Piskeriset på Eventyr

Jeg er næsten færdig med at blogge om årets restaurantoplevelser og er nu nået til restaurant Kōnā i Carlsbergbyen i København. Her spiste vi i oktober sammen med et vennepar, hvor jeg heldigvis fik taget noter undervejs, så det var lettere at vende tilbage til oplevelsen på et senere tidspunkt.

Restaurant Kōnā Vi tilbyder både izakaya, hvor man kan bestille mindre retter og drikkevarer, samt omakase, der består af otte retter, som køkkenet bestemmer på dagen. Vi valgte det sidste, for vi ville gerne se, hvad de kunne finde på at overraske os med.

Vi lagde ud med en dumpling med jomfruhummer, blomkål, dashi og limeskal. En saftig og dejlig servering med en rund og forholdsvis dyb smag.

Ved siden af dumplingretten var der sashimi, der – så vidt jeg forstod – var lavet på gedde og marineret i jordbær- og citronsaft. Meget spændende sammensætning, der smagte glimrende.

Næste ret var en lidt utraditionel servering – i hvert fald når jeg tænker på det japanske køkken. Det var en sandwich lavet på ultrahvidt brød og fyldt med aubergine og persille-emulsion. Den havde nok været en kende mere syndig, hvis den var lavet i et vestligt køkken (aka stegt i godt med smør eller olie), men en glimrende ret.

Nu kom vi lidt på arbejde, for vi skulle rulle vores egen mad! Her var der tangplader med forskellige salter og krydderurter, der skulle rulles sammen. Fin idé men desværre en lidt tør og kedelig smagsoplevelse.

Den næste ret var til gengæld nok aftenens bedste. Tynde skiver blæksprutte vendt i fermenteret chilisauce og citronskal. Den nærmest smeltede på tungen, og den var jeg lidt betaget af. Den portion kunne godt have været lidt større 🙂

Nu kom er der en miniudgave af okonomiyaki på bordet. Der er en japansk pandekage, der kan toppes med forskellige ting – her var det blandt andet asiatisk koriander, peberrodscreme og bonitoflager. Nu er jeg ret glad for okonomiyaki, så igen en ret, der gerne måtte have været større.

Nu nærmede vi os afslutningen af måltidet, men inden vi nåede til desserten, fik vi hver en serveringsbakke med misosuppe, syltede tomater og asparges samt en skål med med ris, æg, lakserogn, ris og tang. I mine øjne en meget traditionel japansk servering, som var enkel og velsmagende.

Nu er det japanske køkken ikke ligefrem kendt for deres desserter, og det er i det hele taget ikke noget, som de asiatiske køkkener dyrker særlig meget. Men Restaurant Kōnā slap ganske fint omkring det med denne enkle blomme marineret i blomme. Ikke så megen pjat 🙂

Restaurant Kōnā var en spændende oplevelse. Portionerne var ret små, så det er ikke et sted, du skal gå hen, hvis du er meget sulten. Retterne er varierede og meget tro mod det japanske køkken, og det betyder også, at mængden af kød, fedt og sukker er ret begrænset. Til gengæld venter der nogle interessante smagsoplevelser. Prisen er dog lidt høj i forhold til, hvad du får – 650 kr skulle vi give per person.

Servicen var ganske god, og tjenerne gjorde en del ud af at forklare, hvad de enkelte retter indeholdt. Lydforholdene gjorde det dog ind imellem lidt svært at høre.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Kōnā.