Recent Posts

Krydret kartoffelpuré

Krydret kartoffelpuré

Denne kartoffelpuré kan du bruge som vegetarpålæg, som creme i en sandwich eller burger eller som tilbehør til en lun ret. Det er egentlig en ret, jeg normalt ville forbinde med efterår og vinter, men nu havde jeg lige et par søde kartofler, der lå …

Frisk purløgscreme

Frisk purløgscreme

Purløgscreme er fantastisk til at pifte forårs- og sommerretter op med! Du kan bruge den til en kartoffelmad, som dressing til salater eller som tilbehør til fiske- eller kyllingeretter. Ja, du kan også sagtens bruge den sammen med en aspargestærte eller forårstærte – eller som …

Syrlig forårsløgsalat

Syrlig forårsløgsalat

Denne syrlige forårsløgsalat faldt jeg over, da jeg bladrede i kogebogen ‘Vegetarisk hverdagsmad’. Kombinationen med forårsløg og syltede drueagurker lød så anderledes, at jeg blev nødt til at prøve den.

Jeg lavede lidt justeringer under tilberedelsen, og jeg har efterfølgende justeret yderligere i sammensætningen, da jeg syntes, at forholdet mellem mængden af forårsløg og ris kunne være bedre. I den oprindelige opskrift indgik der også rosiner, men det blev en kende for modigt for mig!

Jeg tænkte i øvrigt, at denne forårsløgsalat lige så godt kunne tilberedes i wokken, nu hvor jeg har wok-benspænd i denne måned, så det blev den naturligvis. Du kan dog også sagtens bruge en gryde eller kasserolle.

Syrlig forårsløgsalat

2 personer

10-12 store forårsløg
lidt rapsolie
1 dl basmatiris
2 dl vand eller grøntsagsbouillon
35-40 g finthakkede syltede drueagurker
lidt salt
lidt hakkede mandler eller mandelflager til pynt

Hak forårsløgene fint og gem lidt af det grønne til at pynte retten med. Hæld olie i wokken og steg løgene ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt ris og vand og lad det simre i 10-15 minutter. indtil risene er møre. Hold øje med, at der ikke mangler vand undervejs – tilsæt gerne lidt mere, hvis der er behov for det. Rør drueagurkerne i og smag til med salt.

Pynt din forårsløgssalat med hakkede forårsløg og mandler og servér den lun som tilbehør til en ret.

Note: Dette er bestemt en lidt anderledes rissalat, hvor de syrlige drueagurk-stykker giver salaten lidt kant. Jeg synes, at det er vigtigt, at der ikke er for megen ris i forhold til forårsløgene, men det er selvfølgelig en smagssag. Salaten vil fungere fint som tilbehør til sommerretter – for eksempel grillede koteletter, stegt kylling eller stegte portobellosvampe. Det vil også være fint at kombinere den med en let creme eller dressing – for eksempel en dildcreme.

Forårswok med asparges

Forårswok med asparges

Denne forårswok fik jeg ideen til, da jeg skrev om månedens wok-benspænd tidligere i maj. Det måtte simpelthen være muligt at lave en lækker wokret med asparges. Jeg havde også en potte med ærteskud, der kunne indgå, så jeg valgte at lave en meget mild …

Nudler med rabarber

Nudler med rabarber

Nudler med rabarber lyder måske som en ret funky kombination, men det var ikke desto mindre en ret, jeg så i en gammel opskrift fra Karolines Køkken, da jeg ledte efter inspiration til mit wok-benspænd. Og da jeg under annonceringen af benspændet nævnte, at jeg …

Oluf Bagers Gård

Oluf Bagers Gård

For halvanden uge siden spiste vi frokost hos Oluf Bagers Gård i Odense. Vi brugte nemlig en af dagene i Kristi Himmelfarts-ferien på at tage forbi den fynske hovedstad og gå en tur i de smukke grønne områder. Odense har en fin række af frokostrestauranter – blandt andet HOS, Druen og Bønnen samt Værdsat, men nu ville vi prøve noget nyt.

Oluf Bagers Gård ligger i en gammel bygning, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Vi trådte ind i et rum, der var ret stille, selvom der var tre-fire borde med gæster. Lidt pudsig stemning. Heldigvis kom der lidt senere et mere snakkesaligt selskab, så der blev lidt hyggeligere.

Jeg kunne se, at restauranten havde en iste med citron på menukortet, og den gjorde mig lidt nysgerrig. Iste kan let blive for sødt til min smag, men dette var en ret mild og semisød sag, som passede fint til frokosten. På madfronten kunne jeg ikke stå for en hummersalat med salat, avokado og smørstegt brød.

