Nye sjove madoplevelser
En af Østrigs mest kendte kager er linzer torte, der er opkaldt efter byen Linz. Det er en tør tærte med bærmarmelade, der er pyntet med dej på toppen, så det danner et rombeformet mønster. Og ja, sådan en skulle jeg naturligvis bage i påsken …
Jeg har lavet knödel med spinat, for knödel er nemlig østrigsk klassiker. Det er en slags kogte dumplings, der typisk er lavet på kartofler, brød og hvedemel. De findes dog i mange varianter, og da jeg fandt en opskrift på knödel med spinat i mit …
Da vi var på weekendtur til Fyn og Jylland i slutningen af marts, nåede vi også forbi Restaurant ene den sidste aften. Det var lidt sjovt at være tilbage i Fredericia, hvor vi også var forbi for halvandet år siden for at spise på Ti Trin Ned. Ikke langt fra den restaurant var der et stort område, hvor der var ved at blive opført boliger, og det er også her, at Restaurant ene nu ligger.
Restauranten har forskellige menutilbud samt a la carte kort, men vi valgte at gøre det let for både os selv og køkkenet og hoppede på ‘en aften med det hele’ for 999 kr. Så får man også snack og bobler, fem retters menu med matchende vin samt kaffe og petit fours.
Der kom bobler i glasset, og så var det tid til snacks. Den ene bestod af en tynd skal fyldt med små rødbedestykker samt lidt creme og karse, mens den anden var en friteret ostekugle med chili. Meget fint og lækkert.
Der kom naturligvis også smør og kuvertbrød, som var formet som søde små muffins, der ikke er til at stå for. Men vi havde jo adskillelige retter foran os, så vi tog blot et par stykker.
Forretten var en smuk servering, der bestod af en flækket bagt persillerod toppet med stenbiderrogn. Ved siden af var der en sauce lavet på kærnemælk og løvstikke. Det var uden tvivl en flot anretning, men jeg syntes desværre, at persillerodens smag var for voldsom i forhold til den milde stenbiderrogn. Og det var ekstra ærgerligt, da dette er den eneste gang i år, at vi har fået stenbiderrogn.
Den næste servering var til gengæld både velsmagende og dekorativ. Her var der en halv (!) butterdejstærte med karamelliserede rødløg og feta samt lavendel. Sidstnævnte kan let smage alt for parfumeret i mad, men jeg syntes, at der var lykkedes køkkenet at lave en fin balance, hvor retten ikke kom til at smage af blomstermark. Meget lækkert.
Jeg er til gengæld ret glad for jordskokker, og den næste ret bestod af jordskokker tilberedt på forskellig måde og kombineret med skovsyre, peberrodscreme samt dashi. Lidt af en efterårsret, men det kan man godt spise på en martsdag, hvor det er pivkoldt udenfor.
Hovedretten var en simpel og forholdsvis klassisk servering. Her var et stykke perfekt tilberedt kalvefilet sammen med bagte rodfrugter og en sauce lavet på svampe og miso. Igen en god efterårs-/vinterret, der passede til det kolde vejr.
Som det søde punktum fik vi en dessert, der var inspireret af morgenmad. Her var små sprøde stykker æble sammen med granola, is lavet skyr samt hvid chokolade. En god kombination af sødme, syre og sprødhed.
Vi var godt mætte, men der var også plads til en kop cappuccino og to forskellige slags petit fours.
Vinmenuen passede generelt fint til maden. De var gode uden at være spektakulære men det forventer jeg nu heller ikke til den pris. Til gengæld var vores tjener en skøn fyr, der både kunne fortælle om vinene og gerne gav en ekstra sjat oveni, for ‘flasken skulle jo alligevel tømmes’.
Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Restaurant ene, hvor eneste minus var forretten med persilleroden, der overtog smagen.
Jeg ender derfor på fire stjerner med pil op til Restaurant ene.
Månedens første østrigske ret er faktisk en drik, for det er einspänner – eller wienerkaffe, som den også kaldes på dansk. Her bliver den dog oftere lavet i en sødere og mere cremet udgave. Wienerkaffe er en kraftig kaffedrik lavet på espresso og godt med …
I april fører månedens benspænd til en gastronomisk rejse til alpelandet Østrig. Jeg vil fokusere på østrigsk mad de kommende uger, og en af udfordringerne er, at der er et vis sammenfald med et tidligere benspænd. Det østrigske køkken har nemlig en del til fælles …
Tidligere på ugen afrundede jeg glimmer og pynt-benspændet med disse påskereder. Det er naturligvis småkager pyntet som små fuglereder med slikæg, som kan nydes i påskedagene.
