Recent Posts

Rådyrbov med gorgonzolasauce, kartoffel-sellerimos og pære-valnøddesalat – og hvid chokolademousse til dessert

Rådyrbov med gorgonzolasauce, kartoffel-sellerimos og pære-valnøddesalat – og hvid chokolademousse til dessert

I sidste måned faldt vi over en flot rådyrbov i Superbest, og det kunne vi ikke stå for, så den kom med i kurven. Et par vakse bloglæsere har dog gjort mig opmærksom på, at det nok snarere er en rådyrkølle, vi har købt, men …

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

I går aftes var vi forbi svigerforældrene for at spise aftensmad og hygge lidt. Jeg sørgede for desserten, og da alle tilstedeværende plejer at være friske på en frisk og syrlig dessert, så benyttede jeg chancen for at afprøve en opskrift, som jeg fandt i …

Ostecigarer – sigara börek

Ostecigarer – sigara börek

Til frokost blev vores gæster ‘udsat’ for en omgang blandede lækkerier – herunder sigara börek, eller ostecigarer som de også kaldes. Det blev i øvrigt også til stegte auberginer, salat, tomater, syltede agurker, en småhidsig ajvar (købt i det tyrkiske supermarked) og nogle kødboller med rødløg og timian.

Jeg fandt oprindeligt opskriften på etniskkogebog.dk og ændrede følgende: ingen persille i fyldet, og så valgte jeg at stege pakkerne direkte på panden i stedet for at vende dem i æggehvide og rasp inden stegningen.

Sigara börek

4 personer

yufkadej (fås i mellemøstlige butikker)

Fyld:
170 g feta i små tern
100 g mozzarellaost, reven
2 pasteuriserede æggeblommer

Smuldr fetaen og bland den med mozzarellaost og æggeblommer. Skær dejen ud i stykker på ca. 8 x 20 cm og læg lidt af fyldet i den ene ende af et stykke. Fold dejkanterne fra siden ind over, så det lukker enderne på den komme ‘cigar’, og tril derefter dejstykket, så det bliver en lille lukket rulle. Steg dem i smør eller olie på en pande, så de er gyldne på alle sider.

Note: Sigara börek er ret gode og lækre – rigtig fine som tilbehør og bestemt noget, jeg vil overveje at lave igen.

Da gæsterne var taget hjem, sad gemalen og jeg og talte om huset. I dag er det et år siden, vi flyttede ind, og vi er – heldigvis – stadig meget glade for det. Vi har nået mange af de ting, vi ville indretningsmæssigt og føler os godt hjemme, men vi har fortsat planer om, at der skal flere billeder op, at der er et par steder, der trænger til en lampe mere osv. Men mon ikke de fleste har det sådan, selv om de har boet samme sted i flere år?

Baklava og limonade

Baklava og limonade

Da jeg havde mellemøstligt tema, havde jeg planlagt at lave baklava. Desværre nåede jeg det ikke på grund af sygdom, men så tager jeg revanche i dag, hvor vi får gæster. Opskriften fandt jeg på etniskkogebog.dk, og så tilpassede jeg den de mængder, jeg havde …

Bananboller og grove chilibrød

Bananboller og grove chilibrød

Jeg har bagt to ret forskellige slags bagværk – søde bananboller og grove chilibrød! I løbet af filmen fik jeg også bagt nogle chilibrød, som jeg dog først får smagt til frokost i morgen. Bananbollerne bagte jeg for et par dage siden, og de egner …

Februar: Hvidløg og chili

Februar: Hvidløg og chili

Jeg overvejede at kalde månedens benspænd for Burn Baby Burn – men skal jeg være ærlig, så er der grænser for, hvor stærk mad jeg kan tåle. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide mad, hvor der er smæk til smagsløgene, og chili og især hvidløg kan jeg ikke undvære i køkkenet. Til gengæld tør jeg ikke bruge jalapenos i madlavningen, for jeg fortryder det altid dagen efter… og så må I selv regne ud hvorfor…

Når det nu er to smagsgivere, jeg har som benspænd, får jeg også mulighed for at danse rundt i forskellige madkulturer og plukke og omskabe den næste måneds tid, men selvfølgelig vil det være oplagt at tage fat i blandt andet det asiatiske køkken. Jeg har dog også et par opskrifter fra sidste måneds benspænd, som jeg ikke nåede at få testet på grund af sygdom, men så kan jeg snildt snige dem ind her.

