Recent Posts

Velkommen til Provence!

Velkommen til Provence!

Fredag den 10. juli stod vi op kl. 03.15 (!) og spiste lidt morgenmad, inden vi tog ud til Kastrup, hvor vi skulle med et fly kl. 07.00 mod Nice. Nu havde jeg helt oprigtigt troet, at der ikke var særlig mange mennesker i lufthavnen …

Fennikel- og tomatsalat, squashruller, baba ghanoush og pastafad med artiskokhjerter

Fennikel- og tomatsalat, squashruller, baba ghanoush og pastafad med artiskokhjerter

Min vegetarven var inviteret til frokost i dag – altså til spisning (høhø!) – og vanen tro blev hun udsat for en omgang nye grøntsagsretter, jeg var faldet over. Opskriften på fennikel- og tomatsalat havde jeg fundet i ‘Mad på grillen’, som jeg har brugt …

Sorbet med citron og lime

Sorbet med citron og lime

citrussorbet, sorbet, is, citron, lime, græskarkerner, rørsukkerGårsdagens grillaften indeholdt selvfølgelig også en dessert. Det var ellers så varmt, at jeg ikke var videre oplagt til at finde på en dessert, men så så jeg opskriften på denne sorbet i det seneste nummer af magasinet Mad! – og den kunne jeg ikke stå for!

Sorbet med citron og lime
4 personer

2½ dl rørsukker
2½ dl vand
3-4 citroner
2 limefrugter
sukkerristede græskarkerner

Bring sukker og vand i kog i en gryde, og lad det koge, til sukkeret er opløst. Skyl citroner og limefrugter. Riv skallen på den fine side af et rivejern – du skal bruge 1 tsk revet citronskal og 1 tsk revet limeskal.

Pres saften af citronerne – du skal bruge 2 dl citronsaft. Pres også saften af limefrugterne – her skal du bruge ½ dl saft. Bland den pressede saft og den revne skal i sukkerlagen og hæld blandingen i en fryseegnet beholder.

Sæt beholderen i fryseren i mindst 6 timer. Rør ofte i din sorbet under indfrysningen for at undgå, at der dannes store krystaller og isflager. Tag sorbeten ud af fryseren i god tid, så den ikke er for hård. Anret din sorbet i glas og drys med sukkerristede græskarkerner.

Note: Denne sorbet har en meget intens smag, så hvis du ikke er så god til citrusfrugter, kan den ikke anbefales. De sukrede græskarkerner supplerede sorbeten rigtig godt, og det var en meget frisk og let dessert. En anden gang vil jeg muligvis bruge lidt mere vand, så den bliver knapt så kraftig, men ellers er det en meget anbefalelsesværdig dessert på en varm aften.

Djævlekoteletter, aubergineruller og ostedip

Djævlekoteletter, aubergineruller og ostedip

Djævlekoteletter, aubergineruller og ostedip kom på bordet her til aften, da vi havde venner på besøg. Jeg fik afprøvet en masse spændende opskrifter – drinken Sea Breeze stammer fra BoligLiv nr. 7/2009, aubergineruller og ostedip kommer fra hæftet ‘Mad på grillen’, djævlekoteletterne fra hæftet ‘Femten …

Peperonatacreme, oliventapenade, asparges-tærte, sød kartoffelsalat og krydrede frikadeller

Peperonatacreme, oliventapenade, asparges-tærte, sød kartoffelsalat og krydrede frikadeller

Vi havde som sagt besøg af Klidmoster og gemal her til frokost, og vanen tro benyttede jeg lejligheden til at afprøve en masse opskrifter. Det var rigtig hyggeligt at få besøg fra blogland – det er faktisk første gang, jeg mødes med en, jeg har …

Islagkage med jordbærmousse og hvid chokolademousse

Islagkage med jordbærmousse og hvid chokolademousse

Da jeg smutter på ferie i morgen, havde jeg feriekage med til mine kolleger i dag. Jeg lavede denne islagkage den anden dag og tog den med på arbejde, hvor der heldigvis er en lille fryser i køkkenet. Inspirationen til denne islagkage fik jeg fra magasinet Mad!’s hjemmeside.

Islagkage med jordbærmousse og hvid chokolademousse

8-10 personer

1 lagkagebund (gerne hjemmebagt eller købt hos bageren)
cognac til at dryppe lagkagebunden med

Hvid chokolademousse:
150 g hvid chokolade
1 spsk smør
2 æggeblommer
2½ dl fløde

Jordbærmousse:
300 g jordbær (fra frost, optøede)
4 blade husblas
½ dl vand
1 dl rørsukker
2½ dl fløde

Skær lagkagebunden til, så den er ½ cm mindre end springformens bund – brug en springform på 24 cm – moussen skal kunne løbe ned ad siderne. Læg lagkagebunden i formen og dryp med cognac.

