Passionscocktail

Passionscocktail

Jeg fik lyst til sommerstemning i glasset, da jeg skulle mixe en drink, og det blev til denne passionscocktail. Jeg havde nemlig købt en liter passionsfrugtjuice for et stykke tid med den bagtanke, at den kunne være sjov at bruge i en drink på et tidspunkt.

Jeg er ikke til meget søde drinks, men da jeg ved, at gemalen foretrækker drinks lidt sødere end jeg, så prøvede jeg at lave et kompromis. Denne drink er derfor til den søde side men dog ikke så sirupssød, som visse drinks kan være. Og så kan du altid justere smagen til sidst med lidt citron, hvis du gerne vil have den lidt mere syrlig.

Passionscocktail

1 drink

1-2 cl kokossirup
4 cl vodka
8-12 cl passionsfrugtjuice
isterninger
lidt frisk koriander

Hæld 1 cl kokossirup, vodka og 8 cl passionsfrugtjuice i en shaker sammen med en håndfuld isterninger og en korianderkvist. Luk shakeren og ryst godt i ti sekunder. Smag på drinken og tjek, om du vil have lidt mere kokossirup eller passionsfrugtjuice i (eller evt. citron hvis du ønsker mere syrlighed). Hæld derefter drinken over i et glas og pynt med en korianderkvist på toppen.

Note: Frisk og sommerlig passioncocktail. Jeg kunne virkelig godt lide det lille twist, som korianderen giver drinken. Du kan i øvrigt overveje at fjerne den første korianderkvist fra drinken, inden du hælder den over i glasset – den kan godt blive lidt kvæstet af at blive rystet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *