Tag: bagepulver

Søde courgettemuffins med chokolade

Søde courgettemuffins med chokolade

Jeg har gang i ovnen i dag, og her fik jeg lige sneget en lille portion courgettemuffins ind, da jeg alligevel skulle lave grøntsagslasagne samt bage en række grøntsager til andre madprojekter. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift hos Miss Muffin. Jeg undlod dog kanel …

Majsfritter

Majsfritter

Jeg vender tilbage til majs-benspændet med disse majsfritter, som du kan servere som snack eller bruge som tilbehør til en hovedret. De er saftige og har en vis sødme på grund af majsene. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra The Gunny Sack, men udskiftede …

Ærtemuffins

Ærtemuffins

Jeg fandt en opskrift på ærtemuffins på telefon – muligvis set et Femina-blad på et tidspunkt. I den oprindelige opskrift er der bacon i, men jeg ville hellere lave en ren vegetarudgave, så det udskiftede jeg med ærter. Derudover skiftede jeg fløden ud med creme fraiche for at gøre dejen lidt mere saftig.

Du kan dog vælge at gøre disse ærtemuffins ekstra festlige ved at blende en ærtecreme (på kogte ærter og lidt mayo eller creme fraiche) og smøre på toppen, inden du drysser lidt stegt bacon over.

Ærtemuffins

10 stk.

200 g frosne ærter
3 æg
½ dl creme fraiche
½ dl olivenolie
1 tsk løgpulver
1 tsk timian
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
ca. 70 g friskrevet parmesan eller Vesterhavsost
2 dl hvedemel

Hæld ærterne op i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem trække i nogle minutter. Imens pisker du æg, creme fraiche og olivenolie sammen. Tilsæt løgpulver, timian, salt og bagepulver og pisk det grundigt sammen, inden du pisker osten ud i massen. Rør hvedemelet i. Hæld vandet fra ærterne og vend dem i dejen. Fordel dejen i ti muffinforme.

Bag dine ærtemuffins ved 175 grader i 20-25 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du serverer dem. De kan også serveres afkølede som tilbehør til en frokostret eller en suppe.

Note: Saftige og milde ærtemuffins med tydelig smag af ærter. Vi spiste nogle stykker til frokost og har gemt resten til i morgen, så vi kan bruge dem som tilbehør til maden der.

Chokoladekage med popcorn og karamel

Chokoladekage med popcorn og karamel

Denne chokoladekage med popcorn har jeg selvfølgelig lavet i forbindelse med mit mere majs-benspænd, for popcorn er jo poppede majskerner! Og er det ikke alt for sjældent, at popcorn indgår i desserter? Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på chokoladebrød men undlod lime og skar …

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur. Jeg fik ideen fra Spis …

Biscotti med Amaretto

Biscotti med Amaretto

Første gang, jeg bagte biscotti med Amaretto, var tilbage i 2011 i forbindelse med mit italienske benspænd. Her indgik opskriften i et længere blogindlæg sammen med to andre italienske småkager, men jeg synes, at denne her fortjener sit eget indlæg.

Jeg skelede til en opskrift fra ‘Kager der smager’, men ændrede på mængden af vanilje og bagepulver, undlod appelsinskal samt øgede mængden af Admaretto.

Biscotti med Amaretto

ca. 30 stk

100 g mandler
250 g hvedemel
250 g rørsukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver
lidt salt
2 æg
2 tsk Amaretto

Rist mandlerne på en tør pande ved høj varme – de skal kun have lidt farve, så hold godt øje med dem. Når de er klar, hælder du dem over på en tallerken og lader dem køle af. Bland mel, sukker, bagepulver, vanilje samt salt i en skål. Pisk æggene i en anden skål, lav en fordybning i midten af melblandingen og hæld æggene ned i. Ælt dejen sammen, til den er blød og ensartet. Ælt derefter mandlerne godt ind i dejen, del den i tre dele og rul hver del til en lang pølse på et meldrysset bord, så hver dejpølse er på længde med en bageplade. Læg hver dejpølse på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 15 minutter ved 190 grader i en forvarmet ovn.

