Det finske kardemommebrød – pulla – er da oplagt til mit kardemomme-benspænd! Jeg elsker kardemommebrød, og så kunne jeg selvfølgelig ikke stå for dette flettede brød. Pulla er et hvedebrød, der er sødet med sukker og krydret med kardemomme. Det bliver flettet af tre lige …
Når du hører svensk kardemommekage, så tænker du muligvis på kardemommesnurrer. Men svenskerne er skam så glade for kardemomme, at de har flere forskellige kager, hvor kardemomme er den bærende smag, så selvfølgelig skulle jeg bage sådan en kardemommekage i forbindelse med månedens benspænd. Jeg …
Kardemommesnurrer er jo et oplagt valg, når jeg har kardemomme-benspænd, så det bagte jeg naturligvis i sidste uge. De bløde, lækre boller med sukker og kardemomme minder lidt om kanelsnegle (og de svenske kanelbullar), men er som regel mildere og mindre søde. Jeg har dog også set udgaver, hvor folk har smurt glasur på kardemommesnurrer, men det synes jeg ikke hører sig til.
Jeg kiggede først på en opskrift hos True North Kitchen, hvor der bruges samme fordejsmetode som ved det japanske brød shokupan. Men jeg foretrak en lidt hurtigere og mere enkel måde at gøre det på, så jeg brugte i stedet blot frisk gær og lavede en lidt anden sammensætning af dejen.
Kardemommesnurrer
12-14 stk.
25 g gær 75 g smeltet smør 2 dl håndvarm mælk 1 spsk stødt kardemomme 0.75 dl rørsukker 1 tsk salt 1 æg ca. 7 dl hvedemel
Rør smør og mælk sammen og vent, indtil det er håndvarmt. Rør derefter gæren ud i det. Pisk kardemomme, rørsukker, salt og æg i, inden du tilføjer mere og mere mel under piskning og derefter æltning. Ælt videre, indtil du har en blød og smidig dej. Læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve til dobbelt størrelse – det tager 1-1½ time.
Rør fyldet sammen.
Drys mel ud på køkkenbordet og rul dejen ud i en stor rektangel. Smør fyldet ud på den nederste halvdel af den brede del. Fold den anden halvdel over, så den dækker fyldet, og tryk det sammen ved at give dejen en hurtig rulning med kagerullen.
Nu skærer du dejen i strimler på ca. 3 cm bredde. Skær et langt snit i hver (se billedet). Sno derefter hvert ‘ben’ og rul først det ene omkring den øverste del af dejen. Rul derefter den anden sammen og stik enden af dejen op gennem snurren, så de to ender stikker op ved siden af hinanden. Sno dem eventuelt sammen.
Stil din kardemommesnurre på en bagepapirbeklædt bageplade og form de øvrige snurrer på samme måde. Læg det fugtige viskestykke over dem og lad dem efterhæve i 20-30 minutter.
Varm ovnen op til 200 grader. Bag nu dine kardemommesnurrer i 12-15 minutter, indtil de er letgyldne. Tag dem ud og lad dem afkøle på en rist. Når de er faldet lidt i temperatur, rører du siruppen sammen og pensler snurrerne med dem. Drys til sidst lidt sukker på.
Kardemommesnurrer er selvfølgelig bedst den dag, de er bagt. Du kan dog også sagtens fryse dem ned, så du har lidt sødt til en anden dag.
Note: Jeg synes, de blev ganske vellykkede. De er ikke meget søde, så hvis du foretrækker det, kan du altid tilsætte lidt mere sukker til dejen og mere farin til fyldet.
Denne morgenmads-bao er selvfølgelig et eksperiment fra mit bao-benspænd. Jeg bruger ikke kun månedens benspænd til at blive klogere på et emne men også på at udfordre det og skabe nye koncepter. Og morgenmads-bao er ikke lige noget, jeg ellers er stødt på. I denne …
Disse grovbirkes har stået på min to-do-liste i laaang tid, men nu fik jeg endelig tid til at bage dem. Og de var heldigvis værd at vente på! Jeg så dem oprindeligt hos Tante Sød, men jeg justerede lidt på sammensætningen og brugte fuldkornshvedemel i …
Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det var i øvrigt de samme, der også fik ostekage med hindbær om eftermiddagen.
