Vores sidste restaurantbesøg i sommerferien blev hos Restaurant Smaca i Kristianstad. Her kunne man få en fem retters menu til 645 svenske kroner, men så sulten var jeg ikke, så jeg kombinerede i stedet min egen tre retters menu. Inden da skulle vi dog til …
Når jeg skriver trefarvet is, så tænker du sikkert straks på regnbueis. Og sådan en skal jeg naturligvis lave i forbindelse med mit tricolore-benspænd. Det bliver bare ikke den traditionelle udgave. Er du interesseret i den, så tjek mit blogindlæg om regnbueis. Jeg besluttede mig …
Tidligere på ugen fik vi disse lammeracks på grill, da vi havde gæster. Jeg kan godt lide lammekød, og det er heldigvis en type kød, jeg ind imellem finder på tilbud, når supermarkederne får indkøbt mere, end kunderne efterspørger.
Jeg tjekkede tilberedningstiden hos Madet Mere, der også har skrevet om lammeracks på et tidspunkt. Jeg valgte dog en lidt højere temperatur og tilberedte dem derfor også i lidt kortere tid.
Lammeracks på grill
4 personer
2 lammeracks 1-2 tsk timian salt og peber
1 mellemstort rødløg 1 aubergine 500 g tomater olivenolie salt og timian
Derudover: kogte ris tzatziki grøn salat med ærter og lidt olivenolie
Tag lammekødet ud af køleskabet ½-1 time før, at det skal på grillen. Lav små snit i fedtlaget (ikke helt ind til kødet), og gnid kødet med salt, peber og timian.
Tænd grillen – jeg har brugt en lukket kulgrill, men en lukket gasgrill eller kuglegrill kan også sagtens bruges. Når der ikke længere er flammer, og temperaturen er stabil (gerne 175-200 grader), bruner du kødet på grillen. Mens kødet er på, skærer du aubergine i tern og løget i både. Hæld dem i et ildfast fad og hæld en god sjat olivenolie over. Skær tomaterne i mindre stykker og fordel dem oven på de andre grøntsager. Slut af med at krydre med salt, peber og timian.
Tag kødet af grillen og læg det oven på grøntsagerne. Stil fadet tilbage på grillen og giv det 15-18 minutter ved 180 grader. Tag kødet af grillen og giv grøntsagerne yderligere ti minutter.
Servér dine lammeracks med de bagte grøntsager, tzatziki, kogte ris og eventuelt en grøn salat.
Note: Saftige, møre lammeracks – mmm! Det milde lammekød smelter på tungen (næsten da, mørt er det i hvert fald) og går godt sammen med de grillede sommergrøntsager.
Lammeracks er selvfølgelig ikke den eneste lammeudskæring, du kan tilberede på grill. Tjek for eksempel min opskrift på grillet lammeculotte.
Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt. Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, …
Jeg vender lige tilbage til vores sommerferie i Sverige, hvor vi spiste frokost hos Restaurant Pinchos på feriens næstsidste dag. Det var et sted, vi stødte på ved et tilfælde, men det viste sig at være ganske heldigt. Pinchos er i øvrigt i familie med …
Hvad siger du til en trefarvet sommerdrink – i dette tilfælde en fortolkning af en Rainbow Paradise cocktail? Den passer som fod i hose i mit tricolore-benspænd!
Jeg faldt over en flot drink hos Lekker Plantaardig, men jeg valgte at lave en alkoholfri udgave, hvor jeg også udskiftede ananasjuicen med appelsinjuice. Du er dog velkommen til at putte alkohol i, hvis du ønsker det – for eksempel vodka eller gin, hvis drinken skal være knapt så sød eller mørk rom, hvis du ønsker en rigtig sød drink.
Tag et stort glas – jeg brugte et ølglas – og hæld grenadine i. Fyld isterninger i glasset. Rør appelsinjuice og mangosirup sammen (hvor meget mangosirup afhænger af, hvor sød en drink du ønsker) i en beholder og hæld det forsigtigt ud over isterningerne. Rør vand og curacao sammen i et lille glas og fordel det meget forsigtigt på overfladen af drinken med en spiseske. Og ja, det er vigtigt, at du blander curacao op med vand, så væsken er lettere end appelsinjuicen og ikke blander sig med juicen.
Servér din Paradise cocktail med det samme.
Note: Smuk og indbydende Paradise cocktail, som du kan imponere gæsterne. Kan selvfølgelig også serveres til børn så længe, du ikke putter alkohol i.
I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer. …
Da vi holdt sommerferie i Sydsverige i sidste uge, nåede vi blandt andet forbi Sveriges største vinproducent – Nordic Sea Winery, der producerer millioner af liter vin hvert år. Og inden du når at blive alt for imponeret, så må jeg hellere skynde mig at …
I rækken af tricolore-retter er jeg nu nået til… skotske æg?! Jeg faldt over opskriften fra en bunke gamle opskrifter, jeg havde fået af et familiemedlem, og jeg øjnede straks muligheden for at lave en trefarvet ret.
Traditionelt set er skotske æg et kogt æg, der er pakket ind i pølsefars og vendt i rasp, inden det bages eller frituresteges. Du kan dog sagtens bruge hakket svinekød eller en blanding af kalv og flæsk.
Der er faktisk gode muligheder for at slå sig løs mht. krydringen af æggene (synes jeg), men da jeg havde en stærk chiliketchup, jeg ville servere til, så puttede jeg ikke så mange krydderier i kødet.
Skotske æg
4 stk
4 små eller mellemstore æg 300 g hakket svinekød eller hakket kalv/flæsk ½ dl krydret sauce – for eksempel en krydret ketchup eller HP-sauce ½ dl finthakket persille salt og peber 1½-2 dl hvedemel 1 pisket æg 2-3 dl rasp
Derudover: ½-1 l rapsolie til friturestegning
Kog æggene, indtil de er hårdkogte, og lad dem afkøle. Pil derefter skallen af hver enkelt.
Rør kødet sammen med sauce, persille, salt og peber. Form fire lige store kødboller og tryk hver af dem flade, inden du lægger et hårdkogt æg i hver ‘fars-rede’. Fold farsen omkring hvert æg og sørg for, at ægget er helt omsluttet af fars.
Hæld melet i én bred lille skål, pisk ægget i en anden bred lille skål og hæld raspen i en tredje bred lille skål. Vend derefter hvert fars-æg i først mel, så æg og til sidst rasp.
Hæld rapsolie i en kasserolle og varm det op, indtil det er klar (dyp den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og bobler det, så er olien klar). Steg ét æg ad gangen, indtil det er gyldent. Læg det på et par stykker køkkenrulle og steg næste æg.
Servér dine skotske æg sammen med ketchup, sennep eller en stærk chilisauce. Eller HP-sauce eller hvad du nu har lyst til. Du kan for eksempel bygge en lille ‘rede’ af fintsnittet spidskål, som du lægger ægget i.
Note: Jeg synes, det er en sjov og anderledes servering. Du kan servere skotske æg som forret (eventuelt blot et halvt til hver) eller som let frokostret. Som udgangspunkt vil jeg foreslå ét æg per person, men det afhænger af, hvad du ellers serverer til ægget.
Jeg har spist lynstegt lever! Ja, det må være første tegn på dommedags komme, for svine- og kalvelever er en af de meget få råvarer, jeg normalt ikke spiser. Men – da jeg havde mere indmad-benspænd for få måneder siden, sendte en af bloggens læsere …