Karrypandekager
Det er ikke så tit, jeg blogger om restemad, men det får vi faktisk hver uge. Jeg planlægger sjældent, hvad vi skal spise til hverdag, så her laver jeg ofte blot mad ud af, hvad der er i køleskabet (evt. kombineret med kød, jeg har …
Nye sjove madoplevelser
Det er ikke så tit, jeg blogger om restemad, men det får vi faktisk hver uge. Jeg planlægger sjældent, hvad vi skal spise til hverdag, så her laver jeg ofte blot mad ud af, hvad der er i køleskabet (evt. kombineret med kød, jeg har …
Når vi taler om karry her i Danmark, tænker vi ofte på krydderiblandingen ved samme navn, men i udlandet bruges karry (dvs. curry) også ofte brugt om en kraftigt krydret sammenkogt bygget på mange af de krydderier, der plejer at være i en karryblanding. Den …
Det er dagen før dagen, og det betyder også, at dette bliver det sidste indlæg i mit julesmåkage-benspænd. Den sidste julesmåkage, jeg vil vise frem, er den tyske spekulatius. Det er en julesmåkage, der også findes under navnet speculoos i Belgien og speculaas i Holland. Den tyske udgave er som regel lidt mere krydret end i nabolandene.
De traditionelle spekulatius er lavet ved at presse dejen ned i kageforme, der er udskåret i træplanker. I gamle dage var kagemotiverne religiøse figurer, men det behøver de ikke at være i dag. Jeg har desværre ikke en ‘rigtig’ spekulatius form, men jeg har købt en silikoneform på nettet, som også går an.
Jeg er ikke gået efter en bestemt opskrift denne gang, men har kombineret 3-4 forskellige, som jeg fandt på en række hjemmesider.
17-18 stk.
2½ dl hvedemel
1½ dl mørk farin
3 tsk kanel
2 tsk muskatnød
1 tsk nelliker
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
½ tsk sort peber
lidt salt
125 g blødt smør
1 æg
Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og form den til en kugle. Læg dejen i en frysepose og put den i køleskabet et døgns tid. Tag dejen ud af køleskabet en times tid inden, at du skal bruge den.

Find en spekulatius form frem. Har du ikke det, kan du i stedet bruge en kageudstikker til stikke dejen ud med, når du har rullet den ud – det skal du nemlig også gøre, selv hvis du har en form som den, jeg brugte. Dejen skal være ca. 2 mm tyk. Pensl spekulatius formen med smeltet smør og skær dejen ud i stykker, der nogenlunde passer med formen. Pres hvert stykke dej ned i formens fordybninger. Vær gerne lidt omhyggelig, så kagerne bliver så pæne som muligt.
Bag dine spekulatius ved 180 grader i 12-14 minutter. Lad dem afkøle på en rist.
Note: Kagerne var lidt mere milde, end jeg havde forventet ud fra den mængde krydderier, der skulle i, men de smagte ganske godt, og jeg kunne især godt lide det pift af muskatnød, der var i disse spekulatius.
Honninghjerter – eller honningkagehjerter som muligvis er det mest korrekte navn – er en af de få julekager, som altid indgår i mine juletraditioner. Hvert år køber jeg nemlig altid to honninghjerter hos bageren i løbet af julemåneden og giver det ene til min elskede …
Der skal også være plads til lidt fjolleri i månedens julesmåkage-benspænd. Hvad siger du til denne småkage med en smeltet snemand oven på? Jeg så et billede af nogle snemands-småkager på en amerikansk side for en måneds tid siden. Jeg kan desværre ikke huske hvilken, …
I weekenden havde jeg inviteret gæster – herunder Vegetarvennen, som desværre ikke tåler mælkeprodukter. Derfor skeler jeg ofte til det veganske køkken, når jeg laver maden, så der er kun én ingrediens, du skal ændre i opskriften på gulerodspandekager for at gøre dem veganske – nemlig æggene (her bruger veganere som regel hørfrøslim). Ellers burde både gulerodspandekager og rødbedefyld kunne spises af både vegetarer, veganere – og såmænd også kødspisere, for det er nu skønt med sådan et skud grøntsager, især her i juletiden.
Jeg brugte min opskrift på grønkålspandekager som udgangspunkt, da jeg kreerede disse gulerodspandekager.
ca. 8 tykke pandekager
300 g revne gulerødder
2 dl rugmel
4 dl hvedemel
6 dl vand
4 æg
2 spsk rapsolie
1 tsk salt
2-3 tsk timian
rapsolie til at stege pandekagerne i
Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Steg pandekagerne på en mediumstor pande – de må gerne være lidt tykke.
Rødbedefyld med bønner og linser
nok til 4-5 pandekager
300 g kogte rødbeder, skåret i tern
200 g kogte røde bønner
3 dl røde linser
2-3 spsk rapsolie
lidt vand
2-3 tsk stødt koriander
salt og peber
Rødbederne kogte jeg møre tidligt på dagen og lod dem afkøle, inden jeg fjernede skindet på dem. De røde bønner var lagt i blød dagen inden og blev kogt møre et par timer inden, at jeg skulle bruge dem.
Kog de røde linser så møre, at de splatter ud. Hæld vandet fra og blend linserne til en jævn masse. Rør rapsolie i og smag til med koriander og salt. Vend rødbedetern og røde bønner i linsecremen. Smag til en gang mere med peber samt evt. koriander og salt.
Servér disse gulerodspandekager lune med rødbedefyld på. Pynt evt. anretningen med lidt fintsnittet kål – sådan for at give det et grønt pift.

