Recent Posts

Cidergelé med bær

Cidergelé med bær

Månedens trefarve-benspænd kan heldigvis også bruges i desserter, så det udnyttede jeg i sidste uge og lavede denne cidergelé med bær. Jeg fandt en opskrift på cidergelé på den svenske side Hemmets Journal. Jeg justerede dog flere af målene og brugte hindbær i stedet for …

Åhus Bryggeri

Åhus Bryggeri

På vores sommerferie i Sverige havde vi en overnatning i Åhus, og så skulle vi naturligvis besøge Åhus Bryggeri. Det lille mikrobryggeri har også en række lune retter samt smørrebrød, så vi valgte at nyde vores aftensmad der. Det lille bryggeri har en lang historie …

Trefarvet rejeforret

Trefarvet rejeforret

Jeg lavede en trefarvet rejeforret i tirsdags, da vi havde HomemadeHeaven + kæreste på besøg. Så kunne jeg også komme godt i gang med månedens tricolore-benspænd, for her er der mulighed for at lege en del.

Her er jeg gået efter farverne grøn, rosa og orange.

Trefarvet rejeforret

4 personer

2 dl frosne ærter
1 spsk koriander
1 spsk mayonnaise
lidt citronsaft
salt og peber
ca. 80 g små rejer, kogte
et lille glas ørredrogn

Bring en lille kasserolle med vand i kog. Hæld ærterne i og giv dem et par minutter, inden du tager kasserollen af varmen. Hæld vandet fra og lad ærterne køle af, indtil de er håndvarme. Blend dem med koriander og mayonnaise. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Smør ærtecremen ud på fire små tallerkner. Læg rejerne i ring og læg lidt ørredrogn i midten.

Servér din rejeforret med det samme – eventuelt med lidt brød til.

Note: Frisk og sommerlig. Jeg syntes, at de søde milde ærter med et pift koriander fungerede godt sammen med rejerne.

August: Tricolore mad

August: Tricolore mad

I denne måned har jeg valgt et benspænd, som flere af bloggens læsere har foreslået gennem tiden – nemlig tricolore mad! …. ooog hvad er så det? Ja, ud fra navnet tænkte jeg først fransk mad (da det franske flag kaldes tricolore), men begrebet dækker …

Restaurant Upp Eller Ner

Restaurant Upp Eller Ner

Her kommer en mini-anmeldelse af Restaurant Upp Eller Ner, som vi spiste på i sidste uge. Der var vi nemlig på roadtrip i Sydsverige, og første aften overnattede vi i Ystad. Det er i øvrigt en smuk og hyggelig by at gå en tur i. …

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce var faktisk en af grundene til, at jeg valgte bær i det salte køkken som juli måneds benspænd. For selvom jeg elsker stikkelsbær og sætter stor pris på de to frugtbuske, vi har i haven, så er jeg ikke altid god til at få brugt bærrene (og det hænger ikke kun sammen med de sindssygt lange torne, som buskene har, og som klart mindsker plukkelysten).

Men jeg havde fået den idé, at stikkelsbær kunne være en god base i en sursød sauce, så det måtte jeg prøve. Jeg friterede samtidig nogle kartoffelkugler, så der var noget, jeg kunne dyppe i saucen.

Sursød stikkelsbærsauce

nok til mindst 30 kartoffelkugler

150 g stikkelsbær
1½ dl rørsukker
1 dl vand
1 tsk chiliflager
lidt salt
1 spsk hvidvins- eller æblecidereddike

Fjern stilk og blomst fra bærrene, inden du hælder dem op i en gryde med sukker, vand og chiliflager. Lad det simre ved lav varme, indtil bærrene er meget bløde, og væden er kogt næsten ind. Tilsæt salt og eddike og lad det simre et minut mere, inden du tager gryden af komfuret.

Lad det køle lidt af, inden du blender det til en ensartet sauce.

