Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, at salaten ikke passede så godt med resten af hovedretten og derfor var bedre tjent som forretssalat – ligesom jeg opdagede en bakke blåbær og et par dl fløde, der trængte til at blive brugt. Det må næsten være det, der kaldes held i uheld…

Semi-tørrede tomater bliver selvfølgelig bedst, hvis du bruger gode små tomater med masser af smag i. Jeg faldt for en bakke tomater i Føtex, der var små, kuglerunde og blanke – jeg mener, at de gik under navnet Juanita og hørte til supermarkedets Princip-serie. Ideen med at tilføje balsamicoeddike fik jeg fra Heidis verden.

Semi-tørrede tomater

200 g små faste tomater
olivenolie
hvidvinseddike
salt og peber
balsamico-eddike
frisk timian

Pisk alt undtagen tomater godt sammen. Halvér tomaterne og vend dem i marinaden og læg dem derefter på bagepapir på en bageplade. Sæt dem i ovnen ved 80 grader og lad dem nyde varmen i ca. 6 timer.

Note: De semi-tørrede tomater er lækre små sager med masser af smag og kraft – virkelig skønne! Sådan en portion laver jeg gerne igen, for det er altså noget helt andet end dem, du kan købe på glas – og så slipper du for al olien, de ofte ligger i.

Blomkålssalat

3 personer

mellem et kvart og et halvt blomkålshoved
olivenolie
citronsaft
hvidvinseddike
salt
semitørrede tomater
salatblade
pinjekerner

Skær blomkålen i små mundrette stykker og vend dem i en marinade lavet af olivenolie, citronsaft, hvidvinseddike og salt. Lad blomkålen trække en halv times tid, inden den blandes med de resterende ingredienser og serveres.

Note: Tomaterne giver masser af smag og kraft til salaten, mens blomkålen giver fibre og sprødhed. En god kombination der gør sig fin som forretssalat eller som tilbehør til hovedretten.

Merianpasta

3 personer

200 g hvedemel
2 æg
salt
1 spsk olivenolie
1 spsk finthakket frisk merian

Sigt mel og salt i en skål, så det er fint og ensartet. Lav en fordybning i midten, slå æggene ud i det, hæld olivenolien over æggene og drys merianen over. Pisk stille og roligt æggene med en gaffel og rør i større cirkler lidt efter lidt, så du langsomt sørger for, at dejen optager mere og mere af melet.

Saml dejen til en blød og ensartet masse og ælt den grundigt i ca. ti minutter. Vær varsom med ikke at bruge for meget mel undervejs. Pak dejen ind i en lufttæt boks, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Den kan holde sig i op til et døgn efter, at du har æltet den.

Har du en pastamaskine til rådighed, er det her, du finder den frem. Dejen skal køres igennem maskinen adskillelige gange, hvor den hver gang foldes på midten og drysses med lidt mel, og for hver gang strammes maskinen lidt, så pladerne bliver tyndere og tyndere, når de udrulles. Alternativt er det frem med kagerullen. Rul dejen ud så tyndt som muligt, løft den og fold den, rul ud igen, løft den og fold den, rul ud og fortsæt, til du er ret træt af det. Skær herefter dejen i lange, smalle strimler og kog dem i saltet vand i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra og overhæld pastaen med håndvarmt vand – i princippet bør du bruge koldt vand, for meningen er at stoppe kogningen af pastaen, men jeg kan godt lide, at pastaen ikke er helt kold, når den serveres, så jeg bruger håndvarmt vand. Servér med det samme.

Note: Vi var udgået for durummel – normalt vil jeg bruge halvt durummel og halvt hvedemel – men dette virkede også fint. Jeg kan godt lide, at pastaen har et fint strejf af merian, og det er en sjov måde at bruge friske krydderurter på. Denne pasta kan selvfølgelig varieres lige så meget, som du har krydderurter.

Langtidssimret kalvefilet

3-400 g kalvefilet skåret i tern
smør eller olie
1 løg, hakket
2 dl rødvin
1-2 dl grøntsagsbouillon
2 friske laurbærblade
et par friske timiankviste
1 tsk sorte peberkorn
1 dåse tomater
salt
200-250 g kantareller

Brun først løg og derefter kød i en gryde. Tilsæt laurbærblade, timiankviste, peberkorn, tomater, grøntsagsbouillon og en dl af rødvinen. Læg låg på og lad det simre i 2½ time – sørg undervejs for at kigge til kødet en gang i timen og tilsæt resten af rødvinen efter 1-1½ time. Retten skal koge næsten helt ind, men forsvinder væden helt, inden retten er klar, tilsætter du blot lidt vand. Smag til med salt.

