Jeg er som sagt i gang med mit sommerforret-benspænd, og i den forbindelse mente jeg, at det var meget passende med et par grillede auberginemadder. Aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager, og jeg bruger den i mange vegetarretter i løbet af sommeren. I årets varmeste …
Jeg er i gang med månedens sommerforret-benspænd, og første eksperiment er disse yndige ærte-æg, som er en let og lækker forret lavet på gode ting fra haven. Vores krydderurtebed har i den grad nydt vejret de seneste uger, så jeg vil gøre en ekstra indsats …
Så er det tid til at præsentere juni måneds benspænd, og det er sommer-forretter! Det er selvfølgelig inspireret af, da jeg havde vinter-forretter sidste år… og for at huske mig selv på at få brugt alle de skønne krydderurter og spiselige blomster, som vores have bugner af lige nu!
Men hvad skal jeg ellers bruge til sommer-forretterne? Jeg kan stadig nå at få asparges med, men ellers er der jo masser af lækre sommergrøntsager her i juni måned. Og måske jeg også skulle snige nogle jordbær ind, når de danske frilandsjordbær er klar om et par uger? Det kunne også være, at jeg skulle grille en forret eller to… der er masser af muligheder!
www.kortforsyningen.dk Disclaimer: Disse rejsetips til Midtjylland er skrevet i coronaland og bygger på mine erfaringer samt gode råd fra venner. Jeg ved ikke, om de pågældende restauranter, attraktioner m.m. er åbne denne sommer, så det er vigtigt, at du selv tjekker det, inden du tager …
Rinderroulade… smag lige på ordet. Det er skønt, ikke? Jeg faldt over den tyske ret, rinderroulade, da jeg researchede på retter til mit tyske benspænd, og jeg kunne slet ikke stå for disse langtidstilberedte oksekødsruller. Det er godt nok simremad og derfor en anelse tung …
Har du nogensinde prøvet pandekagesuppe? Ellers har du chancen nu, for den tyske flädlesuppe er netop en suppe med pandekage i! Og da jeg fik en besked om, at det burde jeg prøve i forbindelse med mit tyske benspænd, så kunne jeg naturligvis ikke stå for ideen!
Jeg har set lidt forskellige versioner og valgte at lave en version med lidt ekstra fyld og smag.
Flädlesuppe
forret til to personer
1 pandekage 3 dl kraftig hønsebouillon ca. 1 tsk finthakket frisk ingefær ½ porre, skåret i strimler 1 dl kogt kyllingekød, hakket lidt olie salt og peber
Rør en pandekagedej og steg mindst én pandekage (lav gerne ekstra – pandekager er altid et hit).
Hæld lidt olie i en lille gryde og svits porrestykkerne ved mediumvarem. Tilsæt kyllingekødet og ingefæren, rør godt rundt og tilsæt så bouillonen. Lad det simre i 10 minutter og smag så til med salt og peber.
Rul pandekagen sammen og skær den i tynde strimler. Fordel dem i to skåle og hæld suppen over.
Note: Altså hvis denne pandekagesuppe ikke er børnevenlig, så ved jeg snart ikke… måske skal ingefæren udelades, hvis den serveres for børn, men ellers er pandekager i en suppe jo en meget sjov gimmick.
Jeg er blevet anbefalet at prøve zwiebelkuchen i forbindelse med mit tyske benspænd, så selvfølgelig skulle der sådan en løgtærte på bordet! Det er en simpel og mættende ret. Den egner sig fortrinligt til madpakken eller skovturen, og du kan selvfølgelig sagtens tilføje flere krydderier, …
Schupfnudeln må næsten være den tyske pendant til den italienske gnocchi, for den tyske kartoffelpasta minder en del om den italienske spise – dog er udformningen lidt anderledes. Hvor schupfnudeln er forholdsvis tynde og aflange, er gnocchi som regel mere buttede i det – lidt …
Nu hvor sommeren bliver fattig på udenlandske turister i Nyhavn, så er det til gengæld en oplagt chance for os andre til at kigge forbi, og derfor spiste vi hos Restaurant Hummer tidligere på ugen. Jeg har flere gange hørt godt om restauranten, så nu skulle det endelig være.
