Tag: æg

Kentucky Fried Rabbit

Kentucky Fried Rabbit

Du kender sikkert Kentucky Fried Chicken men hvad med Kentucky Fried Rabbit? Det er mere eller mindre det samme – men med kaninkød i stedet for kylling. Det er ikke så udbredt at spise kaninkød i Danmark, hvilket er ærgerligt, da det både smager godt …

Rosenbrød

Rosenbrød

Jeg fik lyst til at tage rosenbrød med til et familiebesøg, og heldigvis kunne jeg huske, at bloggen Kager skal der til havde blogget om denne kage på et tidspunkt. Jeg justerede dog lidt på blandingsforholdene og brugte lidt mere rosenvand samt undlod kardemomme. Rosenbrød …

Blomkålspie

Blomkålspie

Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober.

Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og resultatet blev denne mættende sag.

Du kan spise denne blomkålspie, som den er eller kombinere den enten med et stykke kød, en grøn salat (om sommeren) eller en kålsalat (om vinteren). Det sidste bliver dog ret tungt, hvis du ikke er vant til at spise større mængder kål.

Blomkålspie

5-6 personer

500 g skrællede kartofler, skåret i tynde skiver
2 røde peberfrugter, skåret i strimler
1 løg, skåret i tynde både
1 tsk chiliflager
olie til stegning
ca. 500 g blomkål, fintreven
3 æg
2 dl creme fraiche
2 dl fintreven hård ost – for eksempel Vesterhavsost
1 tsk timian
salt og peber

Dej:
1 dl fuldkornshvedemel
1 spsk rapsolie
1 æg
½-1 dl mælk
salt og peber

Derudover:
Sesamfrø til at drysse over

Pensl et stort ildfast fad med lidt olie og fordel kartoffelskiverne, peberfrugterne, løgene og chiliflager ud over bunden. Hæld den fintrevne blomkål i en skål og rør den sammen med æg, creme fraiche, ost, timian samt salt og peber. Fordel det ud over grøntsagerne i fadet. Pisk dejen sammen og fordel den ud over blomkålen. Skær to-tre snit i overfladen, så dampen kan slippe ud under bagningen i ovnen. Slut af med at drysse din blomkålspie med sesamfrø.

Bag pien i ovnen ved 200 grader i ca. en time. Den er færdig, når den er gylden, og du kan stikke en tynd pind i og mærke, at kartoflerne er gennembagte.

Note: Denne pie er en god mættende sag, og så er det en fremragende ret at kunne servere flere dage i træk.

Bibimbap – koreansk restemad

Bibimbap – koreansk restemad

Bibimbap var et af de forslag, jeg fik fra bloggens læsere, da jeg annoncerede månedens koreanske benspænd. Og hvad er bibimbap så? Jeg vil være så kæk at kalde det koreansk restemad, for det kan retten i princippet bruges til. Rettens navn er løst oversat …

Glutenfri cookies med peanuts

Glutenfri cookies med peanuts

Sidste weekend bagte jeg glutenfri cookies, som gemalen ville tage med på arbejde. Når jeg bager glutenfri kager, er det næsten altid en chokolade-kastanjekage, men denne gang skulle jeg prøve noget nyt! Jeg så en opskrift på Valsemøllens hjemmeside, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg …

Friturestegte ostekugler med majs

Friturestegte ostekugler med majs

Her kommer sidste ret i mere majs-benspændet – nemlig supersaftige friturestegte ostekugler med majs! Det er altså en lækker snack, jeg kun kan anbefale!

Jeg fik ideen fra Delish, men justerede på flere af målene i forhold til den oprindelige opskrift. Jeg udskiftede noget af hvedemelet med majsmel (fordi jeg kan – eller rettere fordi jeg har noget majsmel, jeg skal have brugt), og så tilføjede jeg lidt chili for at give de friturestegte ostekugler lidt kant.

Friturestegte ostekugler med majs

ca. 14 stk.

