Jeg vidste ikke, at man kan lave krondyr osso buco, før jeg stødte på udskæringen hos en vildtforhandler. Og det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for, da det lød rigtig spændende! I lørdags holdt vi en lille julefrokost med nogle venner, og her valgte jeg …
Disse snebolde med kokos er desværre kun til voksne. Æv æv æv. Dem kan du beklageligvis ikke dele med ungerne, ja du bliver faktisk nødt til at spise dem selv. Måske dele med en anden voksen, hvis vedkommende er rigtig sød. Der er nemlig Malibu …
Det er ved at være et stykke tid siden, men i løbet af efteråret spiste vi på Café La Pausa i København en helt almindelig hverdagsaften. La Pausa har stået på min ‘to-do-liste’ et stykke tid, så jeg var spændt på, hvad den kunne byde på. Jeg faldt over stedet i forbindelse med en artikel, der anbefalede en række spisesteder. Når jeg læste anmeldelser af stedet, var der dog ret blandede kommentarer.
Menukortet bestod af en række snacks, små retter og store retter. Vi lurede lidt på portionsstørrelserne og spurgte den søde tjener til råds, og ud fra hendes anbefalinger valgte vi at tage to snacks og de fire små retter, som vi delte. Vi elsker at smage noget forskelligt – og at dele 🙂
Den ene snack bestod af friterede østershatte med marv, der blev serveret med en creme lavet på røget æggeblomme samt en creme lavet på urter. Uha, den var lækker! Det er altså en meget let måde at spise svampe, og de to cremer gjorde blot snacken ekstra syndig.
Den anden snack levede dog fuldstændig op til den første. Her fik vi polentafritter toppet med trøffelcreme og rå mængder revet parmesan. Og ja, det var lige så syndigt, som det lyder. Hold da magle, det smagte fantastisk!
Ret høj at de to snacks fortsatte vi videre til de små retter, som kom på bordet på samme tid. Jeg lagde ud med at smage på ceviche lavet på østers med syltede stikkelsbær, blå kartofler og grøn æblemost. Det lød som en lidt speciel kombination, og den fungerede desværre ikke. Den var lige lovlig ‘fisket’ i smagen (ikke som om, den var ved at blive dårlig), og smagssammensætningen fungerede desværre ikke.
Den anden ret bestod af brændt porre med trøffel, mojo rojo, sort hvidløg og vesterhavsost. Da vi delte den, fik jeg en et stykke, der var saftigt og smagfuldt, mens gemalens stykke desværre var lige lovlig gennembagt. Så ikke en ret, der var så oplagt at dele.
Den tredje ret var en lækker græskarcreme med gnocchi, kastanjepuré, kastanjer samt salviesmør. Den fungerede godt i sig selv, men var næsten bedre, når den fungerede som tilbehør til den sidste ret…
… som bestod af braisserede svinekæber med jordskokker, tyttebær og citron-basilikum. Kødet var lige til den tørre side, hvilket jeg ikke har oplevet med svinekæber før. Men kombinerede man denne ret med græskarcremen, så smagte det eminent godt. Virkelig lækker efterårsmad.
Vi havde som sagt en rigtig sød og hjælpsom tjener, som skabte en god stemning og var god til at vejlede, da vi spurgte ind til menukortet.
Maden var lidt svingende, men de serveringer, der fungerede, lyste op som virkelig fremragende retter, der gav os julelys i øjnene – et par måneder før tid.
Jeg kan derfor godt anbefale at tage forbi La Pausa og prøve et udvalg af deres snacks og små retter. Jeg kunne i hvert fald godt finde på at kigge forbi igen.
