Recent Posts

Hjemmelavet is – typer og teknikker

Hjemmelavet is – typer og teknikker

Is er let at lave. Har denne måneds benspænds-opskrifter endnu ikke overbevist dig, så læs med her, hvor jeg vil fortælle lidt mere om de forskellige istyper, og hvor lette mange af dem er at lave. Granité Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der 

Citronis

Citronis

Der skal selvfølgelig også være en citronis, når jeg har is-benspænd – andet ville da være mærkeligt, når nu jeg elsker at bruge citroner i desserter. Denne is serverede jeg tidligere på ugen, hvor jeg spiste hjemmelavede grillburgere sammen med Love and Lemongrass. Jeg kunne 

Ribsgranité og myntegranité

Ribsgranité og myntegranité

Så er det tid til ribsgranité og myntegranité! Is kan nemlig ikke kun bruges til desserter. Jeg har tidligere brugt gedeost-is og solbæris i forretter, men du kan også bruge is som appetizer eller mellemret.

Granité er i familie med sorbetis, da granité bliver lavet på vand, sukker samt det, der skal give granitéen smag. Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der er som små isflager. Det er en ret, der er utrolig let at lave, og så har du også mulighed for at imponere gæsterne, når du lige fremtryller en ekstra ret på ingen tid.

Granitéer er typisk ikke så søde som sorbet og andre istyper, men det er selvfølgelig en smagssag, og vil du have dem sødere, så putter du blot mere sukker i.

Ribsgranité

250 g ribs
1 dl lys rørsukker
1 dl vand

Fjern eventuelle stilke fra ribsene og hæld bærrene i en gryde sammen med de andre ingredienser. Lad det småsimre, indtil bærrene er udkogte, og køl så massen lidt af, inden du sier bærrene fra. Hæld ribssaften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt friske ribs.

Servér straks.

Myntegranité

ca. 8 g frisk mynte
½ dl lys rørsukker
2 dl vand

Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Lad det køle helt af. Skyl myntebladene og hæld dem i en skål sammen med sukkersiruppen. Blend det grundigt med en stavblender (eller blend det i en blender). Stil blandingen i køleskabet i mindst fire timer og si derefter myntebladene fra. Hæld saften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt frisk mynte.

Servér straks.

Burgere på grill

Burgere på grill

Har du prøvet at lave burgere på grill? Altså inklusiv burgerbollerne? Det kan jeg godt anbefale! For et par dage siden mødtes jeg med Love and Lemongrass, og efter lidt shopping (i virkelig heftigt regnvejr!) tog vi hjem til mig for at grille. Jeg havde 

Kokosis og chokoladeis med chokoladestykker

Kokosis og chokoladeis med chokoladestykker

Det bliver lidt vemodigt, når jeg skal afslutte denne måneds is-benspænd, for det har været rigtig sjovt og lærerigt at eksperimentere med isproduktion. Selvom august er lige om hjørnet, er jeg dog ikke færdig med at blogge om is – jeg har stadig en række 

Gedeoste-is samt Kentucky-inspireret kylling

Gedeoste-is samt Kentucky-inspireret kylling

Is kan bruges til andet end desserter og et sødt indslag om eftermiddagen – hvad med at bruge det i forretten? Jeg har tidligere lavet en solbærsorbet, som jeg brugte i en forret med andebryst, og den anden dag fik jeg lyst til at eksperimentere med en gedeoste-is.

Ideen fik jeg, da jeg legede med mascarpone. Det er en cremet friskost, og jeg tænkte, at man burde kunne gøre noget tilsvarende med en blød gedeost-friskost. Gedeosten har selvfølgelig en mere markant smag, og da jeg i første omgang prøvede at bruge den i en dessert, blev resultatet lidt for underligt. Jeg gik derfor tilbage til forret-ideen og lavede en helt simpel gedeoste-is.

Gedeoste-is

ca. 5 personer

200 g gedeost-friskost
2 spsk flydende glukose
1 dl fløde
et lille knips salt

Rør ingredienserne grundigt sammen, inden de hældes på en ismaskine. Jeg brugte vanen tro min DeLonghi-ismaskine, og jeg vil anbefale dig kun at lave denne is, hvis du har en ismaskine – ellers er jeg bange for, at konsistensen bliver for grynet og ujævn.

OBS – gedeoste-is er bedst, lige når den er kørt eller evt. efter 1-2 timer i fryseren.

Servér din gedeoste-is sammen med lidt blandet salat, parmaskinke, nyslynget honning og hakkede valnødder.

Note: Gedeoste-is er en kæk lille servering, som er en fortolkning af en anden forrets-klassiker herhjemme – nemlig varm gedeost med honning og valnødder. Den milde gedeoste-is gør sig glimrende sammen med de andre ingredienser, og det er en sjov og anderledes måde at bruge is på. Prøv det!

kylling, grillkylling, bbq-kylling, Kentucky-kylling, Kentucky-bbq, barbeque, marinade, bbq-marinade

Til hovedret fik vi – igen igen – grillmad. I disse solbeskinnede tider griller vi stort set hver dag, og denne dag var det kylling, der blev smidt på grillen. Kylling er helt klart blandt favoritterne, når det kommer til grillmad hos os, og efter mit røg- og damp-tema i foråret kombinerer vi ofte grillningen med træflis, da det giver en fin røget smag til kødet.