Restaurant Hummer har to menuer – en på tre retter til 375 kr. og en på fem retter til 475 kr. Vi syntes, at den til tre retter lød mest fristende men kunne dog heller ikke stå for et par af snackserveringerne, så dem bestilte vi også.
Vi delte to snacks – en omgang tynde, sprødet hummerchips drysset med tomatstøv og serveret med friskost samt en skål med oliven og syltede grønne ferskner (ja, de er på størrelse med oliven). Især chipsene imponerede med den fine, milde smag af hummer samt den fantastiske sprødhed.
Efter snacks kom der kuvertbrød på bordet – i dette tilfælde kombineret med smør, der var toppet med ristede solsikkekerner. Det var lidt svært at holde fingrene fra.
Så var det tid til forret. Den grønne servering bestod af saltet helleflynder, agurkestykker, peberrods-mayonnaise samt grillet citron-vinaigrette. En dejlig forårsgrøn ret, der var frisk og mild. Måske endda en anelse for mild – restauranten måtte godt have skruet en lille smule op for intensiteten i smagen. Men ganske delikat.
Jeg fik et glas hvidvin til. Navnet fik jeg desværre ikke fat på, men den havde en virkelig lækker og lidt ‘fed’ duft med blomsternoter. Smagen var lidt mere mildere og har en behagelig friskhed over sig.
Vi blev i de grønne nuancer i hovedretten. Den bestod af stegt torsk, courgette i forskellige udskæringer, , syltede stikkelsbær samt muslingesauce. Fisken var perfekt tilberedt og havde den helt rigtige fasthed, og så var den stegt i rigeligt smør. Kombinationen med den milde courgette, den lidt fede muslingesauce samt de syrlige stikkelsbær var spændende og godt tænkt.
Også her fik jeg et glas hvidvin til – denne gang en vin, der duftede overraskende meget som en æblecider (altså en rigtig cider – ikke det der søde pjask man kan få i supermarkederne). Vinen fungerede godt sammen med retten men var i sig selv ikke nær så spændende som den foregående vin.
Efter en passende pause nåede vi til aftenens sidste ret. Desserten bestod af en rabarbersorbet, der var kombineret med ‘maltjord’, friske jordbær og en fløde lavet på tonkabønne. Sidstnævnte var en ret spændende smagsoplevelse, og det er faktisk lidt svært at beskrive, hvad tonkabønne egentlig smager som – andet end lidt parfumeret (jeg tror faktisk, jeg har stødt på det i en håndcreme for et par år siden) men også tilpas mild til, at det passer sammen med rabarber og jordbær. En dejlig sommerret – dog måske med lidt for meget ‘maltjord’ til.
Til desserten var aftenens bedste vin – en ret interessant og anderledes dessertvin lavet på 80% cognac og 20% hvidvin! Det gør den frisk, men du får samtidig også den fadlagrede sødme – uden at dessertvinen dog bliver for tung og klistret. Absolut en af de bedste dessertvine, jeg har smagt.
Servicen var rigtig god hos Restaurant Hummer. Venlige og smilende tjenere med et glimt i øjet, der var gode til at forklare, når vi spurgte ind til maden.
Vi havde en skøn oplevelse hos Restaurant Hummer. Maden var skøn og vinen mindst lige så god – i det hele taget var matchet mellem mad og vin rigtig, rigtig fin. Det eneste, der trækker lidt ned, er at forretten godt måtte have haft lidt mere smag, og desserten blev en anelse tør, da der var lige lovlig megen ‘maltjord’ i forhold til tonkabønnefløde.
Jeg ender på fem funklende stjerner til Restaurant Hummer.
www.kortforsyningen.dk Disclaimer: Disse rejsetips til Skagen er skrevet i coronaland og bygger på mine erfaringer samt gode råd fra venner. Jeg ved ikke, om de pågældende restauranter, attraktioner m.m. er åbne denne sommer, så det er vigtigt, at du selv tjekker det, inden du tager …