Kartoffelkugler

10 stk

200 g skrællede kartofler
1 dl friskreven hård ost – jeg brugte PrimaDonna
lidt salt og peber
1 æg, pisket
2-3 dl rasp
½ l rapsolie

Kog kartoflerne i usaltet vand. Hæld vandet fra og lad kartoflerne afkøle, inden du river dem på et groft rivejern. Riv derefter osten på et fint rivejern og rør det sammen med salt og peber til en homogen masse.

Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm det op (mellemhøj varme – ikke max, for så bliver olien hurtigt for varm). Mens olien opvarmes, hælder du rasp i én skål og pisket æg i en anden. Form kartoffelmassen til ti lige store kugler og vend dem først i æg, så i rasp, så i æg igen og til sidst i rasp.

Når olien er varm nok (test ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien – hvis det bobler omkring den, er olien klar), kan du putte et par kartoffelkugler i. Steg dem, indtil de er gyldne, og læg dem så på et par stykker køkkenrulle. Fortsæt stegningen, indtil alle kartoffelkugler er friterede.

Servér dine kartoffelkugler sammen med sursød stikkelsbærsauce.

Note: Det koncept fungerede supergodt! Saucen er både sød, syrlig og har et fint pift af chili. Det bliver ikke sidste gang, at jeg laver sursød stikkelsbærsauce 🙂

Appetizer med blåbær og ost

Appetizer med blåbær og ost

Kan du lave en appetizer med blåbær? Yes, selvfølgelig kan du det – især hvis du kombinerer den med en mild skimmelost! Bliver det så ikke til en dessert? Nja, ikke nødvendigvis. I forbindelse med mit bær i det salte køkken-benspænd fandt jeg på denne …

Bognæs Vingaard

Bognæs Vingaard

I min lille serie over danske vingårde er jeg nu nået til en af de yngste – nemlig Bognæs Vingaard, der ligger på Tuse Næs nord for Holbæk. Vingården blev etableret i 2018, hvor de første 2000 vinstokke blev plantet – alle Solaris, der er …

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur.

Jeg fik ideen fra Spis Bedre, men justerede på nogle af målene, udelod mørk farin samt tilføjede hvid chokolade.

Ribscrumble

12-16 personer

300 g ribs
1 dl rørsukker
1 spsk majsstivelse

Dej:
3 dl hvedemel
1½ dl rørsukker
1½-2 dl havregryn
½ tsk bagepulver
et lille knips salt
180 g koldt smør

Derudover:
40-50 g hvid chokolade, hakket

Sørg for at tjekke, at ribsene er fri for stilk og blomst. Vend dem derefter i sukker og majsstivelse.

Rør mel, sukker, gryn, bagepulver og salt sammen. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melblandingen, indtil det bliver en grynet masse.

Smør et ildfast fad (læg evt. et stykke bagepapir i bunden). Jeg brugte et fad på ca. 16 x 28 cm. Hæld ca. halvdelen af dejen ud i fadet og pres det sammen til et jævnt lag i bunden. Fordel ribsene ud over og smuldr så resten af dejen over. Jeg valgte at trykke det lidt sammen, så formen mere kom til at ligne en hindbærsnitte, for så ville den være lettere at transportere.

Bag din ribscrumble i ca. 25 minutter ved 175 grader. Drys den hakkede chokolade over og giv kagen 5-10 minutter mere. Lad den køle af, inden du skærer den i stykker og serverer den.

Note: Ribscrumble har en fin balance mellem det søde og det syrlige.

Kyllingesalat med jordbær

Kyllingesalat med jordbær

Jeg serverede denne kyllingesalat med jordbær som en lille forret i sidste uge. Jeg tænkte nemlig, at kombinationen af kylling og jordbær kunne fungere, da kyllingekødet har en ret mild smag. Salaten kan dog også serveres som frokostsalat, hvor du kombinerer den med lidt brød. …