Tag: æg

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

I lørdags havde vi gæster, og her var temaet belgisk mad i anledning af månedens benspænd. Til forret fik vi gratinerede muslinger, og til hovedret fik vi waterzooi, der er en rigtig belgisk klassiker. Waterzooi blev oprindeligt lavet med fisk, men i dag laver mange 

Hvid chokoladekage med citron og kokos

Hvid chokoladekage med citron og kokos

Jeg havde fødselsdag i går, så jeg havde selvfølgelig bagt kage til mine søde kolleger. Faste læsere af bloggen ved, at jeg er ret vild med citroner – især i kager og desserter – så det skulle der også i fødselsdagskagen. Det blev til en 

Baconkiks

Baconkiks

Da jeg serverede baconmarmelade sammen med osteanretningen til gemalens fødselsdag, kunne jeg ikke nære mig og satte også disse baconkiks på bordet! Det er alt for sjældent, jeg bager kiks og knækbrød, så det var rigtig hyggeligt at kaste sig over dette enkle projekt, for ja – de er meget lette at lave.

Jeg havde brug for en basisopskrift på kiks, så jeg fandt en opskrift på kiks hos The Nourishing Home. Den oprindelige opskrift var uden hvedemel (og bacon selvfølgelig), men jeg tilpassede målene til min fortolkning af baconkiks.

Baconkiks

ca. 16 små kiks

75 g bacon – jeg brugte den fra Aalbæk
2½ dl mandelmel*
1 tsk rosmarin
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
1 æg
1-2 spsk hvedemel

*det kan du sagtens lave selv ved at blende mandler meget fint

Skær baconen i små stykker og steg dem helt sprøde på en pande. Gem baconfedtet og læg baconen på et stykke køkkenrulle. Når baconen er helt afkølet, finthakker du dem. Rør baconen sammen med mandelmel, rosmarin og salt. Rør derefter olivenolie og æg i. Ælt lidt hvedemel i – dejen skal stadig være fugtig.

Drys mel på et bord og rul dejen ud med en kagerulle – gerne så dejen er rektangulært – og skær forsigtigt dejen i små firkanter. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 175 grader i 10-12 minutter. Sluk ovnen og lad dine baconkiks hvile et par minutter i ovnen, inden du tager dem ud og lader dem køle af. Spis dem med det samme eller opbevar dem i en lufttæt boks.

Note: Disse baconkiks har en fin, diskret smag af bacon. Hvis du vil have en kraftigere baconsmag, så tilføjer du selvfølgelig blot lidt mere bacon til dejen.

Chokoladekage med peanutbuttercreme

Chokoladekage med peanutbuttercreme

Hvad siger du til en beskidt chokoladekage med chokoladecreme, peanutbuttercreme… og bacon?! Jojo, selvfølgelig skal jeg da lave en kage med bacon, når nu jeg har bacon-benspænd! Denne chokoladekage blev serveret som dessert til gemalens fødselsdag i søndags. Her kombinerede jeg en saftig chokoladekage med 

Minitærter med bacon

Minitærter med bacon

Da vi fejrede gemalen i søndags, fik vi en appetizer med røget stenbiderrogn og bacon, men det var bestemt ikke den eneste ret denne dag, der indeholdt bacon. I anledning af månedens bacon-benspænd havde jeg naturligvis også puttet bacon i forretten – nemlig i disse 

Hindbærtærte med marcipan

Hindbærtærte med marcipan

Gemalen havde fødselsdag tidligere på ugen, og så skulle han selvfølgelig have kage med på arbejde – en opgave, jeg straks tilbød at stå for. Han kan godt lide kager med bær og hvid chokolade i, så jeg besluttede mig for at lave en hindbærtærte med marcipan og hvid chokolade. Jeg fiskede en pose hindbær – hjemmeplukkede fra sidste efterår – ud af fryseren og skelede derefter lidt til en opskrift fra Femina, men jeg justerede en del af målene og ændrede også på flere af ingredienserne.

Hindbærtærte med marcipan

5-6 personer

ca. 250 g frosne hindbær

Tærtedej:
50 g koldt smør, skåret i små tern
2 spsk rørsukker
en smule salt
1 æg
120 g hvedemel

Marcipanfyld:

120 g marcipan
2 spsk rørsukker
1 æg
1 tsk vaniljepulver
en håndfuld mandler
70 g hvid chokolade

Pynt: Mandler skåret i tynde flager

Tø hindbærrene op. Vær opmærksom på, at de taber en del væske, så sørg for at opbevare hindbærrene i en skål under optøningen.

Ælt ingredienserne til tærtedejen sammen. Rul dejen ud og beklæd et lille dybt og smørsmurt tærtefad med det. Stil fadet i fryseren i en halv time.

Riv marcipanen groft og rør den sammen med sukker, æg og vaniljepulver. Hak mandler og hvid chokolade fint. Tag tærtefadet ud af fryseren og fordel marcipanfyldet ud over bunden. Drys mandler og hvid chokolade oven på. Dryp 2-3 spsk hindbærsaft over det. Dræn hindbærrene og fordel dem ud over marcipanfyldet. Stil din hindbærtærte i ovnen ved 190 grader og bag den i ca. 30 minutter. Tag tærten ud af ovnen og pynt den med mandelflager. Lad den køle af.

Du kan servere denne hindbærtærte sammen med creme fraiche eller flødeskum, men den kan også sagtens spises, som den er.

Note: Denne hindbærtærte har en fin syrlighed fra hindbærrene, der samtidig får modspil fra den søde marcipan og den hvide chokolade. På grund af marcipanmængden er det også en hindbærtærte, der mætter godt 🙂

Appelsinsorbet

Appelsinsorbet

I sidste uge lavede jeg flere retter, der krævede æggeblommer – blandt andet kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise. I den forbindelse fik jeg flere æggehvider til overs, og en af dem blev straks brugt i en appelsinsorbet – man går vel ind for Stop Spild af 

Jordbær cheesecake – New York stil

Jordbær cheesecake – New York stil

I går var vi til svigermors fødselsdag, og jeg havde tiltusket mig opgaven mht. at medbringe fødselsdagskage. Januar er jo ofte noget af en grå og trist affære, hvor man drømmer om sol og sommer, og jeg fik derfor lyst til at finde lidt af 

Kyllingenuggets med kokos og karrymayonnaise

Kyllingenuggets med kokos og karrymayonnaise

Jeg har tidligere blogget om hjemmelavede kyllingenuggets, som jeg i øvrigt kun kan anbefale. I anledning af denne måneds karry-benspænd besluttede jeg mig for at lave en ny version – nemlig kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise til!

Kokospanerede kyllingenuggets

2 personer – eller forret til 4 personer

2 kyllingebryster
2 æggehvider* – eller 1 æg
ca. 3 dl kokosmel
rapsolie
salt

Skær kyllingebrysterne i mundrette stykker. OBS – de må ikke være for tykke eller uregelmæssige, da det gør det sværere at stege dem ordentligt. Pisk æggemassen og vend kyllingestykkerne i dem, inden de vendes i kokosmel. Hæld et ca. 1 cm dybt lag rapsolie i en lille pande og varm det op. Test om olien er klar ved at stikke den ene ende af en tændstik ned i olien (den ende uden svovl selvfølgelig). Bobler det omkring tændstikken, er olien klar. Sørg for ikke at have for høj varme på panden – mediumvarme bør være nok. Steg 5 kyllingenuggets ad gangen. Når de bliver gyldne, er de færdige. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og drys dem med salt.

*jeg brugte de to æggehvider, jeg havde til overs efter at have lavet hvid chokolademousse

Karrymayonnaise

1 æggeblomme
1 tsk god karry – jeg brugte ‘World’s Best Curry Powder Project’
lidt citronsaft
ca. 1 dl rapsolie
salt og peber

Sørg for, at æggeblomme og rapsolie har samme temperatur. Pisk halvdelen af karryen i æggeblommen med en elpisker og tilsæt derefter en lille smule citronsaft. Dryp en smule olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte lidt ad gangen under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Rør resten af karryen i og smag til med salt og peber.

Note: Kokospanerede kyllingenuggets er en sjov og anderledes version af de traditionelle kyllingenuggets og er virkelig lækre, når de kombineres med karrymayonnaise! Kan varmt anbefales!

Vi spiste disse kyllingenuggets til aftensmad, men det var selvfølgelig ikke nok til at mætte os, så bagefter spiste vi en god spidskålssalat – så fik vi også lidt grøntsager 😉

Spidskålssalaten bestod af fintsnittet rød spidskål, revne gulerødder, salte peanuts og lidt olivenolie. Simpelt men godt.

Hvid chokolademousse med appelsin

Hvid chokolademousse med appelsin

Denne dessert serverede jeg i forlængelse af middagen i lørdags, hvor gemalen og jeg nød lam med rodfrugter til hovedret. Den blev serveret sammen med et glas Villa Puccini Santo Vino fra Tastersbox-kassen, som jeg også har beskrevet i hovedretsindlægget. Opskriften på hvid chokolademousse minder