Tag: bacon

Hareragout

Hareragout

Denne hareragout er lavet på to harelår – lige præcis de to styks, der blev tilovers, da jeg for nylig lavede stegt hare. Her tog jeg nemlig lårene fra, inden jeg putte haren i ovnen, for ellers var portionen blevet alt for stor. Jeg havde 

Lammeterrine

Lammeterrine

Påske og lammekød hører sammen, så derfor kom der også en lammeret på bordet, da vi holdt påskefrokost i søndags. Jeg var faldet for en opskrift på lammeterrine i et Spis Bedre-blad, og efter at have justeret en række af målene (enten op eller ned) 

Kyllingeburger med karrydressing og bacon

Kyllingeburger med karrydressing og bacon

I går forkælede jeg gemalen med en hjemmelavet kyllingeburger, da vi spiste på terrassen. Nu hvor jeg har æg- og kyllinge-benspænd vil jeg lige huske at nævne, at alle opskrifter også i denne måned er baseret på økologiske æg samt fritgående eller økologiske kyllinger.

Jeg køber næsten altid hele kyllinger (så er jeg sikker på, at alt på kyllingen bliver brugt, og jeg tvinger mig selv til at være ekstra kreativ), så i dette tilfælde var det en Løgismose-kylling, som jeg parterede og brugte brystkødet fra til min kyllingeburger. Resten af kyllingen bliver brugt i andre retter den kommende tid, og skroget kogte jeg fond af. Vil du gerne vide, hvordan du parterer en kylling og får mest muligt ud af den, så tjek mit blogindlæg om, hvordan jeg udnyttede en kylling til sidste fjer.

Opskriften på burgerbollerne er nederst i dette indlæg – her kommer beskrivelsen af selve fyldet:

2 kyllingefileter bankes flade med en kødhammer (du kan teoretisk set også bruge andre redskaber, hvis du ikke har en kødhammer, hvis bare du sørger for at være tilpas voldelig). Fileterne vendes i 1 pisket æg samt i 2-3 del rasp. Smelt en stor klat smør på en pande og steg fileterne ved mediumvarme, indtil de er gennemstegt. Er du i tvivl, om de er færdige, kan du skære halvt igennem kødet på den tykkeste filet og tjekke, om den er gennemstegt.

Steg 4-6 stykker bacon, skær et halvt rødløg i ringe og skyl noget salat eller spinatblade.

Karrydressing

2 personer

2½ spsk creme fraiche 9% (eller evt. kun 1 spsk, hvis du har 18% på lager)
1½ spsk god mayonnaise – enten hjemmelavet eller Hellmann’s
4-5 tsk mediumstærk karry*
1 tsk flydende honning
salt

Rør creme fraiche, mayonnaise og honning sammen. Smag til med salt og evt. mere karry og/eller honning. Lad den gerne trække i ½-1 time.

*karryblandinger kan være ret forskellige. Jeg brugte Urtekrams mediumstærke version, men du kan risikere at skulle mere eller mindre, hvis du bruger en anden karryversion – eller hvis du vil have en mildere eller stærkere udgave, så sørg for at smage dig frem.

burgerboller, burger, boller, hvedemel, gær, sesamfrø, emmermel, speltmel, olivenolie

Burgerboller med sesamfrø

7-8 stk.

10 g gær
4 dl koldt vand
3 dl fuldkornsemmer- og speltmel (kan erstattes af en ren emmermel eller speltmel)
2 tsk salt
½ dl olivenolie
3½ dl hvedemel

Pynt:

pisket æg og sesamfrø

Hæld vandet i en stor skål og rør gæren ud i det. Tilsæt emmer-/speltmelet og rør det i gærvandet. Tilsæt derefter salt og olivenolie, rør rundt og rør derefter hvedemelet i. Ælt dejen godt igennem – enten med hænderne eller med en stor træske – i mindst fem minutter, inden du dækket dejen med et fugtigt viskestykke og stiller dejen i køleskabet i 10-12 timer.

Tag dejen ud af køleskabet og form boller af dejen med en stor grydeske. Dejen skal IKKE æltes inden. Stil bollerne på en bagepapirbeklædt bageplade. Læg det fugtige viskestykke over og lad dem efterhæve i 15-30 minutter. Sørg for at varme ovnen op imens, så den står på 210 grader, når du er klar til at sætte bollerne ind. Pensl bollerne med pisket æg og drys sesamfrø, inden du sætter bollerne i ovnen i 20-25 minutter.

Note: Gode, saftige boller, der får lidt ekstra smag af emmer-/speltmelet. Bollerne fungerer også fint til klassiske burgere med oksekødsbøffer.

Derefter er det blot om at lægge din kyllingeburger sammen. Flæk en burgerbolle og læg et salatblad på den nederste del. Læg en stegt kyllingefilet på og fordel et par spsk karrydressing oven på. Læg et par baconskiver og løgringe på, inden du lægger den øverste del af burgerbollen på. Vær så god – en god, saftig og sprød kyllingeburger!