Det er vigtigt, at du bruger en småkagedej, der holder formen, når du bager. Du kan for eksempel bruge småkagedejen fra disse edderkoppe-småkager (evt. undlade chokolade for at gøre dem lysere) eller disse saftige cookies, hvor du ælter 1 dl finthakkede mandler i dejen. Jeg eksperimenterede selv med nøddesmåkager, men den dej er blødere og derfor sværere at arbejde med, så jeg anbefaler hellere de to første.
Når du skal bage dine påskereder, tager du den kolde dej ud af køleskabet og former små reder, som du sætter på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem så længe, som opskriften anbefaler (hold øje – måske skal de have lidt længere tid, fordi småkagerne er formet anderledes).
Lad dem køle helt af, inden du smelter lidt chokolade og smører i bunden af hver rede, inden du placerer nogle slikæg. Smagsmæssigt synes jeg, at små chokoladeæg er bedst, men de er svære at finde i meget små størrelser, så andre typer slikæg kan også bruges. Du kan også overveje at lave ‘fyld’ til rederne ved at farve noget fondant lysebrunt og lave meget tynde strimler af det, som du putter i rederne. Så ligner det, at der er små strå.
Jeg har puttet tofu i kokossauce, for jeg må nok indrømme, at der skal en del krydderier til for at gøre tofu interessant. Jeg synes, at den rene tofusmag er… ret kedelig for at sige det lige ud, så når jeg vil bruge tofu i …
I sidste uge var vi i Middelfart, hvor vi spiste på Restaurant Fænøsund om aftenen. Det er et spisested, der har over 100 år på bagen, hvilket er ret imponerende i den branche. Det var dog i højere grad menukortet samt udsigten, der lokkede, for …
Vi er lige hjemvendt fra en weekend i det fynske/jyske, hvor vi spiste flere gode steder – blandt andet hos Von Lügenhals i Varte Garden. I går besøgte vi nemlig FLUGT museet i Oksbøl (kan anbefales), og bagefter var det tid til frokost, så vi kørte til Varde. Her havde jeg nemlig spottet Restaurant Von Lügenhals, som så virkelig hyggeligt ud og havde fristende smørrebrød på menukortet. De koster i øvrigt mellem 105 og 135 kr stykket, hvilket er en ganske fin pris i dagens Danmark for højbelagt smørrebrød lavet på lokale råvarer.
Vi valgte begge at prøve øl fra det lokale bryggeri, Warwik. Jeg var heldig med Skafte – en fyldig og lækker porter, der ikke føltes helt så tung som beskrivelsen lagde op til. Gemalen prøvede en anden mørk øl, Lause, som desværre ikke var særlig interessant.
På menukortet står der, at de anbefaler to stykker smørrebrød per person og tre hvis man er godt sulten. Jeg havde efterhånden oparbejdet en god appetit, for klokken nærmede sig halv to, så jeg foreslog, at vi valgte to stykker smørrebrød hver samt delte en snack – i dette tilfælde en vaffel med skinke fra lokal gård, syltede løg og masser af revet ost. Vaflen var heldigvis ret luftig og blød, og serveringen var det i hele taget ganske lækker. Den måtte gerne have været lidt mere snasket, men ellers en fin ‘forret’.
De fire stykker smørrebrød blev serveret på samme bræt. De var noget større, end jeg forventede (som tjeneren sagde til et par andre gæster “Vi er jo i Vestjylland” – underforstået at portionerne er store), så jeg er glad for, at vi kun havde valgt to hver. Fra venstre mod højre er det:
… her set fra en anden vinkel.
Smørrebrødet var velsmagende og spændende. Jeg kunne godt lide, at de havde eksperimenteret med smagssammensætningerne og brugte forskellige syltede grøntsager til at supplere smagen. Tataren måtte godt have været krydret mere, men ellers var jeg ganske godt tilfreds med smørrebrødet.
Betjeningen var yderst venlig, og stedet virkede i det hele taget hyggeligt og afslappet. Bestemt et sted jeg gerne kigger forbi igen.
Jeg ender på fem stjerner til Von Lügenhals.
Jeg har fundet en opskrift på havrekiks frem fra gemmerne i anledningen af månedens benspænd. Kiks og knækbrød er nemlig oplagte at pynte, så det var naturligvis hvad jeg gjorde efter bagning. Jeg tog udgangspunkt i en gammel opskrift fra MissMuffin, som jeg justerede lidt …