Hvid chokolademousse: Smelt chokolade og smør i en lille gryde over vandbad. Tag gryden af varmen, og rør æggeblommerne i 1 ad gangen. Pisk fløden til skum. Vend først lidt af flødeskummet i den smeltede chokolade, herefter resten. Fordel chokolademoussen over lagkagebunden i formen. Sæt formen i fryseren i ca. 1 time, til moussen er stivnet.

Jordbærmousse: Blend bærrene i en blender/ foodprocessor. Læg husblassen i blød i en skål med rigeligt koldt vand i 5 minutter. Kog vand og sukker sammen til en sukkerlage i en gryde, og tag gryden af varmen. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i sukkerlagen. Lad husblasblandingen køle lidt af, og rør den derefter i jordbærpureen. Pisk fløden til let skum, og vend den hurtigt i den afkølede jordbærpuré. Fordel jordbærmoussen over den hvide chokolademousse. Dæk din islagkage til med husholdningsfilm, og frys den i mindst 4 timer.

Servering: Sørg for at tage din islagkage ud af fryseren ½ time før servering. Pynt med bær, mynte og/eller lidt honning.

Note: Vakte min islagkage lykke, da den blev serveret? Jep, heldigvis! Jeg skal helt sikkert lave den igen på et tidspunkt, for det er en dejlig frisk og sød islagkage, der passer godt til en varm sommerdag.

Ærtecreme med parmesan og mynte, agurkesalsa med chili og dild

Ærtecreme med parmesan og mynte, agurkesalsa med chili og dild

Nu gik søndag med brunch, praktiske opgaver og hygge i solen, så jeg blev ikke færdig med at fortælle om i lørdags, hvor gæsterne selvfølgelig også skulle have aftensmad! Opskrifterne på ærtecreme og agurkesalsa fik jeg fra de to Nettokogebøger ‘Med friske krydderier’ og ‘Krydderier …

Maltflutes og kirsebærruller

Maltflutes og kirsebærruller

Jeg mødes fast én gang om måneden med en gruppe tøser for at spille brætspil. Normalt spiller vi en hverdagsaften, men for et stykke tid siden fandt vi ud af, at det kunne være godt at mødes en weekenddag, så vi kunne nå nogle lidt …

Vindruetærte med valnøddemarcipan

Vindruetærte med valnøddemarcipan

vindruetærte, vindruer, tærte, valnødder, marcipan, kage, dessertIngen familiemiddag uden dessert (hm, bare det ikke forpligter for meget, at jeg kom til at skrive det…), så jeg havde naturligvis også bagt en god tærte, som jeg havde fundet opskriften på hos en af mine ynglingsblogs – NYBH.

Vindruetærte med valnøddemarcipan
8 personer

Tærtedej:
3 dl mel
1 dl flormelis
1 knsp. salt
100 g koldt smør
1 æg

Fyld:
200 g marcipan
1 æg
½ dl sukker
50 g hakkede valnødder

Pynt:
vindruer uden kerner, gerne i forskellige farver, halverede
4 blade husblas
2 dl æblemost

Bland mel, flormelis og salt godt sammen. Hak smørret i melet og smuldr det mellem fingrene. Saml dejen med ægget og drys lidt mere mel i, hvis der er behov for det. Stil det på køl i mindst 1 time. Rul dejen ud og beklæd en tærteform med dejen, tryk den godt ud i kanterne. Riv marcipanen og rør det med æg og sukker til en jævn masse. Vend grofthakkede valnødder i og bred det ud over tærtebunden. Sæt den i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Lad tærten køle helt af. Kom husblas i koldt vand i 5 minutter. Varm æblejuice op i en gryde til det er omkring 40-45 grader. Knug væden af husblasen og smelt den i æblemosten. Lad det stå og køle af lidt, men det må IKKE blive helt stift. Hæld det forsigtigt ud over tærten og stil tærten i køleskabet i et par timer inden den skal serveres. Servér den med creme fraiche 9% eller 18% rørt med lidt vaniljesukker og flormelis.

vindruetærte, vindruer, tærte, valnødder, marcipan, kage, dessert

And i rød karry,rejer i grøn karry, mango-agurkesalat og rejechips

And i rød karry,rejer i grøn karry, mango-agurkesalat og rejechips

Aftensmaden samlet på én tallerken Her til aften var svigerfamilien på besøg, og jeg havde udset mig nogle thairetter, som de skulle prøve. Retten med and stammer fra ‘Mere thaikøkken’, som jeg pt. har lånt af min svigermor, mens reje-retten er fra ‘Mit thaikøkken’, som …