Tag: chili

7 Layered Dip – texansk partysnack

7 Layered Dip – texansk partysnack

Da jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn 

Grillet svinemørbrad med vandmelonsauce

Grillet svinemørbrad med vandmelonsauce

Vandmelonsauce? Kan man det? Ja, tilsyneladende, for det så jeg en opskrift på, da jeg bladrede i en af mine Texas-kogebøger. I ‘The Texas Food Bible’ faldt jeg over en vandmelonsauce, hvor vandmelonen var kombineret med jalapeños og frisk koriander. De sidste to ting havde 

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Intet Texas-benspænd uden steaks på grillen! I går fyrede vi godt op for grillen, gnubbede nogle gode steaks med en BBQ-rub og gav kødet en hurtig tur over gløderne. En supersimpel tilberedning, der kræver godt kød for at blive optimal.

Så hvad skal du bruge til disse lækre steaks? Vi fandt en økologisk oksemørbrad på tilbud til halv pris hos Irma – et virkelig godt fund, eftersom økologisk oksekød er dyrt, og supermarkederne sjældent har særlig mange udskæringer at vælge imellem. Et stykke af kødet blev skåret i skiver, så vi kunne bruge det til steaks. Her er det vigtigt – især i Texas-sammenhæng – at du skærer nogle solide skiver, så du kan få tykke, saftige og smagfulde steaks. Alt under 3 cm tykkelse er et hån mod kødet. Jo det er. Basta.

Vi havde valgt en smal mørbrad, så vores steaks blev ikke så bredde, hvilket selvfølgelig ikke ville gå an, hvis vi var i Texas. Nu er vi dog i Danmark, og her er vi (læs: jeg) ikke vant til at spise så store mængder kød, så det var helt overlagt.

Sørg for at tage kødet ud af køleskabet mindst et kvarter før, at du skal grille det.

Oksemørbrad er et meget mørt stykke kød med en fin fedtmarmorering, men det har ikke så megen smag i forhold til en række andre oksekødsudskæringer. Derfor er det en god idé at gnide kødet ind i en BBQ-rub, inden du steger det.

BBQ-rub:

2 spsk sød paprika
1 tsk røget salt
1 spsk rørsukker
1 tsk røget paprika
1 tsk salt
½ tsk sorte peberkorn
en kvart tsk stærk chilipulver (købt i Torvehallerne)

Kværn ingredienserne i en morter, indtil du har en jævn blanding og gnid derefter kødet ind i det.

Så er kødet klar til grillen. Sørg for at fyre grillen godt op. Kødet skal steges på direkte varme i meget kort tid. Smid dine steaks på grillen og vend dem efter et minut. Når kødet har fået et minut på den anden side, vender du kødet igen. Giv atter første side et minut på grillen, inden du vender det og giver dem et minut på den anden side. Kødet får i alt fire minutter. Hvis du holder dig til steaks på ca. 3 cm tykkelse, bør det være nok. Hvis du er i tvivl, kan du evt. tage en af bøfferne fra og snitte i for at tjekke, om kødet er, som du ønsker det.

Det er selvfølgelig smag og behag, hvor rød du vil have din steak, men er det godt kød, så vil jeg anbefale dig at stege kødet i kort tid, så saft og smag bevares. Det er spild af godt kød at gennemstege det, for kødet taber rigtig megen smag og saft på det.

Sådan foretrækker jeg steaks – grillstriber på ydersiden og en saftig rødlig midte. Mmm!

steaks, oksemørbrad, mørbrad, oksekød, bøf, steak, grill, rub, bbq, bbq-rub, bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peber

Kødet kan jo ikke spises alene…. hvilket er løgn. Ok, for en god ordens skyld bør du servere lidt grøntsager til dine grillede steaks. Jeg serverede en konfettisalat, som jeg faldt over på Texan Department of Agriculture (…!). Jeg går ud fra, at navnet er opstået, fordi grøntsagerne snittes i små stykker, så salaten kommer til at fremstå som en skål fuld af konfetti. Nedenstående opskrift er løseligt bygget på opskriften, jeg faldt over, men jeg ændrede på målene og undlod et par ting – deriblandt gulerødder, som også vil se funky ud i denne lune salat.

konfettisalat, salat, majs, squash, peberfrugt,

Konfettisalat

2-3 personer

1 frisk majskolbe
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
2 dl squash, skåret i små tern
en stor håndfuld friske grønne bønner
2-3 spsk smør
½ tsk chilipulver fra supermarkedet
salt

