Nye sjove madoplevelser
Jeg er i gang med månedens majs-benspænd, og første ret er denne cremede og fyldige corn chowder. Det er en majssuppe, du kan spise som hovedret (evt. med brød til) eller som forret. Jeg har lavet en vegetarisk udgave af corn chowder men dog tilladt …
Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt. Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, …
Spejlæg i madeirasky er endnu en ret, jeg har fundet frem til via mit 1930’er-benspænd. Jeg så den i indholdslisten for en kogebog, som en af mine bloglæsere viste mig fotos fra, og jeg så efterfølgende en opskrift på Alletiders Kogebog. Jeg justerede dog på mængdeforholdene for at få skyen til at smage af mere.
1 person
2 æg
smør til stegning
to skiver baguette
½ tsk hvedemel
ca. ½ dl bouillon
2 spsk madeira
salt og peber
Smelt smør på en pande og steg brødskiverne på den ene side. Læg dem på en tallerken. Steg spejlæggene på panden og læg dem derefter ovenpå de to brødskiver. Sørg for, at der er lidt smør på panden, inden du drysser hvedemel på, som du pisker sammen. Tilsæt lidt bouillon og pisk grundigt, inden du tilsætter madeiraen. Fortsæt piskningen og tilsæt mere bouillon lidt efter lidt. Smag til med salt og peber og hæld så din madeirasky rundt om æggemadderne. Servér med det samme.
Note: Spejlæg i madeirasky er en glimrende frokostret – men husk at kombinere den med en salat eller lignende. Jeg skruede op for smagsgiverne, da den ellers var for mild til min smag.
Jeg har fundet en opskrift på hummus-suppe frem, som jeg har gemt fra et gammelt Spis Bedre-magasin. Da jeg læste opskriften igennem, undrede jeg mig lidt over navnet, for den har ikke meget med smagen af hummus at gøre. Jeg endte derfor med at krydre …
Jeg er normalt ikke særlig stor fan af sylte, men den anden dag kastede jeg mig alligevel ud i at lave fasansylte. For nogle år siden lavede jeg nemlig sylte til jul, og jeg fandt ud af, at når jeg bare selv laver den, så …
Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af de få råvarer, jeg ikke kan lide) samt brugt frosne ærter og bønner. Og det er faktisk slet ikke så tosset med sådan en ret, der smager lidt af sommer, nu hvor efterårskulden så småt indfinder sig.
Den oprindelige opskrift stammer fra kogebogen ‘Fransk simremad’.
6-8 personer
800 g lammekød, skåret i tern
smør eller olie til at stege i
1 tsk rørsukker
3 fed hvidløg med skal
2 tsk timian
10-12 blommetomater
2 spsk hvedemel
3 dl hvidvin
5 dl lammebouillon eller grøntsagsbouillon
200 g små kartofler, skrællede
5 gulerødder, skrællede og skåret i mindre stykker
200-300 g små ærter
200 g grønne bønner
2 dl perleløg
salt og peber
Hæld fedtstof i en gryde og brun kødet i det. Drys sukker over og lad det simre i nogle minutter, så sukkeret smelter. Tilsæt hvidløg, timian og tomater. Drys mel over og rør godt rundt, inden du hælder vin og bouillon over. Fjern eventuelt skum fra overfladen og lad så retten simre ved lav varme i en times tid. Tilsæt så kartofler og gulerødder og lad det simre videre i 15 minutter. Hæld til sidst ærter, bønner og perleløg i og lad retten simre i nogle minutter uden låg, indtil grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.
Lammeragout kan spises, som den er, men du kan også vælge at servere noget godt, friskbagt brød til.
Note: Mm, det er altså en dejlig ret! Den har et strejf af sommersmag og er ikke så tung som de klassiske simreretter, der ellers indfinder sig på dette tidspunkt – såsom Boeuf Bourguignon.
Cheese rolls er en populær snack i New Zealand, og da ost er noget af det bedste, jeg ved, så måtte jeg selvfølgelig lave disse i forbindelse med mit new zealandske benspænd. Jeg kiggede på en række forskellige opskrifter men endte med ikke at følge …
Vinteren er ved at slippe sit tag, men jeg synes godt, jeg kan nå den svenske simreret kalops i forbindelse med mit svenske benspænd. Mmm – elsker simremad, og selvom jeg glæder mig meget til forårets og sommerens sprøde grøntsager, så er det også lidt …
Jeg læser fortsat gamle Karolines Køkken-hæfter i anledning af månedens benspænd, og denne gang er jeg kommet til kylling i paprikasauce. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har fået denne ret som barn, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den er blevet serveret dengang.
Opskriften stammer oprindeligt fra Karolines Køkken 1. Jeg justerede på nogle af målene og brugte blandt andet en kylling på 1,4 kg, hvor der oprindeligt bruges 2 kyllinger på 900 g. Jeg tror ikke, man sælger så små kyllinger længere, og jeg ville ærlig talt også hellere købe en økologisk kylling med mere kød på. Derudover tilføjede jeg lidt hvidvin til retten.
6-8 personer
1 kylling på 1,4 kg
2 spsk sød paprika
1½ spsk salt
3 spsk smør
1 løg, finthakket
2 dl bouillon – enten på høns eller grøntsager
1 dl hvidvin
2 dl creme fraiche 18%
Tilbehør:
groftrevne gulerødder og fintsnittet hvidkål – stegt kort tid i smør
Del kyllingen i 8-10 stykker. Rør paprika og salt sammen og gnid kyllingen grundigt i det. Tag en stor dyb sautérpande og smelt smørret i den. Brun kyllingestykkerne i det og tag dem op. Svits løget i smørret og rør derefter bouillon og hvidvin i. Læg kyllingestykkerne tilbage på panden og læg lå på. Lad det simre i ca. 45 minutter. Tag kyllingestykkerne op og læg dem i et stort fad. Rør creme fraiche i stegesaucen og varm det op. Hæld det derefter ud over kyllingestykkerne.
Kylling i paprikasauce serveres med grøntsager samt kogte ris til.
Note: En meget rar og hyggelig kyllingeret. Selvom der bruges en del paprika i retten, så er den ikke stærk. Du kan også sagtens servere pasta eller kogte kartofler til kylling i paprikasauce, men risene var meget gode til at suge lidt af saucen op med.
Nu er det ikke kun kød, jeg finder i fryseren i forbindelse med månedens benspænd – jeg fandt såmænd også en pose ærter, der kunne forvandles til ærte-risotto. Det er nemlig alt for lang tid siden, at jeg har fået risotto. Det er en let …