Quiche Lorraine

Quiche Lorraine

Alle gode gange tre! Da jeg havde tærte-benspænd, havde jeg tænkt mig at lave denne ret – men nåede det ikke. Da jeg havde opsamlings-benspænd, stod retten også på listen – men heller ikke denne gang fik jeg tid til at lave den. Men i 

Rådyrribben med bacon, rødvin og fennikelfrø

Rådyrribben med bacon, rødvin og fennikelfrø

Tidligere på året fik jeg et helt rådyr (dog parteret), som siden har ligget i vores fryser. Mange af de gode stykker er brugt, så her til aften gav jeg mig selv den udfordring at pakken med rådyrribben. Vildtkød er lidt sværere at tilberede i 

Græskarpandekager

Græskarpandekager

Nu tager vi lige en pause fra alle kagerne, som jeg åbenbart bager i denne måned og går til disse skønne græskarpandekager, som jeg spiste til frokost i weekenden. Det er en rigtig Stop Spild af Mad-ret, for jeg havde et hokkaido græskar, der virkelig trængte til at blive brugt, en håndfuld tomater fra den seneste grøntsagskasse fra Aarstiderne samt blade fra den basilikumplante, der bliver ved med at overleve i vores vindueskarm.

Jeg grublede lidt over, hvad jeg skulle bruge det græskar til, indtil det pludselig slog mig, at det kunne være sjovt at bruge i nogle buttede græskarpandekager! Mmm… madpandekager… absolut en undervurderet frokostret!

Græskarpandekager

3 stk.

½ hokkaido græskar
1 æg
1½ dl rugmel
salt og peber
smør

Tag hokkaido græskarret, vask det og skrab kernerne ud. Skær græskarret i mindre stykker og kog dem i en gryde, indtil de er helt møre – det tager ca. 10-15 minutter. Husk at græskarret ikke skal skrælles, inden du skærer det i stykker!

Hæld vandet fra og blend græskarstykkerne til en puré. Rør æg, mel samt salt og peber i. Smelt en klat smør på en pande og fordel noget af græskarpureen ud på panden, så du får en pandekage med en diameter på ca. 15-20 cm samt 1½-2 cm høj. Lad den stege på panden i et par minutter, inden du vender pandekagen og steger den færdig på den anden side.

Denne portion giver som sagt tre græskarpandekager, og de mætter ganske godt, så jeg kunne sagtens nøjes med én, da jeg lavede disse til frokost.

Græskarpandekager kan toppes med alskens gode sager. Den første dag smed jeg en klat creme fraiche på og pyntede med tomater, basilikum og stegt bacon. Dagen efter lavede jeg en makrelmousse, som jeg serverede sammen med de resterende pandekager.

græskarpandekager, pandekager, græskar, hokkaido græskar, æg, rugmel, frokost, tomater, basilikum, creme fraiche
Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Denne blomkålssalat med grønkål kom på bordet for nylig, da vi havde gæster. Jeg fik ideen, da jeg fandt rødvinen frem, som min vinhandler anbefalede mig sidste gang, jeg besøgte butikken. Da jeg spurgte, hvad vinen ville passe til, svarede han “kål”. Det tyggede (!) 

Sprængt kalvetunge med peberrodscreme og hønsesalat med sprødt kyllingeskind og bacon

Sprængt kalvetunge med peberrodscreme og hønsesalat med sprødt kyllingeskind og bacon

Til frokosten i søndags fik vi ikke blot fiskefileter med remoulade og rådyrmørbrad med ribsgelé og nødder – nej, vi skulle også prøve sprængt kalvetunge samt hønsesalat! Sprængt kalvetunge serveres med peberrodscreme, og det er ikke et stykke smørrebrød, jeg støder på særlig tit i 

Cassoulet med et twist

Cassoulet med et twist

Aftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i.

Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, da jeg halverede mængden af bønner og i stedet brugte en porre mere. Jeg undlod salami men brugte ekstra bacon, og så tilføjede jeg mere væde undervejs – både rødvin og vand. Sidst men ikke mindst lod jeg min cassoulet blive i gryden under hele forløbet i stedet for at slutte af med at hælde kødretten i et ovnfast fad, drysse det med rasp og stille det i ovnen.

Cassoulet

5-6 personer

200 g hvide bønner
550 g lammekød i tern
2 store løg skåret i tern
smør
1 laurbærblad
3 nelliker
300 g bacon, skåret i tern
3 porrer skåret i skiver
2 glas rødvin
en dåse tomatkoncentrat
cayennepeber
et par fed hvidløg, pressede
salt og peber
evt. lidt frisk timian til pynt

De hvide bønner lægges i blød aftenen før. Kog dem næste dag i vand, der er tilsat laurbærbladet samt nellikerne. Mens de koger, svitser du lammekødet i en gryde sammen med en klat smør. Når kødet er brunet, tager du det op og hælder i stedet bacon, porrer og løg i gryden. Svits det godt og hæld derefter lammekødet tilbage i gryden. Tilsæt rødvinen, læg låg på gryden og lad det simre i en time. Hæld vand og krydderier fra de hvide bønner og hæld dem i lammegryden. Tilsæt evt. mere vand og rødvin, hvis retten er ved at koge tør. Hæld tomatkoncentrat, cayennepeber og hvidløg i gryden og lad det simre videre en halv times tid. Smag din cassoulet til med salt og peber.

Spis det sammen med flutes og et glas rødvin.

Note: Cassoulet er en typisk efterårs-/vintermad – meget tung og fyldig – og da det anbefales, at den nydes sammen med flutes og rødvin, bliver det et solidt måltid. Vi ‘snød’ dog og spiste resterne sammen med en simpel salat her til aften, for selvom cassoulet er velsmagende, så bliver det altså lidt for tungt til mig, hvis der ikke er lidt frisk salat til.

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

I går havde vi gæster, og med sol på terrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men  her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så