – ofte i form af mini-hamburgere – men kan også dække andre former for burgere/sandwiches i mini-udgave. …