Recent Posts

Græskarbåde med bacon

Græskarbåde med bacon

Jeg er godt i gang med mit vinterforret-benspænd, og i går lavede jeg denne supersimple servering, der bestod af græskarbåde med bacon. Jeg serverede en lille klat knoldsellerisalat til, men du kan også bruge en anden slags creme, hvis du har lyst – for eksempel …

Restaurant Høfde4

Da gemalen og jeg planlagde ferie i Jylland (hvor vi også spiste på Bror Ditlev og Henne Kirkeby Kro), skulle vi finde et sted at spise aftensmad i nærheden af Tirpitz, og her faldt jeg over restaurant Høfde4. En forholdsvis ny restaurant, der putter sig …

Svampetarteletter

Svampetarteletter

Første ret i månedens forret-benspænd bliver svampetarteletter. Du kan selvfølgelig lave disse svampetarteletter med købte tarteletter, men jeg synes ærlig talt, at de smager ret uinteressant. J jeg tog derfor udgangspunkt i de belgiske tarteletter, jeg lavede for et par år siden, og lavede selve tarteletterne af butterdej. Jeg havde en sjat rødvinssauce fra aftensmaden dagen før, som jeg brugte i retten, men den kan erstattes af rødvin og fløde i denne ret.

Svampetarteletter

2 stk

1 plade butterdej (de smalle fra frost)
100 g champignons
1 spsk finthakket løg
smør til stegning
½ dl rødvinssauce (alternativt – 2 spsk rødvin og ½ dl fløde)
salt og peber

Tø butterdejen op. Skær butterdejen over på midten, så du får to næsten kvadratiske stykker. Smør to metal-muffinforme med smeltet smør og pres forsigtigt butterdejen ned i formene, så der formes en rustik tartelet. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Mens tarteletterne er i ovnen, så laver du selve svampestuvningen. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Smelt smør på en pande og steg løg svampe ved middelvarme i nogle minutter, indtil begge bliver bløde. Tilsæt rødvinssauce (eller rødvin og fløde) og lad det simre videre, indtil væden er kogt ind til halv mængde. Smag til med salt og peber.

Tag de to tarteletter. De er ret oppustede, så for at kunne fylde dem skal du tage en lille ske og forsigtigt skubbe bunden af hver tartelet ned igen. Fordel derefter svampestuvningen i hver tartelet.

Servér dine svampetarteletter med det samme – evt. med lidt frisk salvie oven på.

Note: Dette er en dejlig uartig dessert – en ret syndig sag med sprød butterdej og fyldig svampestuvning. Portionen er heldigvis ikke så stor, for der er ingen tvivl om, at det er en kalorierig sag – men uden tvivl en dejlig vinterforret.

November: Forretter – vinterversion

November: Forretter – vinterversion

I november skal jeg laver forretter – masser af forretter! Og det er egentlig ikke fordi vi har en masse gæstemiddage i kalenderen denne måned, så nogle af disse retter kommer vi sikkert til at spise som frokostretter i weekenderne. Vi er jo tæt på …

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – eller runebergintorttu som de hedder på finsk – blev den sidste ret i det finske oktober-benspænd. De fine små kager skal principielt set være høje og slanke, men eftersom jeg ikke har de metalcylindere, man skal bruge til kagen, så har jeg …

Henne Kirkeby Kro

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Henne Kirkeby Kro har længe stået på listen over restauranter, jeg meget gerne vil besøge, så da gemalen og jeg planlagde en miniferie i Sønderjylland, lagde vi den kort tid efter vores bryllupsdag og skubbede fejringen af dagen til krobesøget.

Vi havde valgt at spise frokost der efter lidt klatring i klitter samt besøg på bunkermuseet Tirpitz (hvilket i øvrigt kan anbefales), så appetitten fejlede ikke noget. Vi skulle så også igennem lidt snacks, to forretter, en hovedret samt to desserter, for sådan lød frokostmenuen. Jeg fik vinmenu til og fik forklaret, at ophældningerne var små (det viste sig dog kun at holde stik ved de første glas), mens gemalen holdt sig til en øl, da han skulle køre.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Vi lagde ud med et par små hapsere – en supertynd, sprød skrive rugbrød med tartar oven på. Fint anrettet men ikke så interessant smagsmæssigt. Så var den anden hapser med lakserogn mere helstøbt med den sprøde skal og de saftige rogn.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Derefter var det tid til forretter, og her blev der selvfølgelig serveret kuvertbrød med kryddersmør til. Glimrende brød (og dejlig detalje med kryddersmørret) men også en anelse almindeligt i forhold til, at vi var på gourmetkro.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Den første servering var en smuk knaldorange græskarsuppe med Vesterhavstorsk dækket af sprød parmesan og kombineret med lidt friteret salvie samt en klat fuldfed cream double. En supercremet og lækker suppe, der gik godt med den parmesandækkede fisk og salvien. En rigtig dejlig forret, som helt fik os til at glemme den piskende regn udenfor.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Næste forret var lidt af en genistreg. Her fik vi en tynd skive paté lavet på forskellige slags kød samt pistacienødder, der var indbagt i et toastbrød sammen med kødsky. En rigtig håndmad – og så alligevel ikke.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Som tilbehør var der hjemmesyltede pickles, så der var noget syrlighed som modspil til pateen. Jeg synes, at retten passede perfekt som en gourmetudgave af kromad – meget gennemtænkt og elegant.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Hovedretten bestod af fish ’n’ chips – en klassisk fredagsret hos Henne Kirkeby Kro. Jeg kender ikke historien bag, men jeg ved fra andre, at det åbenbart er en flerårig tradition, og det var bestemt også interessant at prøve et bud på en gourmetversion af denne type fastfood. Retten bestod af store stykker fisk (kuller tror jeg), der var paneret let. Ved siden af var der flere stykker sprød panering, så man selv kunne dosere, hvor meget af det man ville spise – et ret smart træk, da fish’n’chips ofte bliver serveret med al for tyk panering, så fisken ‘drukner’ det. Ved siden af var der store pommes frites. De var desværre ikke særlig spændende – de manglede helt klart sprødhed. Og så var der naturligvis eddike til at dryppe fisken med samt tatarsauce og lun ærtecreme.

