Tag: butterdej

Apple pies – minitærter

Apple pies – minitærter

Jeg havde egentlig planlagt at lave disse små apple pies i december måned, men så indså jeg, at de ville passe bedre til muffinform-benspændet. Så – her er de! De små tærter så jeg hos Delish, men efter at have kigget nærmere på opskriften, valgte …

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche er en fransk porretærte, der stammer fra den nordlige del af Frankrig. Det er en mild vegetartærte, som enten laves som åben tærte eller med tærtelåg. Bunden laves på en let smørdej, hvor du enten kan bruge en butterdej eller briochédej. Og så er …

Kantareltærte

Kantareltærte

Det er pt. sæson for en af de smukkeste spisesvampe, kantarellen, og det udnyttede jeg for nylig til at bage en kantareltærte. Så kunne jeg også bruge en rest butterdej, jeg havde til overs efter at have lavet laksetarteletter nogle dage forinden.

Kantareller er en af de spisesvampe, som er lettest at genkende i naturen, men den er samtidig også så farvestrålende, at den er let at få øje på, så man skal være tidligt ude, hvis man skal finde dem inden alle de andre svampejægere. Men heldigvis kan man også finde dem i en del supermarkeder og på madmarkeder 😉

Jeg tog udgangspunkt i min andetærte men skiftede selvfølgelig andekødet ud med kantareller (!), fløde og salvie.

Kantareltærte

3-4 personer

3 plader butterdej (fra frost)
lidt hvedemel
250 g kantareller, grofthakkede
½ løg, finthakket
smør til stegning
2½ dl fløde
1 spsk friskhakket salvie
salt og peber
1½ dl fintreven Vesterhavsost (eller lignende salt, hård ost)
2 æg

Smelt en god klat smør på en stor pande og svits løgstykkerne ved mediumvarme. Tilsæt salvien og svits det et halvt minuts tid, inden du tilsætter svampene. Steg dem i nogle minutter, indtil de bliver bløde. Drys salt og peber over og hæld så fløden i. Lad svampene simre videre, indtil fløden er kogt halvt ind. Rør ost i, indtil det er smeltet, og vend så æggene i. Tag panden af komfuret.

Drys lidt hvedemel ud på køkkenbordet. Læg to af butterdejspladerne på bordet og fugt den lange kant med lidt vand, så du kan trykke dem sammen. Skær den tredje plade til og læg stykkerne for enden af de to lange stykker. Fugt igen kanterne med vand, så du kan klistre dejstykkerne sammen. Rul butterdejen ud med en kagerulle.

Smør et tærtefad med lidt smeltet smør og for den med dejen. Prik dejen nogle gange med en gaffel og bag den i ovnen i 10 minutter ved 200 grader. Hæld fyldet i og bag videre i ca. 15 minutter, indtil kanten er gylden.

Tag din kantareltærte ud af ovnen og lad den køle af et par minutter, inden du serverer den sammen med en salat.

Note: En dejlig, vegetarisk madtærte som er let at lave. Kantareltærte har en mild smag og en skøn, sprød tærtekant.

Bacon & Egg Pie

Bacon & Egg Pie

Bacon & Egg Pie lyder som en oplagt ret til en søndagsbrunch, men det er ikke nødvendigvis om morgenen, at new zealænderne spiser denne ret. En del af dem spiser den faktisk kold, men uanset hvad er det en ret, som er ret populær i …

Butterdejstærte med asparges

Butterdejstærte med asparges

Jeg faldt over en opskrift på butterdejstærte med asparges, da jeg kiggede en bunke gamle opskrifter igennem, og den var oplagt at afprøve nu. Aspargessæsonen er ikke voldsom lang, så det er bare om at få dem spist, mens de er her. For ja, råvarer …

Krydret skinkestang

Krydret skinkestang

Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære tilbage i 80’erne og 90’erne.

Men nu havde jeg sat mig for, at jeg ville bage en skinkestang, så sådan blev det! En klassisk skinkestang indeholder primært skinke og flødeost samt lidt sennep, men jeg har dog også set versioner med svampe i. Jeg syntes dog godt, at den smagsmæssigt kunne få et nøk opad, så jeg tilføjede også paprika og chili samt brugte creme fraiche og fløde i stedet for den traditionelle flødeost.

