Wine&Grub: The Art of Bunker Food

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen Cooking

Copenhagen Cooking er i fuld gang, og i tirsdags var vi til et af de særarrangementer, som jeg havde set meget frem til. Pop-up konceptet WINE&GRUB havde denne gang ladet sig inspirere af tanken om, hvad vi skal spise, hvis atom-krigen pludselig bryder ud, og vi skal overleve i en bunker. Et ret interessant udgangspunkt, eftersom kokke plejer at foretrække helt friske råvarer frem for dåsemad og sære pulverblandinger. Kokken – William Milsted – fortalte da også, at det både var en udfordring – og en smule grænseoverskridende – at skulle lave mad på helt andre råvarer end de friske, han var vant til at bruge.

Der fulgte også vin med til retterne, og her var det sommerlier Luna Hjerming, der stod for at skænke og fortælle om de forskellige vine undervejs.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingBunkere er ikke særlig store, så vi var kun 14 mennesker til arrangementet, men det betød også, at vi hurtigt faldt i snak med flere af de andre, og snart gik snakken lystigt i det lille rum.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingForretten bestod af frosne skaldyr, der var tøet op og krydret med tørrede krydderurter, inden de blev overhældt med en suppe bestående af skaldyrsgranulat og frysetørret fløde, der var tilsat kogende vand. Retten blev selvfølgelig serveret i en dåse, så temaet var slået ordentligt fast.

Retten fungerede fint, og trods begrænsningerne var det en ganske hæderlig suppe. Den blev serveret sammen med en italiensk hvidvin, Valdibella Grillo 2012, der havde fedme nok til at passe til skaldyrssuppen. I øvrigt en mild og lækker vin.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingNæste ret var denne smukke servering. Det var en nordisk risotto – så at sige – lavet på enten spelt eller byg(?), der var vendt i revet parmesan og hakkede wasabinødder. Oven på dette lå et stykke stegt multe, og ved siden af lå en lille klat frugtcreme lavet på æblejuice og agar agar. Hele retten var dekoreret med sne lavet på hasselnødder.

Den ret fungerede rigtig godt (i hvert fald for os, der har en vis svaghed for ny nordisk madlavning), og den blev serveret sammen med en ret spændende georgisk vin, Khareba Rkatsiteli 2011. Kombinationen var perfekt. Vinen i sig selv var meget anderledes sammenlignet med europæiske vine, og det var ikke en vin, jeg ville skænke et glas af, hvis jeg blot skulle nyde et glas vin. Men kombineret med mad var vinen meget, meget interessant. Den havde en nærmest gæret duft og mindede smagsmæssigt mere om en mild, engelsk cider end om vin.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingDa vi nåede til tredje ret, skulle vi selv anrette maden – hver person fik nemlig udleveret vakuumpakket oksespidsbryst med løg, og derefter skulle man klippe hul på posen og hælde indholdet ud på en tallerken sammen med sauce, double cream og små løg.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingSådan! Ok, det kom til at se lidt sjusket ud, men det betød heldigvis ikke noget for smagen. Kødet var – selvfølgelig – utrolig mørt efter sous vide behandlingen. Oksespidsbryst er ikke ligefrem det mest spændende stykke kød, men når man langtidstilbereder det, kan det blive ganske glimrende, og kombineret med de søde, møre løg og den heftige fløde blev det en ganske velsmagende – og solid – ret. Sådan en du sagtens kan overleve på i lang tid, hvis du er fanget i en bunker…

Til hovedretten fik vi også en georgisk vin – Khareba Saperavi 2009. Vinen var næsten sort og duftede af både vanilje og kirsebær, ligesom den havde et strejf af ubagt dej. Igen gik vin og mad op i en højere enhed.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen CookingJeg smuttede ud i ‘køkkenet’ – aka det andet bunkerrum – og talte lidt med kokken, der var i gang med at anrette desserten. Rummet var ikke meget større end det udsnit, I ser her, og der var proppet med alskens råvarer og diverse remedier, der skulle bruges under tilberedningen.

Wine&Grub The Art of Bunker Food, Silverspoon, restaurant, pop-up restaurant, restauranter i København, bunkermad, Copenhagen Cooking… og sådan så desserten ud. Syltet pære og ananas, der blev serveret med tørrede ananasstykker, tørrede blomster, kondenseret mælk der var kogt til karamel og pufsukker overtrukket med chokolade. Pæren var drysset med tørret yoghurt.

Oprindeligt var det meningen, at frugterne skulle have været rigtig dåsefrugt, men det kunne kokken – af forståelige grunde – ikke få sig selv til at servere, så han endte med at konservere frugterne selv. Et glimrende valg i mine øjne.

Vinmæssigt var vi atter i Italien, da vi fik Arania Verduzzo 2010. En behagelig og forholdsvis sød vin, som fungerede ok til desserten. Den gjorde ikke noget stort indtryk på mig, men det var selvfølgelig også svært efter de interessante georgiske vine.

Det var Silver.Spoon, der stod bag aftenens arrangement, og jeg var glad for, at det endelig lykkedes mig at komme af sted til en af deres events, for det har længe stået på min liste over ting, jeg gerne vil opleve.Nu lykkedes det endelig, og det levede heldigvis op til forventningerne. Det var en sjov og hyggelig oplevelse, der både havde et interessant tema og en vellykket udførelse, men også havde et værtspar der fik os til at føle os utrolig velkommen. Jeg må holde øje med, hvad de laver fremover, for det er forhåbentlig ikke sidste gang, jeg tager til et Silver.Spoon-arrangement.

5 thoughts on “Wine&Grub: The Art of Bunker Food

  1. Hold fast, hvor lyder det bare vildt spændende! Det må virkelig have været en oplevelse at sidde i sådan en bunker og spise – og hvilket fantastisk koncept (og vildt modigt) for en kok at bevæge sig ud i at lave spændende mad med de begrænsninger.
    Har nu bookmarket Silver Spoon 😉

    • Det var ret sjovt – og fedt at de kastede sig ud i det eksperiment. Det er selvfølgelig lettest at lave lækker mad med helt friske grøntsager m.m., men det lykkedes dem alligevel at lave ganske glimrende mad 🙂

  2. Wow, det lyder virkelig spændende! Minder mig om nødstudiet, vi havde under radiohuset,og som var fyldt med alt, så man kunne bo dernede i længere tid, hvis krigen brød ud 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *