Nye sjove madoplevelser
Månedens første benspændsret er let at lave og smager fremragende! Svinehjerter er en af de typer indmad, der er lettest at anskaffe. Jeg købte to stk i supermarkedet (desværre ikke økologiske), og de kostede 24 kr. Samlet. Altså – du får kød nok til en …
Fødevarepriserne stiger voldsomt i øjeblikket, og det har fået mig til at hive et benspænd frem, som jeg havde for ti (10!) år siden – nemlig indmad. For selvom noget af det letteste i mine øjne er at spise mindre kød, hvis du gerne vil …
Den sidste piskede ret i forbindelse med aprils benspænd er denne søde, lækre toffee-is. Det er jo vigtigt at have lidt koldt på lager, nu hvor solen skinner, og temperaturen stiger 😉
Inspirationen kommer fra et gammelt Spis Bedre-blad. Jeg justerede på nogle af målene.
2-3 personer
1 dl rørsukker
1½ dl fløde
2 dl mælk
2 spsk glukosesirup
lidt salt
3 æggeblommer
Hæld sukkeret i en kasserolle og varm det langsomt op, indtil det smelter og dufter af karamel. Tilsæt sirup, fløde, mælk og salt og rør derefter rundt. Varm det langsomt op – husk at røre ind imellem – indtil sukkeret igen er smeltet. Pisk æggeblommerne sammen i en lille skål og rør en dl af den varme væske i. Hæld æggemassen i kasserollen og rør rundt. Varm det op under omrøring, indtil væsken er 82 grader. Tag kasserollen af varmen og køl væsken helt ned – det tager ca. to timer i køleskabet.
Kør væsken i en ismaskine, inden den har en cremet konsistens. Spis din toffee-is med det samme – gerne med lidt chokoladesauce eller hakkede peanuts – eller sæt den i fryseren, indtil du skal bruge den.
Note: Cremet og sød toffee-is, som smager skønt – især med lidt smeltet chokolade. Vil have en mere intens smag, så kan du overveje at bruge mørk farin i stedet for rørsukker.
Det er aspargestid, og jeg har derfor prøvet kræfter med ostegratineret aspargesbrød. Det var en opskrift, jeg fandt i en opskriftsamling, som jeg fik af et familiemedlem tidligere på foråret, og som lød spændende. Den oprindelige opskrift er med asparges i glas, og det kan …
Jeg fortsætter historien om danske vingårde, og denne gang er vi nået til Hvidovre – nærmere bestemt Nordlund Vingård. Vingården hed tidligere Dansk Vincenter og blev grundlagt helt tilbage i 1999. Den skiftede hænder i 2015, hvor den nuværende ejer, Miriam, overtog vingården og valgte …
Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller mindre også serveres lige snart, der er brug for det.
Inspirationen har jeg fra et gammelt Spis Bedre-magasin, hvor jeg så en pannacotta med kaffe og kokos. Jeg justerede dog lidt på målene og undlod vanilje og kokosmel, ligesom jeg toppede desserten med blødt flødeskum og kakaopulver, så det i højere grad kom til at ligne en cappuccino.
2 personer
½ blad husblas
1½ dl fløde
½ dl mørk farin
½ spsk kaffepulver
½ dl fløde
lidt kakaopulver
Læg husblassen i blød i koldt vand i fem minutter. Hæld fløde, farin og kaffepulver i en lille kasserolle og varm det langsomt op. Når det er meget varmt – men inden det når kogepunktet – hælder du vandet fra husblassen og putter det i den varme fløde. Rør godt rundt. Lad det køle lidt af, inden du fordeler den varme væske i to dessertglas. Stil dem på køl i mindst seks timer.
Pisk den halve dl fløde til blødt flødeskum (så det stadig er lidt flydende) og fordel det over de to glas med cappuccino-pannacotta. Dekorér med lidt kakaopulver og servér dem med det samme.
Note: Fløjlsblød cappuccino-pannacotta, der smelter på tungen. Den er så blød, at den næsten skvulper i glasset, men det synes jeg kun forstærker cappuccino-indtrykket. Hvis du ønsker ekstra kaffebitterhed, så kan du udskifte kakaopulveret med lidt kaffepulver.
Da jeg researchede på gastronomiske oplevelser i Madrid, faldt jeg over Inclan Brutal Bar. Og så var jeg helt solgt! Som en af mine kolleger sagde, da jeg viste hende billeder fra stedet: “Det er jo lige dig!”. For Inclan Brutal Bar har i den …
Vi nærmer os så småt slutningen af ramsløgssæsonen, så jeg besluttede mig for at lave en portion ramsløgsmayo, så jeg kunne tynde lidt ud i bedet. Så kunne jeg samtidig også lave en ret til månedens benspænd, for der skal i sandhed piskes, når der …
Vi har netop holdt ferie i Madrid, og her spiste vi blandt andet på Restaurant Tagomago. Det var et sted, vi faldt over, da vi skulle finde et frokoststed efter vores besøg på kunstmuseet Reina Sofia.
Tagomago har en tastning menu med fem små forretter, en valgfri hovedret samt tre små desserter, og hele herligheden koster 19.95 euro. Det kunne vi naturligvis ikke stå for!
Vi lagde ud med to små hapsere, der var en del af de fem forretter. Her var ‘falske’ niguiris med pære og fois gras, hvis smag var overraskende balanceret og havde en fin sødme uden at det blev vammelt. Forrest ses kroketter, som var fyldt med saftigt andekød. Enkle men fine.
Tredje ret bestod af en sprød majspandekage med tempurastegte rejer, avokado, kimchi mayo samt små stykker stegt skinke. Temmelig uartig og kaloriefyldig ret. Heldigvis gav avokadoen lidt friskhed, og når serveringen ikke er større, så blev det ikke for voldsomt.
Fjerde forret havde jeg set ekstra frem til, for jeg elsker blæksprutte. Og den lille servering bestod af grillet blæksprutte i kartoffel-aioli med paprikaolie. Udmærket forret men lidt svær at spise, når den var placeret i et smalt glas.
Femte og sidste forret var en slags fladbrød toppet med iberian pork, karamelliseret sauce og masser af ost. Og ja, den smagte cirka lige så syndig som den ser ud!
Til hovedret kunne man vælge mellem en række retter, og her valgte vi begge Iberian ribs. Det kom vi ikke til at fortryde, for selvom pomfritterne var få og virkelig kedelige, så var de grillede ribs så møre, at de næsten faldt fra hinanden, når man blinkede med øjnene! Og så var de så saftige, at vi ikke savnede dip til fritterne. Uijh, lækre ribs!
Nu kom vi til desserterne, og det var egentlig ikke fordi, at vi havde så megen appetit tilbage, men heldigvis var de små. Desværre viste det sig også, at desserterne var menuens absolut svageste led. Vi fik hver et lille shotglas med hvid chokoladecreme og mangosirup, og den var ok uden rigtig at markere sig. Anden dessert var et stykke tærte til deling. Her kunne man vælge mellem forskellige, og jeg valgte lime pie. Desværre var den både kedelig og næsten syntetisk i smagen. Yrk.
Tredje og sidste dessert bestod af mango cannelloni med yoghurtcreme og bananstykker i sirup. Og selvom konsistensen var meget den samme, og de øvrige ingredienser ikke rigtig kunne konkurrere med den tydelige mangosmag, så var det klart den bedste af desserterne.
Prisen kan man ikke klage over på Tagomago – det var virkelig mange forskellige retter til hvad, der svarer til 150 danske kroner. Og de fleste forretter samt hovedretten var ganske gode. Desværre trak desserterne ned i oplevelsen, og der var et par kiksere andre steder i menuen, så vi var ikke helt oppe at ringe over spiseoplevelsen.
Betjeningen var noget svingende men ok. Især den sidste tjener gjorde det godt.
Jeg ender på fire stjerner til Tagomago.
Jeg brugte noget af påskeferien på at kigge gamle blogindlæg igennem, og her faldt jeg over opskriften på gravad laks, der puttede sig i et gammelt påskefrokostindlæg. Det var fra dengang i blogverdenens ungdom, hvor blogoverskrifterne ikke altid var så informative i forhold til selve …