Man kan godt diskutere, hvor julede disse pindsvine-småkager er, men jeg faldt faktisk over dem, da jeg researchede på tyske julekager sidste år. Der nåede jeg desværre ikke at bage dem, men det kunne jeg så meget passende gøre i denne uge. Det er en …
Hvad tænker du om en fisk med gindressing til? Jeg fik ideen, da jeg funderede over, hvad jeg skulle lave i forbindelse med månedens benspænd. Hvad kunne jeg lave med gin i? Jeg ved, at det går godt sammen med fisk, da jeg tidligere har …
Den sidste weekend i november var vi i Hamborg, og her spiste vi en aften hos Viet Bowl. Da jeg kiggede efter spisesteder centralt i Hamborg, var dette en af de mest populære restauranter. Nu er både gemalen og jeg svært glade for vietnamesisk mad, så den kunne vi ikke stå for.
Hvis du læste min oplevelse hos Restaurant Lotus i efteråret, så lagde du måske mærke til, at vi blev ret overraskede over portionsstørrelserne. Derfor skrev jeg det også bag øret, da jeg bemærkede, at flere anmeldelser af Viet Bowl kommenterede på, at portionerne var særdeles gavmilde.
Jeg havde bestilt bord på forhånd, og det viste sig at være en god idé, da der var helt fyldt denne aften. Der var noget ventetid i løbet af hele aftenen, for det lod til, at både tjenerne og køkkenet var underbemandede, men det tog vi stille og roligt.
Vi besluttede os for at holde os til én hovedret men tænkte, at vi godt kunne dele en ’tapastallerken’ med svigermor. Jeg ved ikke, om de skruede ekstra op for portionen, når nu vi var tre, der delte, men den var i hvert fald rigelig stor!
Den bestod af sprøde forårsruller med grønt til, friske forårsruller med forskellige grøntsager, marinerede kyllingespyd samt friturestegte gyozas. Dertil tre forskellige saucer – en med peanut, en sød chilisauce samt en, vi var lidt i tvivl om, da den ikke smagte af så meget. Der var nok til, at vi kunne smage én hver, og de var alle sammen friske, sprøde og lækre. Det var kun den ene sauce, der var meget anonym, der skilte sig ud.
Jeg havde valgt en Nom Du Du salat med grøn papaya og andre grøntsager, mynte, koriander og sesamsfr. Dertil stegt kylling. Jeg tænkte, at selvom portionerne var store, så skulle jeg da nok kunne spise en salat… well… jeg tog fejl! Kæmpeportion viste det sig at være, og når der for eksempel er brugt godt med gulerødder, så mætter det ret meget. Men det var frisk og dejligt, og jeg satte stor pris på den gavmilde mængde koriander.
Viet Bowl havde et spændende udvalg af ikke-alhoholiske drikke i form af forskellige friskpressede juicer. Jeg snuppede en samt en g&t til maden, og juicen var ganske glimrende. G&t’en var dog lige til den anonyme side.
Du får masser af mad for pengene – sådan en salat gav jeg 12,5 euro for, at jeg kunne ikke spise op! Det er også frisklavet og fyldt med masser af grøntsager og friske krydderurter. Personligt ville jeg ønske, at portionerne var lidt mindre, for selv uden appetizer ville jeg ikke kunne have spist en så stor portion.
Servicen var venlig, smilende men lidt fraværende. Der var en del ventetid, og vi fik først drikkevarerne efter, at vi havde fået første servering. Lidt pudsig rækkefølge.
Viet Bowl skal du gå til, hvis du vil have vietnamesisk mad med masser af saftige grøntsager til en yderst fornuftig pris – men husk at komme der på et tidspunkt, hvor du er meget sulten!
Fire stjerner med pil op til Restaurant Viet Bowl.