En amerikansk bekendt sendte mig en bog om Kentucky Barbeque foråret, og den fandt jeg frem, da jeg skulle lave en dip til kyllingen. OBS – bogen har ikke noget at gøre med Kentucky Fried Chicken men om grillmad i Kentucky.

Jeg justerede målene, men fik en del dip i overskud, så du kan med fordel bruge denne portion til 2-3 kyllinger. Jeg valgte desuden at undlade smørret i dippen og i stedet gnide kyllingen med smørret, inden den blev grillet.

Kentucky-inspireret kyllinge-dip

½ dåse hakkede tomater
½ dl æblecidereddike
1 tsk rørsukker
½ dl sød sennep
1½ tsk cayennepeber
salt og peber

Desuden:
kyllingestykker
smør
salt

Rør ingredienserne til dippen godt sammen og lad det stå en times tid. Smør kyllingestykkerne grundigt med smør og drys med salt, inden de lægges på grillen. Når de er ved at være klar, pensler du dem med dippen. Kyllingen skal af grillen lige efter, da sukkeret i dippen ellers brænder sort.

Note: Lækker og mild dip, som fungerede rigtig godt sammen med kyllingekødet.

Melonsorbet og æblesorbet

Melonsorbet og æblesorbet

Her er i sommervarmen er en kugle sorbet en dejlig måde at få noget koldt og læskende. Da jeg tilmed har is-benspænd i denne måned, så har det været en kærkommen lejlighed til at lave et par frugtsorbeter – i dette tilfælde en melonsorbet og 

Vandmelondrink

Vandmelondrink

Tidligere på ugen grillede vi sammen med nogle venner, og her fik jeg lyst til at lave en hurtig vandmelondrink. Nu har temperaturen som bekendt været rimelig høj de seneste dage, så det måtte ikke være en alt for tung og sød drink, og jeg 

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis er blevet ret populært gennem de seneste år, og det forstår jeg godt, for yoghurtis er som regel meget frisk og knapt så tung som almindelig flødeis. Det var derfor oplagt, at jeg skulle eksperimentere med yoghurt i forbindelse med denne måneds is-benspænd, og jeg opdagede til min overraskelse, at det er utrolig let at arbejde med og giver rigtig gode resultater!

Den første aften lavede jeg en yoghurtis på to ingredienser – græsk yoghurt og sukkersirup (lavet på vand og rørsukker). Lettere kan det dårligt blive. Husk at bruge den fede yoghurt-udgave på 10%.

Græsk yoghurtis

4 dl græsk yoghurt 10%
2 dl sukkersirup – se her

Pisk ingredienserne grundigt sammen og hæld massen i en ismaskine. Jeg kørte den vanen tro på Delonghi-ismaskinen, men da massen er ret cremet allerede inden, den bliver frosset ned i maskinen, så har jeg på fornemmelsen, at du også kan få et udmærket resultat, hvis du blot fryser massen ned og sørger for at røre et par gange i timen undervejs.

Husk at pynte din yoghurtis med letflydende forårshonning og ristede pinjekerner.

Note: Denne enkle yoghurtis er en meget frisk is, der har en tydelig yoghurtsmag. Det er en rigtig god basis-is (ligesom mascarponeisen), og du kan sagtens udskifte pynten med friske bær eller hakkede nødder og chokolade.

hindbæris, hindbær-yoghurtis, yoghurtis, græsk yoghurt, yoghurt-is, hindbær, is, sirup, dessert

Da jeg fandt ud af, hvor god den græske yoghurt er i is, måtte jeg selvfølgelig også prøve en variant mere, så jeg lavede en yoghurtis med hindbæru. Den blev ret sød – lige en anelse for sød til mig, der normalt er til mere syrlige is – så jeg har noteret et alternativ i opskriften, og så må du selv vurdere, hvor sød/syrlig du gerne vil have isen.

Hindbær-yoghurtis

300 g hindbær
2 dl rørsukker (du kan nøjes med 1 dl, hvis du gerne vil have en knapt så sød udgave)
½ dl vand
3 dl græsk yoghurt 10%

Hæld hindbær, sukker og vand i en kasserolle og lad det simre i ca. fem minutter. Lad hindbærmassen køle helt ned – gerne til køleskabstemperatur, inden du pisker den grundigt med yoghurten og derefter kører den på en ismaskine.

Note: Meget intens og sød yoghurtis med masser af hindbærsmag. Isen kan med fordel spises sammen med lidt friske krydderurter – lidt hakket estragon kunne for eksempel være en spændende kombination. Brug mindre sukker, hvis du ikke er til så søde is.

Kernebrød med sesam og hørfrø – LCHF-style

Kernebrød med sesam og hørfrø – LCHF-style

Vi lever skam af andet end is i disse dage – selvom det ikke er så tydeligt på bloggen 🙂 Da jeg havde LCHF-benspænd, faldt jeg over en masse spændende opskrifter, og det var langt fra alle, jeg fik prøvet, så jeg har fortsat lidt