Retten var bestemt velsmagende – men også ret ligetil. Jeg savnede lidt, at de havde leget mere med konceptet (ligesom den forrige ret), og så var portionen voldsomt stor. Vi var faktisk mætte på dette tidspunkt.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Men men… vi skulle lige igennem to (!) desserter, og den første var også en fyldig sag. Den bestod af karamelsauce, syltede eller marinerede æblestykker, is og kagecrumble. En rigtig efterårsdessert, som lå tungt i maven. Heldigvis var karamelsaucen ikke så hvinende sød, som den slags ellers let bliver, men portionsstørrelsen var ret stor sammenlignet med, hvor fyldig retten var, og hvor meget mad denne frokostmenu reelt set bestod af.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

Den sidste ret i menuen var som sagt også en dessert, og det var en ret enkel sag, der bestod af chokoladecreme med fintrevet chokolade oven på – serveret med lidt olivenolie og rosmarin-biscotti med små stykker af sote oliven i. En ret interessant sammensætning. Personligt var jeg ikke så vild med olien til, men det var gemalen til gengæld. Jeg var ikke så begejstret for selve anretningen – det så ganske enkelt for sjusket ud til mig.

Henne Kirkeby Kro, restaurant, restaurananmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Jylland

På dette tidspunkt var vi næsten ved at revne, så da tjeneren spurgte, om vi ville have kaffe, måtte vi pænt takke nej. Vi skulle dog ikke snydes for småkager – vi var jo i Sønderjylland – så vi fik disse fine små sager. Efter lidt ventetid fik vi også klemt dem ned.

Jeg har hørt meget godt om Henne Kirkeby Kro, og det var uden tvivl også vellavet mad, ligesom servicen var både hyggelig og professionel på samme tid. Der var dog et generelt problem med portionsstørrelserne, hvilket jeg aldrig har før oplevet på en restaurant på dette niveau. Portionerne var ganske enkelt for store, når menuen samtidig bestod af så mange retter, og det var synd, for så blev de sidste retter mere pligtspisning end ren nydelse.

Jeg ender på fem stjerner til Henne Kirkeby Kro.

Finsk laksesuppe med kartofler

Finsk laksesuppe med kartofler

Denne finske laksesuppe fik vi her til aften, for det er en fiskeret, der er superegnet som hverdagsmad – den er nemlig let at lave, og tilberedningstiden er rimelig kort. Jeg faldt over en opskrift på laksesuppe hos Wikihow. Jeg justerede på nogle af mængderne …

Græskargryde med kalkun

Græskargryde med kalkun

Denne græskargryde med kalkun er et godt Stop-Spild-Af-Mad-projekt. Da vi købte ind i weekenden, fandt jeg et par pakker kalkunbryst i sidste-salgsvarer-køledisken, og selvom de ikke var økologiske, så valgte jeg at købe dem alligevel, så de ikke skulle gå til spilde. Det er egentlig …

Halloween-øjne

Halloween-øjne

Så er der lækre, saftige Halloween-øjne til alle lækkermunde! Hehe. Det er selvfølgelig ‘bare’ chokoladekugler lavet i samme stil som jeg laver romkugler – dog med den undtagelse, at jeg her har brugt Cointreau i stedet for rom.

Så til disse Halloween-øjne skal du altså bruge:


– chokoladekage (for eksempel denne eller denne)
– evt. blødt smør (hvis kagen i sig selv ikke er saftig nok)
– kakaopulver
– Cointreau
– hvid chokolade til at overtrække ‘øjnene’
– mørk chokolade til at dekorere ‘øjnene’
– sort fondantfarve til at dekorere øjnene’
– rød fondantfarve til at dekorere øjnene’

Smuldr kagen i en skål og ælt den sammen med kakaopulver, en sjat Cointreau og evt. lidt smør indtil du har en blød masse. Form den til kugler og lad dem tørre en halv times tid på et spækbræt.

Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i forsigtigt i mikrobølgeovn og vend kuglerne i den. Sørg for at lade dem dryppe godt af, inden du placerer dem på bagepapir. Når overfladen er stivnet, smelter du den mørke chokolade. Tag en teske og tegn forsigtigt en lille plet på toppen af hver chokoladekugle. Når det er tørt, kan du tegne en sort plet i midten samt ‘blodårer’ langs siden af dine Halloween-øjne, så de bliver ekstra skræmmende at se på. Du skal dog være opmærksom på, at fondantfarven skal tørre i lang tid, for den afgiver en del farve. Du kan derfor også overveje at bruge en fødevaretusch i stedet eller evt. farve noget hvid chokolade med rød fondantfarve og tegne med den røde chokolade i stedet.

Karelske pirogger med æggesmør

Karelske pirogger med æggesmør

Jeg har fået anbefalet af flere at lave karelske pirogger under mit finske benspænd, så det kastede jeg mig naturligvis ud i sidste weekend. Karelske pirogger er en slags åben pirog, nærmest som en lille båd, lavet på rugmel og fyldt med kogte ris. En …