Recent Posts

King Ranch Casserole – texansk lasagne

King Ranch Casserole – texansk lasagne

Det er ret svært at give slip på det texanske benspænd, men nu er jeg faktisk nået til den sidste ret, jeg nåede at lave i august måned. Det har været en forrygende måned, og jeg er bestemt ikke færdig med det texanske køkken – …

Funnel cakes

Funnel cakes

Jeg har lovet, at jeg også ville lave en friturestegt dessert i løbet af Texas-benspændet, så jeg serverede funnel cakes for vores gæster i lørdags, efter de havde mæsket sig i Texas Brisket og Vegetable Pozole Stew. Funnel cakes – eller tragt-kager, som de løseligt …

Vegetable Pozole stew – majsstuvning med grøntsager

Vegetable Pozole stew – majsstuvning med grøntsager

Nu bevæger jeg mig atter over i Tex-Mex hjørnet, for denne ret stammer oprindeligt fra Mexico, men serveres også – i en lang række forskellige udgaver – i Texas. Pozole er en form for majsstuvning eller suppe, som blandt andet indeholder maiz pozolero – eller hominy, som det kaldes i USA. Og hvad er det så? Det er tørrede majskerner, som er tilberedt på en særlig måde (og som ikke kan sammenlignes med de majskerner, du bruger til at poppe popkorn :)). Jeg er aldrig stødt på denne form for majskerner her i Danmark, men jeg købte en pose, da jeg alligevel bestilte nye chiliforsyninger hos Cool Chile Co.

Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for en bestemt opskrift på majsstuvning, så jeg endte med at skele lidt til ‘Texas Food Bible’ og så ellers være kreativ ud fra de andre opskrifter, jeg havde skimmet igennem.

Vegetable Pozole stew – majsstuvning

6-7 personer

100 g tørrede majskerner (maiz pozolero/hominy)
lidt rapsolie
1 stort løg
3 fed hvidløg, finthakkede
1½ spsk tørret ancho chili
½ spsk tørret arbol chili
300 g gul squash, skåret i små tern
300 g grøn squash, skåret i små tern
4 tomater, skåret i tern
8-10 dl kraftig grøntsagsbouillon
kornene fra 2 friske majskolber
½ spsk oregano
½ spsk timian
½ spsk spidskommen
2 dl øl
salt

Start med at lægge pozole i blød i koldt vand i et døgn. Hæld derefter vandet fra og kog dem i rigeligt vand i ca. 1½ time, til kernerne er møre. Hæld vandet fra.

Hæld en sjat olie i en gryde og svits løg, hvidløg, ancho chili og arbol chili ved mediumvarme. Tilsæt de to typer squash samt tomaterne og lad det stege i 4-5 minutter mere. Hæld pozole, friske majskorn, grøntsagsbouillon, oregano, timian og spidskommen i gryden. Lad det simre i en halv times tid, inden du tilsætter øl. Lad det simre videre en halv time mere. Hvis du ønsker at lave denne majsstuvning som en fyldig suppe, tilsætter du mere vand. Smag til med salt.

Min majsstuvning blev serveret sammen med Texas Brisket – en ganske fin kombination i øvrigt.

 

pozole stew, vegetable pozole stew, majsstuvning, grøntsagsstuvning, vegetar, maiz pozolero, hominy, løg, hvidløg, ancho chili, chili, arbol chili, squash, tomater, grøntsagsbouillon, bouillon, majs, oregano, timian, spidskommen, øl
Texas Brisket – i dansk fortolkning

Texas Brisket – i dansk fortolkning

Jeg kan ikke have et benspænd med texansk mad uden at lave en af de mest klassiske texanske retter – Texas Brisket! Problemet er blot, at den kødudskæring, man bruger til denne ret, er virkelig svær at skaffe i Danmark. Det skyldes, at der er …

Fersken-margarita med ingefær

Fersken-margarita med ingefær

Som du måske har bemærket, har jeg primært serveret øl sammen med de texanske retter den sidste måneds tid (udover vand og/eller sodavand). I Texas er man nemlig ret glade for øl, og det har ærgret mig lidt, for jeg havde også sat næsen op …

Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Syntes du, at de friturestegte avokadoer var en sær opfindelse? Well, det er ingenting i forhold til fried pickles aka friturestegte syltede agurker!

Da jeg researchede på denne måneds benspænd, texansk mad, læste jeg en del om friturestegt mad, da dette er ret populært i sydstaterne. Texas er ikke specielt kendt for det, men selvfølgelig har de også deres andel af retter, der er tilberedt i ‘ønskebrønden’, og jeg er stødt på de særeste ting, man kan friturestege, da jeg læste om sydstatsmad. En af de retter, jeg virkelig undrede mig over, var fried pickles. En amerikansk bekendt sagde dog, at det smager godt, og så måtte jeg naturligvis prøve det. De kom derfor på bordet her til aften, da vi havde gæster. Jeg lavede en ret lille portion fried pickles, da der også var både drink, hovedret og dessert, så du kan evt. overveje at lave en større portion, hvis du vil prøve at lave det.

