Recent Posts

Kakaokrans – med appelsin

Kakaokrans – med appelsin

Jeg fik bagt en stor kakaokrans i weekenden, hvor jeg samtidig kunne slå to fluer med ét smæk. Dels kunne jeg medbringe en kage til fødselsdagsfejring senere samme dag, og dels fik jeg testet en opskrift, jeg har haft liggende i lang tid. Den var …

November: Amerikansk fastfood

November: Amerikansk fastfood

Her i november skal jeg eksperimentere med amerikansk fastfood! Min oprindelige plan var egentlig at have et ret smalt benspænd om mad fra Chicago, men jeg fandt ud af, at det var ret begrænset, hvor mange retter der egentlig kommer fra det område. Men et …

Restaurant Atelier 33

Restaurant Atelier 33

Jeg er nået til den sidste restaurant, vi nåede på vores Aarhusferie – nemlig Restaurant Atelier 33, der ligger i det centrale Aarhus. Vi spiste frokost der om søndagen sammen med Klidmoster, og det var også hende, der havde foreslået stedet, da jeg ledte efter en restaurant, der havde søndagsåbent.

Restaurant Atelier 33 er – som navnet antyder – en franskinspireret restaurant, og der var da også en række franske klassikere på menukortet (hvilket jo lå fint i tråd med mit daværende benspænd).

Det var lidt svært at vælge blandt de fristende retter, men til sidst faldt valget på tre østers til forret og vol au vent til hovedret. Naturligvis med en liflig hvidvin til forretten og en bassegøj af en rødvin til hovedretten (og nej, jeg fik ikke skrevet navnene ned, men de var ret lækre – et godt valg fra tjenerens side).

restaurant atelier 33, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i aarhus

De tre østers kom i tre varianter – en Bloody Mary (bagerst), en friteret (til højre) og en Rockefeller (til venstre). En ret spændende og anderledes østersservering, hvor selv folk, der ikke er så vilde med østers, kan være med. Velsmagende og varieret.

restaurant atelier 33, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i aarhus

Hovedretten var en rigtig uartig størrelse, der havde set en anseelig mængde smør. Den sprøde, gyldne dej var fyldt med en stuvning lavet på morkler, lammekød og forskellige grøntsager, inden den var toppet med friteret brissel. En syndig sag, der smagte af efterår og velvære. Der blev brummet ret tilfreds undervejs.

Vi funderede lidt over, om der var plads til dessert, og til vores glæde var der faktisk et lille hjørne i maven, hvor der var plads (godt jeg havde været forudseende og spist en lille portion morgenmad den dag). Jeg kastede mig ud i deres osteservering lavet på ultratynde, sprøde kiks lagt sammen om tykke skiver brie dryppet med ost og toppet med masser af fintreven ost. Jeg syntes desværre, at retten manglede lidt mere sauce, for den kom til at virke en anelse tør – ikke mindst fordi briestykkerne var lige lovlig tykke. Vi fik en skøn dessertvin til, som heldigvis gav lidt af den væde, som desserten manglede.

Servicen var yderst hjælpsom, høflig og kompetent, og vi føltes os godt til rette hos Atelier 33. Nu var vi også i ekstra godt selskab og fik sludret en masse med Klidmoster, som jeg har savnet, og her var Atelier 33 de helt perfekte rammer.

Maden var lækker og med masser af fylde og smag, ligesom tjeneren formåede at servere nogle vine, der matchede godt til retterne. Min eneste anke er osteserveringen, der kom til at virke bastant og en anelse tør.

Er du i Aarhus og mangler et godt frokoststed, så kan Restaurant Atelier 33 varmt anbefales. Jeg er dog også sikker på, at aftenretterne er mindst lige så gode.

Fem stjerner herfra for den dejlige spiseoplevelse.