Krydret skinkestang

3-4 personer

1 rulle frisk butterdej (ca. 275 g)
150 g skinke, skæres i strimler
400 g svampe, rensede og hakkede
1 tsk chiliflager
1 spsk sød paprika
½ spsk løgpulver (kan udelades)
smør til stegning
1 dl fløde
1 dl creme fraiche
salt og peber
1 æg, pisket – til pensling

Tag butterdejen ud af køleskabet. Den skal ligge på køkkenbordet i ca. ti minutter, inden du pakker den ud og lægger på bagepapir på en bageplade.

Smelt smør på en pande og svits svampene i det. Tilsæt chili, paprika og evt. løgpulver og lad det stege, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt fløden og lad det simre videre, indtil fløden er kogt ind. Tag panden af varmen og rør creme fraiche i. Smag til med salt og peber.

Fordel svampeblandingen på midten af den udrullede butterdej (så det ligger på den lange led) og fordel skinken over. Fold din skinkestang sammen. Du kan enten vælge at folde enderne ind over fyldet og derefter folde siderne ind over. Du kan også vælge at skære skrå snit i dejen i siderne (max halvt ind mod fyldet) og så flette dem på toppen. Det sidste havde jeg først tænkt mig at gøre, men så ombestemte jeg mig, så det blev stribet i stedet.

Pensl butterdejspakken med æg og bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Sprød butterdej går man ikke fejl af, og sådan en krydret skinkestang smager nu skønt. Servér den gerne sammen med en frisk salat – i dette tilfælde blev det en fintsnittet kålsalat med lidt olivenolie i.

Æbledessert med butterdej

Æbledessert med butterdej

Efterår rimer på æbler, så selvfølgelig lavede jeg en æbledessert, da vi havde et vennepar på besøg i weekenden. Det var i øvrigt de samme, der blev udsat for kanin i hvidvin samt provencalsk grøntsagsfad. Denne æbledessert er let at lave. Jeg har næsten altid …

Rejetarteletter

Rejetarteletter

I weekenden holdt vi vinsmagning for vores vinklub, og her serverede vi en række mindre retter – blandt andet disse rejetarteletter, som er hurtige og lette at lave. En del af fornøjelsen ved disse rejetarteletter er helt klart de hjemmelavede tarteletter på butterdej, så dem …

Spinatruller med græskar

Spinatruller med græskar

I søndags havde vi gæster, som blandt andet fik disse spinatruller til frokost. Inspirationen har jeg fra Kidspot, men jeg justerede dog nogle af målene, så jeg var sikker på, at mængden af fyld ville passe med butterdejspladerne.

Disse spinatruller kan spises, som de er, men de vil også være gode at servere sammen med en hvidløgscreme (lavet på græsk yoghurt, hvidløg og salt) eller måske en sød chilisauce.

Sprøde spinatruller

12 stk.

250 g hokkaidogræskar
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, presset
Olie til stegning
150 g frossen spinat
100 g feta
Salt
1 pakke frossen butterdej (6 stykker)
1 æg, pisket

Tag butterdejen ud af fryseren og lad den tø op.

Vask græskarret, fjern kernerne og skær græskarret i mindre tern. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter, til de er møre. Lad dem afkøle og mos dem så sammen fetaen. Hæld olie på en pande og steg løg og hvidløg ved lav varme, indtil de begynder at tage farve. Tilsæt spinaten og steg videre, indtil spinaten er gennemvarmet. Hæld blandingen over græskarmosen og rør det sammen med lidt salt.

Skær hvert butterdejsstykke over på midten (så der kommer to næsten kvadratiske stykker). Læg noget af fyldet på hvert butterdejsstykke og rul dejstykkerne sammen, så de folder sig omkring fyldet. Sørg for at trykke sammenføjningen godt sammen (for eksempel med lidt vand som ’lim’) og læg din græskarrulle på en bagepapirbeklædt bageplade, så sammenføjningen ligger nederst. Lav de øvrige ruller og læg dem på pladen. Pensl dem med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Servér dine spinatruller med det samme – gerne med en hvidløgscreme samt salat til.

Note: Sprøde og lidt søde på grund af græskarret, der smager skønt sammen med feta og spinat. Disse spinatruller vil også fungere godt som forret eller som en del af et buffetbord.

Andetærte med butterdej

Andetærte med butterdej

I rækken af ande-benspændsretter er der selvfølgelig også en andetærte – i dette tilfælde med butterdejsbund. Det er en tærte, der ikke tager særlig lang tid at lave, hvis du har rester af and liggende. Har du ikke det, kan du langtidsstege nogle andelår og …