Navnet på denne julesmåkage kan godt snyde, for mig bekendt er det en dansk opfindelse. Man skulle ellers tro, at norske klejner stammer fra Norge, men jeg har set, at flere nordmænd undrer sig over navnet på denne julesmåkage, eftersom den åbenbart ikke findes længere …
En af de mest klassiske spanske juletraditioner er polvorones – i hvert fald ifølge en spansk bekendt, jeg har, som jeg diskuterede spanske juletraditioner for nogle uger siden. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle bage disse kager i anledning af mit julesmåkage-benspænd, …
Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for energibar – men bare fordi det ikke lige er en sprød smørsmåkage, så skal man ikke undervurdere hermits. Jeg synes i den grad, de smager af jul, for de er fulde af julekrydderier, sukker, rosiner og valnødder – what’s not to like?
6-8 stk.
2½ dl hvedemel
1 dl rosiner
1 dl mørk farin
1 tsk stødt ingefær
1½ tsk kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
en lille smule salt
1 dl lys sirup
50 g smeltet smør
1 æg
1 dl hakkede valnødder
Rør hvedemel, rosiner, farin, bagepulver og krydderier sammen i en skål. Tilsæt sirup, smør og æg og rør det godt sammen. Vend valnødderne i dejen. Smør en lille firkantet bageform – jeg brugte to små – med smør, hæld dejen i og glat den ud. Sæt formen i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Test om den er færdigbagt ved at stikke en tynd træpind i. Er spidsen af pinden fri for kagedej, når du trækker den ud, er kagen færdig. Tag formen ud af ovnen og lad kagen køle lidt af, inden du vipper den ud. Skær kagen ud i lange stykker (se billederne) og lad dem køle helt af. Nyd dem sammen med et glas kold mælk eller varm te.
Note: Kan du godt lide saftige, krydrede vinterkager, så er disse hermits lige noget for dig! De har masser af smag, og jeg elsker den krydrede, søde smag, de bløde rosiner og de letbitre valnødder – en dejlig kombination, som minder lidt om de traditionelle engelske julekager – bare knapt så tunge. Hvis du husker at putte dem i en lufttæt kagedåse, så snart de er kølet af, fortsætter de med at være saftige og bløde. De har dog næppe lige så lang holdbarhed som de sprøde julesmåkager såsom vaniljekranse og brunkager.

Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af. …