Floradora

Floradora

Savner du sommeren, så prøv at mixe en Floradora cocktail! Jeg lavede denne drink i starten af efteråret, men det er næsten, som om man har mere brug for den sommerlige cocktail nu… 😉 Floradora er opkaldt efter en Broadway musical (som dog hed Florodora). …

Olivenbrød

Olivenbrød

Jeg har fundet en af mine yndlingsopskrifter frem – nemlig det på olivenbrød – og opfrisket den en smule. Det er en opskrift, jeg bruger flere gange om året, men den blev oprindeligt registreret lidt dumt, da det var fra bloggens spæde start, hvor der …

Restaurant Havnær

Restaurant Havnær

I sommers fik det nye havneområde i Aarhus en ny restaurant – nemlig Restaurant Havnær. Stedet ligger lige ud til vandet og byder på en både smuk og dramatisk udsigt. Nu var det temmelig blæsende den dag, vi kiggede forbi, så det var rart at kunne sidde indenfor og lade blikket vandre ud over det mørke vand.

Selvom Restaurant Havnær kun har få måneder på bagen, så fik den straks så god omtale, at jeg hurtigt opdagede den, da jeg ledte efter spisesteder til vores weekendtur til Aarhus i september måned. De mange fine beskrivelser af stedet gav mig lyst til at prøve restauranten, og heldigvis var gemalen enig.

Nu havde vi jo lidt uforvarende spist en stor frokost tidligere på dagen (det var altså ikke meningen!), så da vi havde sat os og blev spurgt, om vi var interesseret i en tre-, fem- eller syv retters menu, så forhørte vi os om portionsstørrelserne. Og her fik vi det lidt tørre og underspillede svar “I kommer ikke til at gå sultne herfra!”. Så vi valgte altså tre retters menuen, og jeg snuppede vinmenuen, der passede til 🙂

Vi lagde ud med tre fine små hapsere, inden at der kom…

… kuvertbrød på bordet. Igen den slags, der næsten smager som kage, og som man skal passe på ikke at forspise sig i.

Til forret fik vi rødtunge oven på forskellige tomater med en sauce på ost og med brunet smør. Den kom desværre til at se lidt rustik ud, inden jeg fik taget billede, da tjener-eleven fik hældt saucen ud over pynten på retten i stedet for rundt om fisken. Men det påvirkede heldigvis ikke smagen, så det gjorde ikke så meget.

Det er interessant, at flere restauranter er begyndt at kombinere fisk og ost, men det fungerer som regel ganske godt, og det gjorde det også i dette tilfælde. Den fede ostesmag med den milde fisk og den friske letbitre karse – meget fint match.

I den faste tre retters menu var hovedretten langtidstilberedt kalveklump, men køkkenet gav også mulighed for at vælge en fiskeret, og det kunne vi ikke stå for. Når nu vi var på havnær (pun intended) restaurant, så skal man da have så meget fisk som muligt! Jeg mener, at det var helleflynder, der lå oven på en lækker jordskokkecreme – toppet med masser af stegte kantareller. Det var virkelig en ret med gods i, så vi var glade for, at vi ikke havde valgt en større menu, for hovedretten mættede temmelig meget. Men den smagte også skønt.

Desserten var en rigtig sensommerret. Den bestod af hindbær fra den ene af ejernes mors have (hindbærrene var både i sauce og som is), en tyk kiks lavet på malt samt karamelcreme. Hindbær-elementerne var virkelig dejlige – fulde af smag og livsglæde. Kiksen bøvlede vi til gengæld med, for den var for tyk til, at man kunne knække den med skeen, og til sidst måtte vi opgive og spise den med fingrene.

Servicen var umanerlig god, men nu var vi også så heldige at have den ene af ejerne som den, der primært betjente vores bord. Hun formåede i den grad at skabe en hyggelig og munter stemning.

Vinene passede fint til maden, og jeg var meget tilfreds med både forret og hovedret. Desserten blev desværre skæmmet af den meget faste kiks, og så er jeg ikke så meget til kombinationen af hindbær og karamel.

Vi havde en rigtig dejlig aften hos Restaurant Havnær, og det skyldtes især den meget venlige betjening. Maden smagte godt, og vi ærgrede os over, at vi havde fejlbedømt portionsstørrelserne til frokost. Men måske betyder det så bare, at vi kigger forbi Havnær igen en anden gang for at smage nogle flere retter.

Restaurant Havnær ender på fire stjerner med pil op.