Vi måtte vente ret lang tid på maden – knapt en halv time – hvilket undrede os, eftersom der ikke en gang var halvt fyldt op, og vi skulle have kolde retter, der ikke ville tage lang tid at sætte sammen. Men så dukkede maden så også op. Jeg fik en skål med en velvoksen portion hummersalat og godt med salat. Den valgte salat var dog så lang, at det gjorde det lidt besværligt at spise, og jeg måtte skære en del. Hummercremen var udmærket men dog lige lovlig anonym i smagen. Der var heldigvis lidt frisk citron til at pifte den op. De smørstegte stykker toast kom hurtigt til at smage lidt for tunge og kedelige – så havde det været bedre med lidt surdejsbrød til.

Vi overvejede kort, om vi skulle tage en kop cappuccino til at slutte måltidet af med, men valgte at springe over, da den lange ventetid og den lidt anonyme mad ikke gav det bedste indtryk.

Så – desværre var denne restaurantoplevelse ikke nær så god som de øvrige, vi har haft i Odense, men vi fik da prøvet noget nyt.

Stegte nudler med grønne bønner

Stegte nudler med grønne bønner

Stegte nudler er ret oplagt at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Måske især fordi det ikke er noget, jeg normalt laver og derfor gerne ville eksperimentere med. Jeg har ellers altid ment, at det var lidt overflødigt at stege nudler, og det er derfor …

Wokret med peanutsauce

Wokret med peanutsauce

Jeg blev nødt til at lave en wokret med peanutsauce, da jeg faldt over konceptet hos Lodge Cast Iron. Jeg har selvfølgelig før lavet wokretter, der efterfølgende har fået et drys hakkede peanuts inden servering, men ikke en decideret wokret med peanutsauce. Det skulle da …

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller lyder en kende syndigt, og det er de også! De har stået på min todo-liste i umindelige tider, men her i weekenden var det endelig tid til at få prøvet konceptet.

Jeg så ideen for et par år siden, hvor de blev lavet som en slags friterede s’mores. Her puttede man skumfiduser, chokoladesmør samt kiksekrummer i en tynd dej, inden man friturestegte den. Jeg kunne ikke se nogen grund til at putte kiks i, så det undlod jeg, men du kan sagtens variere indholdet. Det kunne for eksempel være med lidt peanutbutter eller syltetøj i stedet for chokoladesmør.

Jeg brugte filodej til dette eksperiment, og det er nok en af de ingredienser, der irriterer mig mest i madlavning. Jeg synes, at det er lige lovlig skrøbeligt, og så er det svært at få brugt hele pakken op, inden den bliver tør og kedelig (selv når man pakker den grundigt ind og lægger den i køleskabet bagefter). Jeg må se, om jeg kan finde det i mindre pakker end de ruller, man kan købe i supermarkedet. Jeg har samme grund overvejet, om man kan lave disse friterede skumfidusruller med rispapir, der først er opblødt i vand, inden man laver rullerne – og så lader dem tørre lidt, inden de friteres. Det må jeg forsøge ved lejlighed.

Friterede skumfidusruller

4 stk.

8 store skumfiduser (de går ofte under navnet giga eller XXL i supermarkeder)
ca. 4 spsk smeltet chokolade
4 stykker filodej på hver 15 x 15 cm
½-1 l rapsolie til stegning

Evt. tilbehør:
flødeskum
hindbærsyltetøj

Læg to skumfiduser på midten af et stykke filodej, så enderne på skumfiduserne peger mod to af hjørnerne. Hæld chokolade over dem. Fugt kanten af dejen med vand hele vejen rundt og fold så de to spidser ud for skumfidus-enderne ind over skumfiduserne. Fold dernæst den ene af de to tilbageværende spidser ind over fyldet og rul så skumfidusrullen sammen, så fyldet er indkapslet. Sørg for trykke kanten af dejen let med fingrene, så den fugtige dejkant klæber fast til rullen, så den er helt lukket. Lav de øvrige ruller på samme måde.

Varm olien op i en lille kasserolle. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring træet. Læg et par ruller i olien og steg dem i kort tid, indtil rullen bliver sprød og letgylden. Tag de friterede skumfidusruller op med en hulske og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige ruller.

Servér dine friterede skumfidusruller lune (men ikke meget varme – den flydende skumfidusmasse kan være meget varm lige efter stegningen). De kan spises, som de er, men de kan også være sjove at kombinere med for eksempel hindbærsyltetøj eller flødeskum.

Note: Disse ruller kræver en smule fingerfærdighed, når de skal rulles sammen, men jeg fik hurtigt tag på det. Den tynde dej gør dog, at man skal være ekstra forsigtig, så du kan eventuelt eksperimentere med at bruge to lags dej, hvis du er bange for, at der bliver prikket hul på dejen under friturestegningen.

Vidste du i øvrigt, at du sagtens selv kan lave skumfiduser?

Rejer i wok

Rejer i wok

Rejer i wok er nok den type wokret, jeg har lavet flest gange gennem tiden. En kombination af hurtigt-stegte rejer med karrypasta, kokosmælk og grøntsager har været et sikkert hit her, når jeg har fundet wokpanden frem. Men jeg har nok lavet den så mange …