I sidste måned faldt vi over en flot rådyrbov i Superbest, og det kunne vi ikke stå for, så den kom med i kurven. Et par vakse bloglæsere har dog gjort mig opmærksom på, at det nok snarere er en rådyrkølle, vi har købt, men der stod nu rådyrbov på pakken. Oh well – retten smagte under alle omstændigheder ganske godt, men vær lige opmærksom på størrelse og vægt af kødet, når du vil afprøve denne opskrift.

Gemalens fødselsdag var så en fin anledning til at få stegt dyret, og i den anledning smuttede jeg også forbi en vinhandler fredag eftermiddag for at købe noget vin, der ville passe til retten. Da jeg beskrev hovedretten for vinhandleren, måtte han lige stå og gruble lidt, for det var en udfordrende ret, men han kom frem til et par forslag, og jeg endte med at købe to forskellige rødvine – en fransk: Moulin de la Gardette Gigondas La Cuvée Tradition fra 2008 og en amerikansk: Francis Coppola Diamond Collection Ivory Label Cabernet Sauvignon fra 2008.

Hovedretten bestod af rådyr, rustik kartoffel-sellerimos med timian, gorgonzolasauce, pære-valnøddesalat med blandede salatblade og acaciehonning samt tyttebærsyltetøj. Den første rødvin var desværre en anelse for kold, da den blev serveret, så den kom først til sin ret i hen mod slutningen af måltidet og var sværere at bedømme. Den var udmærket til, men Coppola-vinen var langt sødere og i sidste ende nok mere passende til dette måltids sammensætning.

Langtidsstegt rådyrbov

rådyrbov/rådyrkølle på ca. 3,2 kg
salt
rørsukker
æblecidereddike
3-4 spsk mørk sirup
frisk salvie
2 pakker bacon
æblevin

Gnub rådyrkødet med en blanding af salt, rørsukker og æblecidereddike et døgn før, at kødet skal steges, pak det godt ind i plastik og lad det marinere i køleskabet.

Børst den halvtørre marinade af, drys evt. lidt salt på og smør kødet med mørk sirup. Drys friskhakket salvie over og læg baconskiverne på, så de dækker lidt over hinanden. Læg den i en bradepande, hæld lidt vand ved og lad det stege i ovnen ved 150 grader i ca. tre timer – sørg for at overhælde den flere gange med æblevin og/eller den væde, kødet ligger i. Sluk derefter for ovnen og lad den hvile lidt, inden du skærer kødet ud.

Note: Jeg håbede på at undgå, at kødet ville blive tørt, når jeg gav det længere tid ved lavere temperatur, og heldigvis fik jeg ret, for kødet var meget lækkert og velsmagende. Jeg er sikker på, at et døgn i salt- og sukkerlagen også hjalp godt til med at mørne kødet, så det blev saftigt og mørt. I øvrigt blev der rigelig med kød tilbage, så det kommer til at indgå i maden i dag og et par dage frem – og det er jo ikke så ringe endda!

Gorgonzolasauce

300 g gorgonzola intense
2½ dl madfløde
1 dl piskefløde
1-2 fed presset hvidløg

Gorgonzolaen smeltes i en gryde sammen med fløden, saucen røres godt og smages til med hvidløg.

Note: Det er en forholdsvis stærk sauce, men osten virker ikke så kraftig i varm udgave, og den giver et godt modspil til de søde og mere bitre elementer i måltidet.

Desserten var hvid chokolademousse – en klassiker her i huset – som originalt stammer fra en Meyers chokoladebog og siden tilpasset vores smag. Vi plejer at servere syrlige bær til, som giver et godt modspil til den ret søde dessert, men denne gang havde jeg lyst til at servere den mørke kaktusfigensirup til for at finde ud af, hvordan det ville gå – og det fungerede fint, meeen desserten er nu bedst med noget syrligt til.

Hvid chokolademousse med kanel og citron
8 personer

400 g hvid chokolade
8 æggehvider
saft og revet skal fra en halv økocitron
½ tsk stødt kanel
4 dl piskefløde

– serveret med kaktusfigensirup og sølvpynt

Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt over et vandbad eller i en mikrobølgeovn ved lav varme.Pisk æggehviderne helt stive og vend den hvide chokolade i. Æggehviderne vil klaske lidt sammen, men det er meningen. Vend kanel, citronsaft og -skal i blandingen. Pisk fløden til let skum og vend det forsigtigt i chokolademassen. Fordel chokolademoussen i portionsglas, dæk dem med husholdningsfilm, og stil dem i køleskabet natten over.