Jeg kunne ikke dy mig i sidste uge, da haven var pyntet med sne, og måtte selvfølgelig lave en Cherry Limeade, der kunne lyse op midt på græsplænen! Her om vinteren kan det ind imellem godt være lidt udfordrende at tage madbilleder med interessant baggrund …
Det er anden advent, og det er jo den perfekte dag til julekagebagning, så jeg har bagt jeweled cookies! Det er en julesmåkageopskrift, jeg fandt for nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til julebagningen, meen der nåede jeg altså ikke at prøve dem. …
Jeg spiste på Restaurant Heldenplatz sidste weekend, da vi brugte nogle dage i Hamborg. Vi boede tæt på banegården, da vi kun have to overnatninger og skulle frem og tilbage med tog, så jeg valgte også ret lokale spisesteder.
Jeg havde først tænkt mig, at jeg ville finde en restaurant med fokus på tysk mad, men meget af det blev lige lovlig brunt og tungt. Jeg faldt for det europæiske køkken hos Heldenplatz, da jeg syntes, at billederne i anmeldelserne var ret indbydende. Prisniveauet var i den høje ende i forhold til tyske priser, for du kan ofte opleve, at prisen er 30-50% lavere end i Danmark. Det var dog ikke tilfældet her.
Restaurant Heldenplatz har et forholdsvis beskedent menukort med 2-3 retter i hver af kategorierne forret, hovedret og dessert. De har også en fem retters menu, hvor man kunne udelade rejeretten, hvis man havde lyst. Den ville vi dog gerne have, så det blev til en fem retters menu til 89 euro. Dertil delte vi en flaske hvidvin, og senere kom der også lidt rødvin på bordet. Navnene på vinene fik jeg desværre ikke noteret, men tjeneren hjalp os med at vælge nogle ganske gode.
Mens vi ventede på første ret, kom der lidt kuvertbrød med luftigt smør til. Et friskbagt brød med en vis tyngde.
Forretten var en fantasifuld sag bestående af røget laks vendt i flager af tang og omgivet af æblestykker, kålrabi i flere udgaver samt røget creme fraiche. Meget interessant kombination men ikke mindst velafstemt. En god måde at servere en efterårsudgave af røget laks.
Den næste ret var aftenens bedste – syntes jeg. En ren vegetarret lavet på perlebyg, rødbeder, gedeost og brombærsauce. Rødbederne og brombærrene gav en fantastisk sødme og fylde til retten og komplimenterede gedeosten så fint.
Den tredje ret var rejeretten, som jeg omtalte i indledningen. Den bestod af store stegte rejer, der lå i en skaldyrsbisque og blev serveret med en persillecreme og persillerødder. Igen en velkomponeret ret. Jeg kunne også godt lide detaljen med persillecremen, der lyste flot op på tallerkenen.
Aftenens hovedret var ifølge tjeneren en fortolkning af en traditionel julemiddag, og den kunne også sagtens serveres til danske julemiddage. Den bestod af et stykke stegt andekød kombineret med kogt rødkål og kartoffelkroketter samt en lækker brun sauce. Og ja, den smagte virkelig meget af juleaften! Meget enkel og hyggelig ret.
Vi sluttede naturligvis af med en dessert, der her bestod af en spongecake inspireret af irish coffee kaffe- og whiskycreme samt chokolademousse. Fint afstemt uden at blive tung eller sprittet.
Tjeneren var skøn og skabte en god stemning, ligesom hun var meget hjælpsom.
Jeg savnede lidt en klar retning for maden, sådan som vi ofte har oplevet herhjemme. Her var det et bredt europæisk køkken uden at følge en bestemt stilart eller idé, og derfor kom menuen til at virke en smule uigennemtænkt. Den var dog vellavet, og alle retter smagte dejligt. Prisen var som sagt i den høje ende i forhold til, hvad jeg ellers har oplevet i Tyskland, og det er da også primært det, der trækker ned.
Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Heldenplatz.
Jeg er allerede i gang med månedens benspænd, og da det jo er torsdag, så har jeg kastet mig ud i en juledrink – nemlig en juleorangeade. Ideen har jeg fra et gammelt blogindlæg fra Himmelske kager, men jeg justerede på blandingsforholdene. Det er vigtigt, …