Inspirationen til disse fried pickles har jeg fra bloggen Texas Road House at Home, men jeg justerede lidt på mængderne samt ændrede på dippen, der følger med agurkerne.

Fried pickles & dip

2-4 personer

16 skiveskårne syltede agurker (de rillede fra Beavais er gode)
0,75 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk sukker
½ tsk cayennepeber

rapsolie til stegning

Dip:
1 spsk god mayonnaise – helst Hellmann’s
½ spsk Heinz ketchup
1 tsk æblecidereddike
½-1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt
evt. friskrevet peberrod

Lad agurkeskiverne dryppe af. Bland hvedemel, bagepulver, salt, sukker og caynnepeber og vend derefter agurkeskiverne i melblandingen. Sørg for, at skiverne er helt dækkede. Varm rapsolien op i en lille kasserolle. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar. Steg 4-5 agurkeskiver ad gangen og tag dem op af kasserollen, så snart de bliver gyldne. Læg de fried pickles til afdrypning på køkkenrulle.

Rør ingredienserne til dippen sammen. Smag til med ekstra chilipulver, eddike og salt.

Note: Denne snack overraskede positivt. Gæsterne kunne godt lide de fried pickles, og jeg synes egentlig, at kombinationen af det syltede, den fede friture og den cremede dip fungerede fint sammen. Det er ikke noget, man skal spise meget af – det er det simpelthen for tungt og kalorieholdigt til – men fried pickles vil være godt som en skør appetizer eller sjovt indslag til festen.

fried pickles, friturestegte syltede agurker, syltede agurker, hvedemel, cayennepeber, bagepulver, rapsolie, mayonnaise, chilipulver, chili, ketchup, snack
Hyldebærsorbet

Hyldebærsorbet

Ideen til denne hyldebærsorbet blev født, da jeg fik kvajet mig under kogningen af hyldebærsaft for et par uger siden. Jeg havde gang i flere gryder på én gang, og på et tidspunkt kom jeg til at fordoble mængden af sukker i en af portionerne. …

Stegte kammuslinger med appelsinsauce

Stegte kammuslinger med appelsinsauce

Texasmad er mere og andet end saftigt oksekød og texmex-retter – det er også skaldyrsretter. Texas har en lang kystlinje, og det texanske køkken omfatter derfor også mange spændende skaldyrsretter. Det måtte jeg selvfølgelig prøve, og efter mange overvejelser valgte jeg at prøve denne ret …

Il Buco

Il Buco

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI går besøgte gemalen og jeg Il Buco efter anbefaling fra en kollega. Il Buco er en italiensk restaurant, der har åben én dag om ugen her om sommeren – nemlig hver tirsdag. Konceptet er enkelt. Arrangementet starter kl. 19 og der er én menu, typisk på 5-6 retter. Den koster 250 kr og er inklusiv et glas mousserende vin samt vand ad libitum. Gæsterne bænkes ved lange fællesborde i Il Buco, og så er det ellers bare om at nyde retterne og selskabet, for det gør skam ikke noget, man kommer hinanden lidt ved til disse arrangementer.

Aftenens første ret var denne lille hapser – en crostini smurt med levermousse (lavet på kalv?) og dryppet med jordbærsirup og frisk timian. Sprød, fed i smagen og lækker. Vi drak velkomstvinen til – en spændende mousserende vin fra Norditalien, og som havde en forholdsvis dyb og kraftig smag.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHerefter var der en del ventetid, hvor vi nippede til kuvertbrødet. Endelig kom næste ret – en lille portion med friske tomater og mozzarella samt sprød fennikel og basilikumblade. Retten var smagt godt til med salt, peber og citron. Det var en meget lækker mozzarella og en af de få ingredienser i aftenens menu, der ikke var økologisk. Faktisk var det kun ostene (denne mozzarella samt parmesanen, der dukkede op i senere retter), som ikke var økologiske, og det var et meget sympatisk træk.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer gik atter et stykke tid, og jeg benyttede ventetiden til at købe to glas vin, som gemalen og jeg delte. Det blev til en virkelig spændende mineralsk hvidvin, som spisestedet selv anbefalede. Den var lagret på fire forskellige typer fade, og det gav vinen en kompleks og interessant smag. Den anden vin var en dejlig kraftig Barolo fra 2004, og den viste sig at være et rigtig godt match til kødretten, der kom lidt senere på aftenen.