Chapli-kebab laves typisk på lammekød eller fårekød, men man kan også bruge hakket kyllingekød, så det gjorde jeg. Der blev skelet til en opskrift fra ‘Mit indiske køkken’, men jeg udelod tørret granatøble samt justerede på mængden af flere af ingredienserne.
Chapli-kebab
10 stk.
400 g hakket kyllingekød 2 mellemstore løg, finthakkede 2 fed hvidløg, pressede 1 stort forårsløg, finthakket 8-10 cocktailtomater, skåret i små stykker 1½ spsk finthakkede friske mynteblade 1½ spsk finthakkede frisk koriander 1 spsk chiliflager 1½ spsk stødt spidskommen 1½ spsk stødt koriander 1 tsk salt 1 æg rapsolie til stegning
Put kødet i en skål og rør det sammen med løg, hvidløg, forårsløg, tomater, chili, mynte- og korianderblade, spidskommen, koriander, æg og salt, så du får en ensartet fars. Sæt skålen i køleskabet en times tid.
Hæld olie på en stor pande og form fem små bøffer. Steg dem ved mediumvarme og sørg for, at de er gennemstegte, inden du tager dem af varmen. Steg resten af kødet på samme måde.
Chapli-kebab serveres typisk med naanbrød og gerne med chutney og friske løg.
Note: Det er nogle virkelig saftige bøffer/kebab, og jeg kunne godt lide hvor friske og saftige de blev af både krydderier og tomater. Helt bestemt værd at prøve!
Jeg havde oprindeligt tænkt mig at bage naanbrød, men jeg endte med en lidt anden løsning med kogte linser samt en tomat- og blomkålsret, der kommer på bloggen i weekenden. Du kan dog også servere andre indiske grøntsagsretter til – prøv at kigge under min indiske kategori.
Jeg lavede faktisk onsen egg i forbindelse med mit japanske benspænd for et halvt år siden, men jeg var ikke særlig tilfreds med rettens udseende, så jeg fik aldrig blogget om det. MEN – nu har jeg ændret lidt på tilberedningsmetoden, og så får den …
Denne stikkelsbærkage med marcipan kom på bordet sidste weekend, hvor vi havde gæster på besøg. Det er jo snart sæson for friske stikkelsbær igen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få brugt de sidste i fryseren. Jeg havde grønne stikkelsbær på lager, men kan …
Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay Toast og findes i mange versioner. Det er dog næsten altid et stykke toastbrød, der er dyppet i en krydret æggeblanding og derefter stegt, til den er gylden og sprød.
Det er vigtigt at bruge toast af god kvalitet – og det kan være svært at finde (synes jeg). Du kan selvfølgelig selv bage toastbrød, men ellers prøv at finde noget toastbrød, der er frisk og saftigt.
Indisk toast
2 personer
2 stykker toastbrød 2 æg ½ dl mælk 2 spsk finthakket rødløg 1 tsk finthakket frisk chili 2 dl friskrevet cheddar salt smør til stegning lidt frisk koriander, hakket
Pisk æg og mælk sammen og rør derefter løg, chili, ost (tag to spsk ost fra inden) og lidt salt i. Smelt et par spsk smør på en stor pande. Dyp de to stykker toastbrød i æggeblandingen og steg dem nogle minutter på den ene side, indtil de bliver gyldne. Vend dem om og steg dem yderligere et par minutter. Hæld resten af æggeblandingen over, drys med koriander og vend de to toastbrød. Steg dem, indtil æggemassen er stivnet. Drys det sidste revne ost over og pynt med lidt koriander.
Indisk toast serveres varm – enten alene eller sammen med et spejlæg.
Note: Dette er en aldeles glimrende mellemret – men smørstegt brød er jo altid skønt. Jeg serverede den til frokost sammen med et par andre småretter. Vil du have en lidt mere europæisk version, kan du overveje at servere den sammen med en grøn salat.
Ekuri er en indisk æggeret, der minder meget om røræg. Og så er det også en ret, jeg ikke kendte til, før jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd. Du kan selvfølgelig servere den som morgenmad – gerne med lunt brød til – men …