Recent Posts

Tandoori-blomkål

Tandoori-blomkål

Der kom også tandoori-blomkål på bordet, da jeg serverede indisk lammekølle for nylig. Tandoori er et blandingskrydderi, og denne ret bliver tilberedt i tandoori-ovn i Indien. Her har jeg dog brugt en helt almindelig ovn. Denne ret har potentiale til at blive forholdsvis stærk, men 

Aloo masala

Aloo masala

Til den indiske lammekølle fik vi indiske kartofler – eller aloo masala i dette tilfælde. Jeg kunne også have serveret aloo palak, men jeg tænkte, at den lidt mere enkle aloo masala passede bedre til gæsternes smag. Jeg så hos My Food Story, at denne 

Indisk lammekølle – ran sikandari

Indisk lammekølle – ran sikandari

Tidligere på ugen lavede jeg indisk lammekølle i anledning af gemalens fødselsdag. Vi er begge ret glade for det indiske køkken, så jeg sammensatte et hovedmåltid af forskellige indiske retter. Jeg havde også lånt den spændende indiske kogebog, ‘Dhaba walla’, af en kollega, og her så jeg en opskrift på indisk lammekølle. Her perfekt til dagens anledning!

Jeg lavede lidt småjusteringer i forhold til den oprindelige opskrift. Det var egentlig oplagt at skrue godt op for chilien i anledning af månedens benspænd, men da selskabet omfattede flere i den ældre generation samt et par børn, der heller ikke tåler meget stærk mad, så blev de stærke chilisaucer serveret ved siden af.

Indisk lammekølle – ran sikandari

8-10 personer

1 lammekølle på 1,5 kg

Marinade:
5 store fed hvidløg, pressede
100 g mandler, blendede
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk stødt koriander
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk chili eller cayennepeber
1 spsk kanel
1 tsk salt
1 tsk knust peber
3 dl græsk yoghurt
½ dl rapsolie

Rist krydderierne kort på en tør pande, indtil de dufter. Sørg for at røre i dem, så de ikke brænder på. Rør yoghurten sammen med krydderierne og de øvrige ingredienser til marinaden.

Læg lammekøllen i et ildfast fad og lav nogle dybe snit i kødet. Gnid marinaden ned i snittene og fordel den ud over hele lammekøllen. Dæk lammekøllen til med stanniol og sæt den i køleskabet natten over.

Varm ovnen op til 140 grader. Hæld lidt vand i bunden af det ildfaste fad og stil den overdækkede lammekølle i ovnen. Steg den i 2½ time, inden du fjerner stanniolen den sidste halve time, så den kan få lidt farve.

Tag fadet ud af ovnen og lad kødet hvile et kvarters tid, inden du skærer den ud. Det kan være lidt svært at se, hvor man skærer, og du får sandsynligvis snaskede fingre, men sørg endelig for at servere lammekødet sammen med den cremede marinade.

Indisk lammekølle bør naturligvis serveres sammen med friskbagt naan men kan også kombineres med for eksempel aloo palak. Jeg testede dog en anden kartoffelret, som kommer på bloggen en af de kommende dage sammen med det øvrige tilbehør.

Note: Indisk lammekølle er en krydret men mild servering. Du kan naturligvis skrue ekstra op for chilien, men den græske yoghurt lægger automatisk en dæmper på de kraftige krydderier, så vil du have masser af styrke, skal du i stedet servere en chilisauce ved siden af.

Drink med chili

Drink med chili

Det er torsdag, og du trænger til en drink, der varmer – måske endda en drink med chili? Jeg synes selvfølgelig, at mit chili-tolerance-benspænd er en glimrende undskyldning for at lave en spicy drink, så det lavede jeg sidste weekend. Faktisk lavede jeg to udgaver 

Gedeosteruller

Gedeosteruller

Disse gedeosteruller har jeg tænkt på mange gange. Jeg noterede ideen i mit noteark for virkelig længe siden og har egentlig bare ventet på en god anledning til at bage dem. Og den anledning kom i går, hvor vi fejrede gemalens fødselsdag med familien. Fødselaren 

Rodfrugter i chili-ostesauce

Rodfrugter i chili-ostesauce

Disse rodfrugter med chili-ostesauce er ret kalorierig tilbehør, så det er nok mest en ret til weekenden. Men til gengæld er den krydrede chili-ostesauce også så skøn, at du nærmest kan tilberede hvad som helst i den!

Jeg har selvfølgelig lavet denne ret i forbindelse med mit chili-benspænd, hvor jeg prøver at snige chili ind i det meste af den mad, jeg laver i denne måned. Dog ikke morgenmaden – jeg synes stadig, at yoghurt med frisk frugt og chili lyder en anelse for sært.

Jeg tog udgangspunkt i den ostesauce, jeg plejer at lave til lasagne. Jeg udelod dog muskatnød og tilsatte i stedet noget chilisauce i form af sriratcha.