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche er en fransk porretærte, der stammer fra den nordlige del af Frankrig. Det er en mild vegetartærte, som enten laves som åben tærte eller med tærtelåg. Bunden laves på en let smørdej, hvor du enten kan bruge en butterdej eller briochédej. Og så er …

Gougeres – franske osteboller

Gougeres – franske osteboller

Det franske benspænd nærmer sig afslutningen, og en af de sidste retter bliver disse franske osteboller – gougeres. De findes i en del varianter, men laves oftest på gruyère, comté eller emmenthaler. Størrelserne kan også variere en del. Jeg har valgt at lave den mindste …

Restaurant Miró

Restaurant Miró

I sidste måned fik jeg indfriet et gammelt ønske, da vi spiste hos Restaurant Miró i Aarhus. Restauranten eksisterede i 26 år, men lukkede i 2016, da ejeren ville prøve noget andet. Han startede en butik med fokus på vin og specialvarer men savnede dog kontakten til restaurantgæsterne så meget, at restauranten genåbnede i 2018 – dog i en ny version.

Restaurant Miró har en fast menu på fem retter til 498 kr. Der er vinmenu, der passer til, der koster det samme som menuen, og så kan man tilkøbe enkelte retter.

Vi fik tre små appetizers til at starte på. Et lille fint blad foldet om lidt tatar (så vidt jeg husker), nogle friterede kugler samt asparges-broccoli dækket af poppede ris.

Der kom også noget dejligt kuvertbrød med sprød skorpe – selvfølgelig med smør til.

restaurant Miro, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Første ret var en spændende kombination af røget laks, masser af silderogn samt yuzu. Fedt at se silderogn indarbejdet i menuen, for dem ser man sjældent, men desværre var retten lige til den salte side.

Den næste ret havde også lånt fra havet. Den bestod af stykker af bakskuld kombineret med kogte kartofler og en peberrodssauce. Meget fint anrettet i et dybt, smalt fad. De milde kartofler og den afdæmpede sauce passede godt sammen med den kraftige tørrede fisk.

restaurant Miro, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Den tredje ret var – i mine øjne – en rigtig septemberret med masser af lækre majs! Det er en af de bedste råvarer i august og september, og i denne ret fik den rigtig lov til at fylde. Majsene blev serveret sammen med en perlehøneroulade og en sherrysauce. Meget lækker men igen en ret, der desværre var oversaltet.

Vi var nu nået til hovedretten, som var meget simpelt anrettet. Et stykke kalvekød serveret med små stykker af langtidssimrede selleri og rørhatte med lidt sauce til. En enkel men velsmagende ret. Den vil nok være lige lovlig lille, hvis du har en solid appetit, men vi gik dog ikke sultne derfra.

restaurant Miro, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Som aftenens søde punktum fik vi en kage lavet på æble, tonkabønner og karamel, der var pyntet med nødder og andet godt samt serveret med en kugle vaniljeis. Den havde en dejlig varm og sød smag, der fik en til at tænke på de første efterårsdage, og det var en meget fin afslutning på måltidet.

Vi fik vinmenuen til maden, og det var et meget fint match med skønne, nuancerede vine til de forskellige retter. Det var ret ærgerligt, at et par af retterne havde fået for meget salt, for det var dejligt at se retter, hvor køkkenet turde bruge lokale råvarer, der ellers ikke optræder så tit på restauranternes menukort.

Servicen var fin – smilende og venlige tjenere. Vi nåede også kort at tale med ejeren, der dog måtte gå tidligt og ellers gør en del ud af personlig betjening.

Vi havde en dejlig aften hos Restaurant Miró. Måske ikke helt så vælt-mig-bagover, som den gamle restaurant var, men en ganske gedigen spiseoplevelse.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Miró.

Tomatchutney

Tomatchutney

Det er ved at være slut med de friske tomater, men jeg kan lige nå at lave en portion tomatchutney, inden jeg lukker helt ned for sommergrøntsagerne. Jeg har nemlig en opskrift liggende fra et gammelt blogindlæg fra Madames Huskeblog, og nu måtte det være …