Velkommen til et benspænd, der vil give dig varmen her i den kolde tid!

Se de retter med hvidløg og/eller chili, som jeg lavede i denne måned

Iransk ret med kylling med nødder og couscous

Iransk ret med kylling med nødder og couscous

Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle lave til aftensmad i dag, men da jeg lige havde købt nogle kyllingefileter, tog jeg udgangspunkt i det. Det var oplagt at kombinere det med månedens benspænd, men nu er Mellemøsten jo et vidt begreb, så jeg …

Köfte og hummus

Köfte og hummus

Jeg kan ikke rigtig forestille mig månedens tema uden at der skal sniges lidt hummus ind, så det var, hvad der blandt andet stod på menuen i søndags. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke har blogget en basisopskrift på hummus, så nu får …

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Jeg faldt over denne lille og forholdsvis sunde dessert, appelsin-yoghurt, i ‘Mad fra fjerne gryder’. Der indgår dog lime i den, hvilket efter sigende ikke skulle være så tyrkisk igen, men jeg puttede det alligevel i – dels fordi jeg har en del lime på lager, dels fordi jeg er rimelig pjattet med lime. Jeg sjussede mig lidt frem efter at have kigget opskriften igennem, så målene er lidt anderledes.

Appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

2 personer

½ l yoghurt naturel
2 spsk akaciehonning
en lille håndfuld valnødder
saften fra en appelsin
½ tsk revet limeskal
saften fra en halv lime
2 tsk akaciehonning

Læg en stor si i en skål og læg et tyndt viskestykke over. Hæld yoghurten ned i det og lad det dræne i op til to timer. Har du ikke så meget tid, kan du nøjes med en time og forsigtigt hjælpe det lidt på vej ved nænsomt at presse viskestykket sammen om yoghurten, så væden siver fra. Opvarm honningen på en pande og smid valnødderne på. Vend dem på panden i et par minutter, så de er glaserede, og sluk så for panden. Pisk yoghurten med appelsin- og limesaft, limeskal og akaciehonning og hæld den i to små skåle. Læg valnødderne oven på.

Note: Appelsin-yoghurt er en skøn og enkel lille dessert, som er frisk og let – god på en hverdagsaften, hvor man trænger til lidt hygge men samtidig gerne vil undgå tunge, kalorieholdige desserter.

På vej hjem fra arbejde smuttede jeg forbi det tyrkiske supermarked og fandt en række spændende ting, som jeg skal eksperimentere med den næste uges tid. Et par af varerne blev straks afprøvet, da jeg kom hjem, for jeg skulle have frokost, og da morgenmaden var ret sund, skejede jeg lidt ud. Det blev til en hjemmebagt bolle med kyllingepostej og syltede miniagurker, en dåse guava og en lille appelsin-chokoladekage. Sidstnævnte var bedre, end jeg troede, men nu har jeg heller ikke særlig høje tanker om købekage, mens guavadrikken var lige lovlig sød – ikke hvinende sød men i en grad, hvor jeg tænker, at den passer langt bedre ind til en havefest en steghed sommerdag. Kyllingepostejen var mild og fin og et udmærket alternativ til det pålæg, jeg ellers plejer at bruge.

Kurdisk gnocchi af bulgur

Kurdisk gnocchi af bulgur

Den anden dag prøvede jeg en lækker opskrift på kurdisk gnocchi, som jeg fandt hos Mums-filibaba. Jeg kunne ikke nære mig og puttede lidt chili og paprika i kødretten. Samtidig syntes jeg, at der skulle være lidt mere kød i forhold til den originale opskrift, …