Tag pladen ud af ovnen og skær dejpølserne i meget skrå skiver på ca. 1½-2 cm tykkelse. Læg skiverne tilbage på bagepladen, så de ligger med snitfladen opad, og bag dem i yderligere 8-10 minutter. Lad kagerne afkøle helt, inden du begynder at spise af dem. Skal opbevares i tætsluttende dåse.

Note: Jeg var ret vild med den ekstra mandel- og vaniljesmag, og det er helt sikkert en småkage, jeg vil bage igen på et tidspunkt. Nu er det jo lidt af en uskik at spise dem ‘rå’, da italienerne spiser dem ved at dyppe dem i en sød vin, så da vi gav en pose biscotti til svigerinden, fulgte der også en flaske med. Vi kunne desværre ikke skaffe en Vin Santo, som hører sig til, men vinhandleren havde et udmærket alternativ, og det smagte også fint sammen.

Rejeblinis med dilddressing

Rejeblinis med dilddressing

I søndags holdt vi påskefrokost sammen med familien, og her serverede jeg rejeblinis med dilddressing som forret. Det blev i øvrigt også til flere ‘gamle’ retter såsom langtidsstegt lammekølle og citronsnitter. Jeg tog udgangspunkt i de speltblinis, jeg før har bagt, men lavede dem på …

Sweet potato brownie

Sweet potato brownie

Vi får gæster i dag, og de skal prøve denne sweet potato brownie! Ja, det er ikke så tit, jeg bruger sweet potatoes i det søde køkken, men jeg faldt for en kage, jeg så på bloggen Chocolate Covered Katie (skønt blognavn i øvrigt). Jeg …

Honningmuffins – minikager

Honningmuffins – minikager

Jeg er tilbage til muffin-benspændet, og nu er det tid til en sød udgave igen, så jeg har bagt honningmuffins. Jeg så en opskrift hos Tante Sød for en række år siden, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg ændrede dog lidt i dejsammensætningen. Jeg syntes, at opskriften på toppingcremen var for besværlig, så jeg skelede i stedet til karamelcremen fra mine bananmuffins og udskiftede dulce de leche med honning i denne version.

Du kan selvfølgelig sagtens bage disse honningmuffins i almindelige muffinforme. Jeg vil tro, at de i så fald skal have 20-25 minutter. Du kan tjekke, om de er gennembagt ved at stikke en tynd træpind i dem og se, om der hænger dej ved, når du tager pinden ud igen.

Honningmuffins – minikager

ca. 16 minimuffins

Dej:
1½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
60 g blødt smør
1 æg
½ dl honning
½ dl rørsukker
½ dl yoghurt naturel eller creme fraiche
½ tsk vaniljepulver

Honningcreme:
80 g blødt smør
100 g flormelis
1 dl honning

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt honning, yoghurt og æg pisk grundigt. Tilsæt dernæst de øvrige ingredienser og pisk dejen, til den er ensartet. Fyld små muffinforme (deres base er 3-4 cm i diameter) med dej. Det er lettest med en sprøjtepose eller en frysepose, som du har klippet et lille hul i. Bag dine honningmuffins ved 175 grader i ca. 12 minutter, til de er letgyldne. Lad dem køle helt af.

Pisk ingredienserne til honningcremen sammen og fyld den på en sprøjtepose. Pynt dine honningmuffins med honningcreme. Kagerne smager tydeligt af honning, men kan du ikke nære dig, så kan kagerne pyntes med lidt honning eller sukkerpynt.

Note: Er du vild med honning, så er disse honningmuffins noget for dig. Selve kagerne har en fin mild smag med et tydeligt strejf af honning, og de holder sig saftige i flere dage, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder. Men de bliver selvfølgelig endnu bedre med lidt honningcreme oven på. Da kagerne er små, lavede jeg ikke en høj topping men blot et tyndt lag oven på hver kage.

Morgenmadsmuffins med dadler

Morgenmadsmuffins med dadler

Jeg har bagt nogle morgenmadsmuffins, som dog også kan spises på andre tidspunkter af døgnet – for eksempel hvis du har brug for lidt ekstra energi på en lang gåtur eller efter træning. Inspirationen fik jeg fra en opskrift fra en af de første blogs, …