Piskeriset på Eventyr

Henne Kirkeby Kro har længe stået på listen over restauranter, jeg meget gerne vil besøge, så da gemalen og jeg planlagde en miniferie i Sønderjylland, lagde vi den kort tid efter vores bryllupsdag og skubbede fejringen af dagen til krobesøget.

Vi havde valgt at spise frokost der efter lidt klatring i klitter samt besøg på bunkermuseet Tirpitz (hvilket i øvrigt kan anbefales), så appetitten fejlede ikke noget. Vi skulle så også igennem lidt snacks, to forretter, en hovedret samt to desserter, for sådan lød frokostmenuen. Jeg fik vinmenu til og fik forklaret, at ophældningerne var små (det viste sig dog kun at holde stik ved de første glas), mens gemalen holdt sig til en øl, da han skulle køre.

Vi lagde ud med et par små hapsere – en supertynd, sprød skrive rugbrød med tartar oven på. Fint anrettet men ikke så interessant smagsmæssigt. Så var den anden hapser med lakserogn mere helstøbt med den sprøde skal og de saftige rogn.

Derefter var det tid til forretter, og her blev der selvfølgelig serveret kuvertbrød med kryddersmør til. Glimrende brød (og dejlig detalje med kryddersmørret) men også en anelse almindeligt i forhold til, at vi var på gourmetkro.

Den første servering var en smuk knaldorange græskarsuppe med Vesterhavstorsk dækket af sprød parmesan og kombineret med lidt friteret salvie samt en klat fuldfed cream double. En supercremet og lækker suppe, der gik godt med den parmesandækkede fisk og salvien. En rigtig dejlig forret, som helt fik os til at glemme den piskende regn udenfor.

Næste forret var lidt af en genistreg. Her fik vi en tynd skive paté lavet på forskellige slags kød samt pistacienødder, der var indbagt i et toastbrød sammen med kødsky. En rigtig håndmad – og så alligevel ikke.

Som tilbehør var der hjemmesyltede pickles, så der var noget syrlighed som modspil til pateen. Jeg synes, at retten passede perfekt som en gourmetudgave af kromad – meget gennemtænkt og elegant.

Hovedretten bestod af fish ’n’ chips – en klassisk fredagsret hos Henne Kirkeby Kro. Jeg kender ikke historien bag, men jeg ved fra andre, at det åbenbart er en flerårig tradition, og det var bestemt også interessant at prøve et bud på en gourmetversion af denne type fastfood. Retten bestod af store stykker fisk (kuller tror jeg), der var paneret let. Ved siden af var der flere stykker sprød panering, så man selv kunne dosere, hvor meget af det man ville spise – et ret smart træk, da fish’n’chips ofte bliver serveret med al for tyk panering, så fisken ‘drukner’ det. Ved siden af var der store pommes frites. De var desværre ikke særlig spændende – de manglede helt klart sprødhed. Og så var der naturligvis eddike til at dryppe fisken med samt tatarsauce og lun ærtecreme.

Retten var bestemt velsmagende – men også ret ligetil. Jeg savnede lidt, at de havde leget mere med konceptet (ligesom den forrige ret), og så var portionen voldsomt stor. Vi var faktisk mætte på dette tidspunkt.

Men men… vi skulle lige igennem to (!) desserter, og den første var også en fyldig sag. Den bestod af karamelsauce, syltede eller marinerede æblestykker, is og kagecrumble. En rigtig efterårsdessert, som lå tungt i maven. Heldigvis var karamelsaucen ikke så hvinende sød, som den slags ellers let bliver, men portionsstørrelsen var ret stor sammenlignet med, hvor fyldig retten var, og hvor meget mad denne frokostmenu reelt set bestod af.

Den sidste ret i menuen var som sagt også en dessert, og det var en ret enkel sag, der bestod af chokoladecreme med fintrevet chokolade oven på – serveret med lidt olivenolie og rosmarin-biscotti med små stykker af sote oliven i. En ret interessant sammensætning. Personligt var jeg ikke så vild med olien til, men det var gemalen til gengæld. Jeg var ikke så begejstret for selve anretningen – det så ganske enkelt for sjusket ud til mig.

På dette tidspunkt var vi næsten ved at revne, så da tjeneren spurgte, om vi ville have kaffe, måtte vi pænt takke nej. Vi skulle dog ikke snydes for småkager – vi var jo i Sønderjylland – så vi fik disse fine små sager. Efter lidt ventetid fik vi også klemt dem ned.

Jeg har hørt meget godt om Henne Kirkeby Kro, og det var uden tvivl også vellavet mad, ligesom servicen var både hyggelig og professionel på samme tid. Der var dog et generelt problem med portionsstørrelserne, hvilket jeg aldrig har før oplevet på en restaurant på dette niveau. Portionerne var ganske enkelt for store, når menuen samtidig bestod af så mange retter, og det var synd, for så blev de sidste retter mere pligtspisning end ren nydelse.

Jeg ender på fem stjerner til Henne Kirkeby Kro.