2½ dl frosne majskerner
1 kugle mozzarella, skåret i små tern
revet ost
1 æg
½ dl flødeost
1 dl majsmel (kan erstattes med hvedemel)
ca. 2 dl hvedemel
1 tsk chili eller cayennepeber
1 forårsløg, finthakket
salt og peber

Derudover:
½ l rapsolie til stegning
ca. 3 dl rasp

Hæld majskernerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem trække i nogle minutter. Pisk æg og mælk sammen og rør så de to slags ost i. Hæld vandet fra majskernerne og rør dem i blandingen. Tilsæt de to slags mel samt chili, salt, peber og forårsløg og rør det godt sammen til en tyk, klistret dej. Lad dejen stå i ti minutter. Varm olien op i en lille kasserolle. Når den er klar (prøv tændstikmetoden), former du tre kugler af dejen og vender dem i raspen. Put dem forsigtigt i olien og lad dem stege, indtil de er gyldne. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på et par stykker køkkenrulle, mens du steger de næste tre.

Servér dine friturestegte ostekugler med finthakket forårsløg og/eller fintrevet ost. Jeg brugte lidt tomatillo som dip, men du kan også bruge en stærk eller sød chilisauce.

Note: Disse friturestegte ostekugler er et hit! Nu er jeg jo fan af friteret ost – se bare opskriften på cheese tops og friterede mozzarellakugler, men jeg synes nu også, at denne nye version kan noget.

Søde courgettemuffins med chokolade

Søde courgettemuffins med chokolade

Jeg har gang i ovnen i dag, og her fik jeg lige sneget en lille portion courgettemuffins ind, da jeg alligevel skulle lave grøntsagslasagne samt bage en række grøntsager til andre madprojekter. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift hos Miss Muffin. Jeg undlod dog kanel …

Tomat-majstærte

Tomat-majstærte

Jeg bagte en tomat-majstærte den anden dag, så vi havde mad til et par dage. Jojo, bare fordi jeg godt kan lide at lave mad, så behøver jeg ikke at være i køkkenet hver aften 😉 Jeg havde udset mig en opskrift fra hjemmesiden I …

Majsfritter

Majsfritter

Jeg vender tilbage til majs-benspændet med disse majsfritter, som du kan servere som snack eller bruge som tilbehør til en hovedret. De er saftige og har en vis sødme på grund af majsene.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra The Gunny Sack, men udskiftede et par af råvarerne, justerede flere af mængderne, ligesom jeg tilføjede lidt cayennepeber, da det stærke krydderi klæder majsene virkelig godt.

Majsfritter

3-4 personer

4 dl frosne majs
1 dl hvedemel
1 dl majsmel
½ tsk cayennepeber eller stødt chili
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
1½ tsk bagepulver
1 dl mælk
2 æg

Derudover:
½ l rapsolie til stegning
dip – for eksempel sød chilisauce

Hæld majsene op i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå et par minutter, inden du hælder vandet fra. Imens rører du hvedemel, majsmel, cayennepeber, salt, sukker samt bagepulver sammen i en skål. Rør æg og mælk i og vend til sidst majskornene i dejen.

Opvarm olien i en lille kasserolle. Tjek om den er klar ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i. Bobler det omkring træet, så er olien klar. Læg forsigtigt fire klatter dej i olien og steg dem, indtil de er gyldne. Læg dem på et par stykker køkkenrulle, mens du steger resten.

Servér dine majsfritter varme – eventuelt overhældt med sød chilisauce eller en dip ved siden af. Salsa og aioli kan også bruges.

Note: Dejlige sødmefulde majsfritter, der mætter ganske godt! Vi spiste dem sammen med friske grøntsager og grillet kyllingekød.

OBS – hvis du ikke har majsmel på lager, kan du udskifte det med hvedemel.

Abrikosruder

Abrikosruder

Jeg har fundet en gammel opskrift frem fra gemmerne – nemlig abrikosruder. Den stammer fra et opskriftarkiv, jeg har fået af et familiemedlem, og opskriften går helt tilbage til 1970’erne. Det er en ret enkel kage, der får et frisk pift fra citronen og en …