Piskeriset på Eventyr

Mexico og ikke mindst mexicansk madkultur har fascineret mig gennem mange år. Jeg elsker mexicansk mad (og til nøds tex-mex, som ikke er det samme), og da gemalen og jeg vægter kultur og gastronomi meget højt, når vi rejser, så sparede vi sammen til en rundrejse i Mexico. Så hvis du synes, at der har været mindre aktivitet på bloggen de seneste uger, så er det forklaringen.

Vi valgte at starte i Mexico City og tog derefter til Oaxaca, der er et af de gastronomiske højdepunkter i Mexico. Efter nogle dage rejste vi videre østpå og sluttede af med ferieparadiset Tulum. Vi havde booket enkelte restauranter på forhånd men ville også have plads til spontane indfald. Overnatningerne de sidste døgn på turen lå i områder, hvor vi var ‘afhængig’ af hotellets restaurant, så der forventede vi ikke det store.

Inden rejsen havde vi undret os over, at Mexico ikke har Michelin-stjernede restauranter – især i betragtning af hvor elsket mexicansk madkultur er af mange. Men i løbet af rejsen fik vi en idé om hvorfor.

Mexicanske råvarer

Mexico er et meget stort land, så det mexicanske køkken råder naturligvis over mange spændende råvarer. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg skulle spise en masse guacamole, som jeg får alt for sjældent i Danmark (dels fordi avokadoer er virkelig dyre, og fordi avokado-produktion er meget vandkrævende). Og selvom avokadoer er steget i pris – også i Mexico – de seneste år, fordi lækre madbilleder på Instagram har øget salget af avokado betydeligt, så kan man stadig få avokadoer ret billigt i Mexico. Vi så på et tidspunkt 3 kilo avokadoer til salg for den nette sum af ca. 22 danske kroner ….!

Mexicos køkken er naturligvis præget af tortillas og tacos, men der findes virkelig mange andre spændende retter. Området omkring Oaxaca er for eksempel kendt for deres forskellige moles (som er en slags tyk sauce eller marinade) og deres mexcal-produktion. Der var også en del fiske- og skaldyrsretter, og så var der virkelig mange kødretter. Jeg var faktisk overrasket over hvor få vegetarretter, vi stødte på.

Jeg så frem til at prøve forskellige slags mexcal, og det fik vi heldigvis god mulighed for. Det kommer der et blogindlæg om senere på måneden …

Mexicansk brød er tørt og kedeligt

En anden overraskelse var mexicansk bagning – især i forhold til brød men også kager. Nu er vi ret forkælede her i Skandinavien, hvor vi har et stort udvalg af saftigt, velsmagende brød, og hvor det er helt almindeligt at have mindst én brødnørd i hver familie. Men jeg var alligevel overrasket over hvor utrolig kedeligt, tørt og smagsløst det mexicanske brød var. Én ting var, hvad man kunne forvente (eller nærmest det modsatte) af morgenmaden på de enkelte hoteller. Noget andet var at selv bagerierne solgte friskbagt brød, der smagte og føltes som fem dage gammelt bagværk. Jeg har aldrig fået så dårligt brød i et land. Selv i Japan kunne jeg finde spændende og ganske hæderligt brød. Så det må være et valg fra mexicanernes side, at brød bare skal være kedeligt (set med skandinaviske øjne).

Men der var selvfølgelig gode madoplevelser. Vi fandt flere restauranter, der lavede nogle skønne drinks på mexcal og frugtjuices (en simpel gin & tonic kunne ingen dog finde ud af at lave …!), og vi prøvede flere spændende retter. Og her må jeg lige skynde mig at nævne, at vi fik faktisk ikke særlig stærk mad. Mexicansk mad har ellers ry for at være stærk, chilibaseret mad, og der skam også en del chili mange retter. Det er dog ikke nødvendigvis chilityper, der er stærke. I langt de fleste tilfælde var retterne relativt milde, men så kunne man selv dryppe salsaer og chilisaucer på, der havde forskellig chilistyrke. En rigtig fin måde at overlade ‘doseringen’ til spisegæsterne.

Mexicanske maveproblemer

Til gengæld fik vi desværre også det, som mange turister render ind i, når de besøger Mexico – maveproblemer. Nu tog vi ikke særlig store chancer (og undgik madboder i det hele taget), men jeg var indstillet på, at vi sikkert ville få madforgiftning på et eller andet tidspunkt, så man lige kunne sætte et døgn af til rumlende mave. Jeg var dog på ingen måde mentalt forberedt på seks dages maveinfektion! Det betød selvfølgelig, at der var flere dage, hvor mit indtag primært bestod af vand og salte kiks, men det lagde også lidt en dæmper på anden halvdel af ferien. Jeg orkede ærlig talt ikke flere madudfordringer. Det er dog så normalt med maveproblemer, at den guide, der kørte os til busterminalen en uge inde i ferien, som det mest naturlige spurgte os, om vi havde nået tidspunktet for madforgiftning …. suk.

Vi fik desværre ikke lige så mange fantastiske madoplevelser, som vi havde forventet, og det skyldes ikke kun, at vi måtte undvære nogle måltider undervejs. Vi prøvede flere gange at få tacos, der var tørre og/eller manglede smag (især det sidste overraskede mig), og der var flere steder, hvor restauranterne havde for megen fokus på europæisk mad og for lidt på lokal madlavning. Og så var der serviceniveauet, der også kan forklare, hvorfor Mexico ikke rangerer højt hos Michelin-inspektørerne. Serviceniveauet på mange restauranter var overraskende lavt. Selv for danskere, der er vant til et lavt serviceniveau, var det overraskende. Og måske endnu mere overraskende når lønninger i servicebranchen Mexico – ligesom USA – i høj grad er bygget op omkring drikkepenge.

Mexico er virkelig spændende

Selvom madoplevelserne ikke helt levede op til vores forventninger, så var det stadig meget inspirerende, og jeg ser frem til at eksperimentere mere med mexicansk madlavning til sommer. Mexico er i det hele taget et spændende rejsemål, hvor man kan få et indblik i de aztekiske og mayanske kulturer, som prægede landet, inden spanierne kom væltende. Jeg er i hvert fald fyldt godt op med indtryk og inspiration, som forhåbentlig også vil præge lidt af madlavningen fremover.