Fjern bladene fra majskolben – du kan evt. gemme dem til en anden ret, som jeg blogger om senere på måneden. Skær majskornene fri fra kolben og læg majskornene til side. Nip spidserne af bønnerne med en skarp kniv og kog bønnerne i 1-2 minutter i letsaltet vand. Hæld det varme vand fra og skyl bønnerne et øjeblik i koldt vand. Skær bønnerne i små stykker. Smelt smørret i en gryde og tilsæt chilipulveret. Hæld derefter alle grøntsagerne i gryden og rør dem godt rundt. Lad grøntsagerne simre i ca. 5 minutter. Husk at røre i dem med jævne mellemrum. Smag til med salt og servér med det samme.

Og hvad skal du så drikke til, når du griller Texan-style? Du skal naturligvis have øl! Det er dog lidt svært at finde ordentlige amerikanske øl i de danske supermarkeder, men jeg fandt da en Brooklyn lager i Føtex, som vi nød til maden. En ret mild og uskadelig øl – men måske lidt frækt at servere en NY-øl til Texas-mad 🙂

Huevos rancheros

Huevos rancheros

Første ret i månedens Texas-benspænd stammer fra grænseområdet ved Mexico og spises både i Texas og Mexico… og en del andre steder i USA. Jeg spurgte en amerikansk ven til råds mht. hvad der var must try i forhold til texanske retter i denne måned, 

Melon-gazpacho

Melon-gazpacho

Da jeg lavede gazpacho i sidste måned, overvejede jeg først at vente med at lave retten til denne måned, hvor jeg har tapas-benspænd, men den kolde suppe passede så fint ind i madpakke-benspændet, at jeg holdt fast i min beslutning. Til gengæld har jeg så 

Omvendte hotdogs med soltørrede tomater og chili

Omvendte hotdogs med soltørrede tomater og chili

I rækken af madpakke-ideer er jeg nu kommet til de omvendte hotdogs. Efter de gode oplevelser med pirogger tænkte jeg, at indbagte madpakker i det hele taget er ret smart, så jeg fik lyst til at lege videre med denne madpakkeform. Jeg kom i tanke om pølsehorn, som jeg lavede i en fuldkornsudgave for et par år siden, og så fik jeg lyst til at lave en ‘voksenudgave’, som er en slags krydsning mellem pølsehorn og hotdogs! Mine pølsehorn skulle nemlig ikke bare fyldes med pølser, men også indeholde tomater, sennep og løg, så de blev mere som hotdogs.

Jeg valgte at ælte soltørrede tomater i dejen i stedet for at putte ketchup i selv hotdogbrødene. På den måde undgik jeg, at fyldet i mine omvendte hotdogs blev for våde og risikerede at åbne sig under bagningen. De soltørrede tomater var sammen med yoghurten også med til at gøre dejen ekstra saftig, så de også var spændende at spise dagen efter.

Omvendte hotdogs med soltørrede tomater og chili

ca. 8 stk.

20-25 g gær
2 dl yoghurt naturel
2 dl varmt vand
2 tsk salt
2 dl fuldkornshvedemel
1 dl rugmel
5-6 dl hvedemel
1½ dl soltørrede tomater i olie

Fyld:
4 gode pølser – gerne fra frilands- eller økogrise
sød eller stærk sennep
2 store løg, fintsnittede
1-1½ spsk tørrede chiliflager
smør til stegning

Rør yoghurt og vand sammen og tjek, at det ikke er varmere end spidsen af din lillefinger. Rør gæren ud i yoghurtblandingen og tilsæt derefter salt, fuldkornshvedemel, rugmel og soltørrede tomater. Rør det til en jævn masse og rør derefter hvedemel i, indtil du har en smidig, blød og fugtig dej. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve en times tid.

Mens dejen hæver, smelter du en god klat smør på en stor pande og steger løgene bløde sammen med chiliflager. Løgene må ikke tage farve, men er klar, når de er bløde og smidige.

Når dejen har hævet, vipper du den ud på et meldrysset bord. Del dejen i otte lige store stykker og tryk dem ud til ovale stykker, der er lidt længere end de pølser, du vil bruge til dine hotdogs. Smør sennep på midten af hvert dejstykke – jeg brugte 1½-2 tsk bornholmsk sennep til hver hotdog – og fordel de stegte løg på dejstykkerne. Tag pølserne, flæk dem og læg en halv pølse på hvert dejstykke. Tryk forsigtigt dejen rundt om hotdoggens indhold og tjek, at der ikke er huller i dejen. Rul evt. hotdoggen forsigtigt til sidst. Læg dine hotdogs på en bagepapirbeklædt bageplade og lad dem efterhæve i et kvarters tid, inden de pensles med pisket æg. Bag dem ved 200 grader i 20-25 minutter.