Rodfrugter i chili-ostesauce

2-3 personer

4 mellemstore gulerødder
3-4 mellemstore pastinakker
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
2½-3 dl mælk
1 dl fintreven hård ost – for eksempel Vesterhavsost
1-2 spsk sriratcha
1 dl friskreven mild cheddar
salt og peber

Skræl gulerødder og pastinakker og skær dem i mundrette stykker. Smid dem i letsaltet kogende vand og giv dem ca. ti minutter, inden du hælder vandet fra. Fordel dem derefter i et mellemstort ildfast fad.

Smelt smør i en lille gryde og rør hvedemelet i. Tilsæt mælken under piskning. Når al mælken er tilsat, rører du sriratcha i og varmer langsomt saucen op. Når den begynder at tykne, rører du den hårde ost i. Smag til med salt og peber. Hæld derefter din chili-ostesauce ud over rodfrugterne og slut af med at drysse cheddar over. Bag retten ved 200 grader i ca. 15-20 minutter, indtil overfladen er gylden. Lad gerne rodfrugterne køle af i ca. fem minutter, inden du serverer dem.

Note: Denne chili-ostesauce er virkelig lækker, og du kan selvfølgelig bruge den på mange forskellige måder. Du kan bruge andre rodfrugter, du kan lave retten kun med kartofler, eller du kan erstatte rodfrugterne med blomkål eller broccoli. Hovedsagen er, at ostesaucen virkelig klæder grøntsagerne (… og er tæt på at overdøve dem, hvis du bruger meget chili).

Snacks med laks og chili

Snacks med laks og chili

Jeg har lavet en simpel snack med laks og chili. Eller måske skal jeg nærmere kalde det en let frokost, for det var nemlig, hvad disse her blev til i weekenden. Den er naturligvis med i mit chili-benspænd denne måned. Jeg synes, at chili klæder 

Chili-omelet med spinat og rejer

Chili-omelet med spinat og rejer

I går lavede jeg chili-omelet til aftensmad. Når der kommer omeletter på menuen, så skyldes det ikke kun, at det er en dejlig ret, der kan laves utallige varianter af. Det skyldes som regel også, at vi har æg i køleskabet, som nærmer sig sidste 

Mexicanske kødboller

Mexicanske kødboller

Disse mexicanske kødboller bliver min første ret i forbindelse med mit chili-tolerance benspænd. I denne måned vil jeg forsøge at snige chili i næsten alle retter, jeg laver (der vil dog være enkelte desserter, der slipper … trods alt).

Mexicanske kødboller bliver typisk lavet på en fars med både oksekød og svinekød. Jeg holdt mig til oksekød i denne omgang, da jeg havde en enkelt pakke hakket oksekød i fryseren, jeg gerne ville have brugt. Hvor man typisk bruger brødkrummer eller rasp i europæiske kødboller, så er det mere oplagt at bruge krummer lavet på sprøde tortillas eller nacho chips, når det drejer sig om mexicanske kødboller. Så jeg kvasede naturligvis lidt nacho chips.

Disse kødboller har smag fra chipotle (røget chili) men er i sig selv ikke specielt stærke. Derfor ville jeg servere en chilisauce til. Jeg har købt lidt forskellige chilisaucer, jeg vil bruge i madlavningen, og her kiggede jeg både på smagssammensætning og styrke.

Men hvordan måler man egentlig chilis styrke? Det er jo også ret forskelligt, hvornår folk synes, at en chili er stærk. Til at måle chilistyrke bruger man Scoville skalaen (ofte forkortet til SHU). Den kan du få et hurtigt overblik over på denne Wikipediaside. Jeg synes dog ikke nødvendigvis, at den siger så meget om, hvor stærk man selv opfatter en chilisauce. Jeg har for eksempel fået jalapenõs, der føltes stærkere end den chilisauce, jeg endte med at servere sammen med denne ret – og jalapenõs ligger ikke så højt på skalaen (men igen – de kan også svinge en del i styrke).

Mexicanske kødboller

ca. 18 stk.

400 g hakket oksekød – eller en blanding af oksekød og svinekød
1 dl knuste nachos chips eller tørrede tortillaer
1 æg
1 tsk oregano
1 tsk løgpulver
1 tsk sød paprika
1 tsk chipotle
salt og peber
smør eller rapsolie til stegning

Put det hakkede kød i en stor skål og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt det til en ensartet fars og form det til små mexicanske kødboller. Hæld fedtstof på en stor pande og steg kødbollerne, så de er godt brune på hver side.

Du kan servere de mexicanske kødboller sammen med en krydret tomatsauce, som fyld i tortillas eller som fyld i mexicanske hotdogs. Jeg valgte at servere dem sammen med mexicansk majssalat og fintsnittet spidskål. De mexicanske kødboller er ikke voldsomt stærke i sig selv, men jeg så det som en glimrende anledning til at prøve en nyindkøbt chilisauce fra Fat Cat. Den hedder Cat in Heat og indeholder chipotle, ghost chili, habanero samt tomat. En fyldig og røget chilisauce, som dog (heldigvis) ikke føltes så stærk, selvom den ligger på over 50.000 SHU.

Februar: Chili-tolerance

Februar: Chili-tolerance

I februar skal jeg lege med chili – masser af chili! Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker krydret mad, men min chili-tolerance er desværre ikke så høj, som jeg ønsker mig. Da jeg havde texansk benspænd, opdagede jeg dog, at jeg i løbet af