Men tilbage til maden – den tredje servering var en enkel salat bestående af blancherede grønkålsblade, der var vendt i olie og æblecidereddike og drysset med parmesan og valnødder. Smagsmæssigt rigtig fint afstemt men desværre også en ret lille portion.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEfter en række vegetarretter kom vi tilbage til kødet i den fjerde servering, hvor vi fik skiver af kalveinderlår på et leje af rucolablade. Jeg hørte desværre ikke, hvad det var, som spisestedet havde puttet oven på kødet, men jeg tror, det var en hjemmerørt mayonnaise og noget sprødt knas. Rucolaen var overraskende god – ikke så bitter og jordagtig i smagen, som rucola godt kan være. Igen en fin afstemning af smag og som sagt en god anledning til at drikke lidt mere af den skønne rødvin.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnIngen italiensk menu uden pasta. Folkene bag spisestedet fortalte, at dette var første gang, de serverede hjemmelavet pasta, men det smagte nu, som om de havde gjort det mange gange før. Pastaen var tilpas al dente og vendt i en god pesto (hvis hovedingrediens vi dog var i tvivl om – vi gættede på persille).

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenen blev afsluttet med tiramisu. I denne udgave med en meget let og blød creme, der var som silke i munden. Jeg havde dog gerne set, at kagestykkerne havde fået et skvæt alkohol – jeg kan bedst lide, når en tiramisu er ret fugtig.

Il Buco kan ikke vurderes på samme vilkår som en normal restaurant. Der er visse ting, som du bliver nødt til at acceptere/tilgive, når du spiser et sted som dette frem for en klassisk restaurant. For det første er der fællesbordene. Det synes jeg egentlig er en fin idé, og jeg har også haft gode oplevelser ved lignende arrangementer i form af folkekøkkenet fra hele verden og bunker-arrangementet sidste år. Desværre virkede det ikke rigtig denne aften på Il Buco – eller også sad vi bare et uheldigt sted. Vores borddamer virkede i hvert fald temmelig optaget af deres egen samtale, og da vi ikke ville trænge os på, endte vi bare med at snakke sammen, gemalen og jeg. Men det var selvfølgelig også hyggeligt 🙂

Il Buco har nogle ret specielle lokaler, som de holder arrangementet i. Det er så casual og råt, at det næsten er flabet, og jeg sad flere gange og prøvede at finde en rød tråd i udsmykningen, men det lykkedes ikke. Jeg fik desværre ikke taget billeder, da der var mennesker overalt, men du kan finde stemningsbilleder fra selve spisestedet ved at gå ind på deres hjemmeside.

Du ved ikke på forhånd, hvad du får. Det generer mig ikke særlig meget, men det ville nu være en god idé, hvis der var et eksempel på en menu på spisestedets hjemmeside. Jeg synes dog, at det er ret vigtigt at skrive hvad tid, arrangementet starter, hvor mange retter man får, og hvad det koster – alle de oplysninger blev jeg nødt til at finde på andre hjemmesider, der omtalte Il Buco. Det er ikke særlig smart.

Portionerne er ret små, og der går lang tid mellem hver servering. Nu behøver jeg heldigvis ikke så store portioner for at blive mæt, men jeg syntes alligevel, at serveringerne var meget små denne aften, og at der gik for lang tid imellem. Vi var der i næsten tre timer, og det var lidt for længe, når spisningen tog så kort tid. Hvis du har en god appetit, så er portionerne hos Il Buco ganske enkelt for små til dig.

Jeg kan rigtig godt lide konceptet, den gode service fra folkene bag spisestedet, deres fokus på økologi og deres smag i vin, og derfor håbede jeg sådan på, at oplevelsen ville være bedre, end den var.

Hvis jeg skulle forbedre noget ved stedet, så ville jeg skære ned på menuen, så den bestod af fire retter, og så skulle flere af portionerne være større, så folk for eksempel kunne spise sig mætte i pasta. Derudover ville jeg skrive basisoplysningerne på hjemmesiden (ankomsttidspunkt, eksempel på menu og menupris) og så ville jeg gøre noget ved akustikken – den var forfærdelig, og det var næsten umuligt at høre hinanden, selvom vi sad tæt.

Prisen er til gengæld yderst rimelig, når du også tager i betragtning, at næsten alle råvarer er økologiske.

Jeg ender på fire stjerner denne gang.

Avocado fries – avokadofritter

Avocado fries – avokadofritter

Da jeg faldt over avokadofritter i kogebogen ‘The Texas Food Bible’, så tænkte jeg straks “hold op, hvor lyder det skørt – det må jeg prøve!”. Friturestegte avokadoer… ja, hvorfor ikke? Det er ret let at lave, og disse avokadofritter kan enten spises, som de …