Note: Omvendte hotdogs er en yderst praktisk måde at spise hotdog på – og en dejlig voksenudgave af pølsehorn. Kan varmt anbefales.

Kan den spises med én hånd? – Ja.
Skal den opbevares på køl? – Helst – men frys dem evt. ned og tag dem først op om morgenen samme dag, som du skal spise dem.
Kan den laves dagen før? – Ja.

Sticky chicken

Sticky chicken

I disse dage hiver danskerne for alvor grillen frem og nyder madlavningen ude i det gode vejr. Vi har også endelig fået bestilt en ny grill (mere om det, når vi har modtaget og testet den), men mens vi venter på den, skal vi selvfølgelig 

Kyllingenuggets med chilimayo

Kyllingenuggets med chilimayo

I projekt ‘brug kylling til sidste fjer’ er jeg nu nået til femte og sidste ret, jeg fik ud af kyllingen. Denne ret er også til to personer, og det betyder, at jeg fik i alt 10 måltider mad ud af én kylling. Det er 

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Jeg har prøvet en ny måde at spise kål på! Tidligere på ugen lavede jeg nemlig disse kålfrikadeller, og konceptet holder – jeg var meget positivt overrasket over smag og konsistens.

Kål er en af de billigste – og bedste – råvarer du kan få fat på her om vinteren (og i det hele taget, hvis du spørger mig). Opskriften har jeg fra min svigermor, men jeg ændrede lidt i sammensætningen, da jeg ikke havde brød (som man skal lave rasp af). Kålfrikadellerne er milde i smagen, men vil du gerne have mere smag i dem, tilsætter du blot lidt af dit yndlingskrydderi. Jeg ville dog have dem så ‘naturlige’ som muligt, da der er en del smag i den gulerodsrelish, som jeg lavede til.

Jeg købte en pakke økologisk svinebryst i Irma til 50 kr med ti stykker i, og kombineret med nedenstående portioner er der mad til ca. 5 personer, hvilket giver en pris på ca. 15 kr per portion.

Kålfrikadellerne kan godt holde sig til dagen efter, hvis du sætter dem i køleskabet, men efter to dage bliver de kedelige i smagen, så sørg for at spise dem samme dag eller evt. dagen efter.

Kålfrikadeller

ca. 5 personer

600 g blomkål og broccoli (jeg brugte trefjerdedele blomkål og en fjerdedel broccoli)
4 æg
2 spsk hvedemel
1½-2 dl rasp
salt og peber

Kog blomkål og broccoli møre, hæld vandet fra og mos den kogte kål med en gaffel. Det gør ikke noget, at du ikke moser det til en glat puré – der må godt være lidt struktur i kålfrikadellerne. Rør æg, mel og rasp i kålmosen og stil derefter kålfarsen i køleskabet i 1-2 timer. Form forsigtigt kålfarsen til frikadeller – der bliver 15-16 stykker – og sæt dem på en bageplade dækket med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter.

gulerodsrelish, gulerødder, løg, hvidløg, chili, rapsolie, grøntsagsbouillon, hvidvinseddike, rørsukker

Gulerodsrelish

ca. 6 personer

400 g gulerødder
rapsolie
1 løg, hakket
3 fed hvidløg
2½ dl vand
½ dl hvidvinseddike
1 spsk rørsukker
½-1 tsk chilipulver
salt

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Hæld lidt rapsolie i en gryde og svits løg, hvidløg og gulerødder i det i et par minutter. Tilsæt vand og hvidvinseddike, læg låg på gryden og lad det simre, indtil gulerødderne er møre. Tag gryden af varmen og blend indholdet med en stavblender. Smag til med chilipulver, rørsukker og salt. Hæld det på et skoldet glas og brug det som tilbehør til forskellige retter – for eksempel ovenstående kålfrikadeller.

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Første benspændsret i denne måned er denne grøntsagssuppe, som jeg serverede for mine gæster i går. Retten er inspireret af en smuk suppe, jeg så i november-nummeret af Spis Bedre, men jeg ændrede en del på sammensætningen. Græskar- og gulerodssuppen er billig, sund og mættende