Rens kantarellerne grundigt og steg dem i et par minutter i smør.

Servér pastaen med det langtidssimrede kød samt de stegte kantareller og spis gerne retten, mens du ser på, at solen går ned. Det kræver selvfølgelig solskinsvejr – og det er nok det sværeste ved denne ret.

Note: Kombinationen af den hjemmelavede pasta, de dejlige kantareller og en simpel simreret er ikke mindre end skøn. Det bør du unde dig selv en dag.

Blåbærmousse med lakridstagetes

3 personer

200 g friske blåbær
200 g rørsukker
½ dl vand
vaniljestang
1 spsk frisk lakridstagetes
et skvæt mørk rom
2 dl fløde

Kog blåbær sammen med rørsukker, vand, vaniljestangen + vaniljekornene (som du inden har fået ud ved at flække vaniljestangen og skrabe dem ud), den friske lakridstagetes samt et skvæt mørk rom. Det skal koge i ca. 20 minutter. Lad det afkøle helt og pisk så fløden til skum. Vend blåbærmassen i og hæld blåbærmoussen over i dessertglas. Pynt med friske blåbær og lakridstagetes.

Note: En dejlig let og lækker dessert, som er rimelig kraftig i smagen, da blåbærrene fylder meget i retten i forhold til fløden. Den friske lakridstagetes er med til at give desserten et spændende strejf af lakrids. Jeg er virkelig glad for den plante – den er så spændende at bruge i madlavning!



27 thoughts on “Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes”

    • Æhm… ups? Til gengæld er det på eget ansvar at se dem i stor størrelse – jeg har trods alt været flink og sat de fleste ind i lille størrelse 😀

    • Ja, de kan altså noget, de små røde – jeg bliver nødt til at lave det igen på et tidspunkt, for sikke en god oplevelse 🙂

  • Balsamico er rigtig godt til semi-tørrede tomater – godt du kunne bruge idéen 🙂
    Og hvis man kan få fat i en tomatbalsamico/eddike, så synes jeg det forstærker smagen endnu mere.

    • Sådan en balsamico har jeg desværre ikke set, men den lyder spændende! Til gengæld fik jeg mulighed for at bruge en rigtig dejlig balsamico, jeg har købt i udlandet, og som jeg desværre let glemmer, at vi har stående.

  • Hvor lyder det dog lækkert alt sammen, Piskeris! Og jeg bliver altid begejstret, når mad er en fryd for øjet ud over for maven. Dine opskrifter ryger lige ind i mit arkiv, og jeg glæder mig til at prøve dem 🙂

    • Jeg elsker også at pynte maden, men det er ikke altid, jeg husker at gøre det i hverdagen – desværre. God fornøjelse med dem – især med tomaterne 🙂

  • Hold da op, hvor en skøn middag! Kan forestille mg, at jeres ven i hvert fald syntes, at det var held i uheld 😉

    Det meste mad ville sikkert smage endnu bedre i solnedgangens skær – men din hovedret vil nu smage godt hvor som helst, tror jeg på!

    • Ja… altså bortset fra at han ikke er til tomater 😀
      Troede kun det var de rå, men semitørrede var han åbenbart heller ikke med. Jeg truede med, at han kunne få dem med mælk på, men det virkede sært nok heller ikke?!

  • Mums, det ser vel nok lækker ud!! Balsamico er virkelig skønt til de langtidsbagte tomater, jeg gør det også altid 🙂

    Den kalvegryde skal jeg helt klart prøve…..

    Mange hilsner
    Birthe

    • Mange tak – det var nu dejligt med simremad, selvom det mest er om efteråret og vinteren, at jeg laver det. Men hey – den dag var det altså næsten efterår med det vejr 😀

  • *Uhm* De tomater der..
    Og godt med den tagetes, som jeg vist valgte til dig – selvom jeg stadig ikke kan huske det, men det siger sgu mere om min elendige hukommelse 😀

  • Held i uheld – når det er allerbedst! Endnu en gang en heldig i gæst i jeres hjem.
    Jeg sukkede mere og mere, som jeg læste indlægget igennem. Lakridstagetes må jeg huske til næste år – spændende!

    • Den plante vil du få megen glæde af – jeg er ret pjattet med den, og vi plejer jo at dele smag på en lang række punkter 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *