Der skal selvfølgelig også være lidt bagværk i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og her faldt valget på smørbirkes. Jeg bemærkede, at opskrifthæfterne både havde en opskrift på tebirkes og en på smørbirkes. Den primære forskel ser ud til at være, at smørbirkes ikke har …
Gyldenkål er ikke en person fra Andeby (… eller måske er det, men ikke i dette tilfælde) men en ret, jeg har fundet frem i forbindelse med mit Karoline-benspænd. Jeg faldt nemlig over retten i ‘Karolines Køkken 2’, og da jeg lige havde lavet fyldt …
Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære tilbage i 80’erne og 90’erne.
Men nu havde jeg sat mig for, at jeg ville bage en skinkestang, så sådan blev det! En klassisk skinkestang indeholder primært skinke og flødeost samt lidt sennep, men jeg har dog også set versioner med svampe i. Jeg syntes dog godt, at den smagsmæssigt kunne få et nøk opad, så jeg tilføjede også paprika og chili samt brugte creme fraiche og fløde i stedet for den traditionelle flødeost.
Krydret skinkestang
3-4 personer
1 rulle frisk butterdej (ca. 275 g) 150 g skinke, skæres i strimler 400 g svampe, rensede og hakkede 1 tsk chiliflager 1 spsk sød paprika ½ spsk løgpulver (kan udelades) smør til stegning 1 dl fløde 1 dl creme fraiche salt og peber 1 æg, pisket – til pensling
Tag butterdejen ud af køleskabet. Den skal ligge på køkkenbordet i ca. ti minutter, inden du pakker den ud og lægger på bagepapir på en bageplade.
Smelt smør på en pande og svits svampene i det. Tilsæt chili, paprika og evt. løgpulver og lad det stege, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt fløden og lad det simre videre, indtil fløden er kogt ind. Tag panden af varmen og rør creme fraiche i. Smag til med salt og peber.
Fordel svampeblandingen på midten af den udrullede butterdej (så det ligger på den lange led) og fordel skinken over. Fold din skinkestang sammen. Du kan enten vælge at folde enderne ind over fyldet og derefter folde siderne ind over. Du kan også vælge at skære skrå snit i dejen i siderne (max halvt ind mod fyldet) og så flette dem på toppen. Det sidste havde jeg først tænkt mig at gøre, men så ombestemte jeg mig, så det blev stribet i stedet.
Pensl butterdejspakken med æg og bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Note: Sprød butterdej går man ikke fejl af, og sådan en krydret skinkestang smager nu skønt. Servér den gerne sammen med en frisk salat – i dette tilfælde blev det en fintsnittet kålsalat med lidt olivenolie i.
Fyldt hvidkål er en rigtig vinterret, og så passer den også til månedens Karoline-benspænd, da retten var med i et af de første Karolines Køkken-hæfter. Man forbinder ikke normalt tunge kålretter med gæstemad, men jeg synes faktisk, at denne ret kan være festlig at servere, …
Jeg har atter fundet en klassiker frem i forbindelse med Karoline-benspændet – nemlig mørbrad a l’orange. Har også set den gå under det lidt mere mundrette (men forvirrende) navn mørbrad orange flere steder. Som navnet antyder så består retten af svinemørbrad tilberedt i appelsinsaft. Jeg …
Da jeg gik i gang med at lede efter opskrifter til månedens Karoline-benspænd, faldt jeg over dildhachis i kogebogen ‘Det bedste fra Karolines’. Og der stoppede jeg lige op et øjeblik, for den ret ringede slet ikke en klokke hos mig. Hvad var nu det? Den ret måtte jeg da prøve!
Og det er faktisk en mild og rar ret. Jeg skruede op for krydringen, da creme fraiche dæmper smagen, men den er stadig ret mild i denne udgave.
Dildhachis
4 personer
1 stort løg, finthakket smør til stegning 400 g hakket oksekød 4 spsk soyasauce 2 spsk tørret dild 1½ creme fraiche 18% 1 dl vand salt og peber
Smelt smør på en pande og svits det hakkede løg ved mediumvarme i et par minutter. Rør kødet i og sørg for at brune det godt. Tilsæt soya, dild og vand og lad det simre et kvarters tid. Rør creme fraiche og varm det grundigt op. Tilsæt eventuelt mere vand, hvis du synes, at konsistensen skal være mere flydende. Smag til med salt og peber.
Servér din dildhachis med kogt spaghetti til – og gerne salat eller andre grøntsager.
Note: Dildhachis er måske ikke en særlig smuk ret, men det er en glimrende hverdagsret – især hvis du kombinerer den med en salat.
Gateau St. Honoré er en fransk kage, som typisk er lavet på wienerbrødsdej og fyldt med kagecreme, flødeskum og karamelovertrukne profiteroles. Det lyder måske en kende besværligt at lave, men det er faktisk ikke så galt. Og slet ikke i denne version, der er lavet …
Jeg læser fortsat gamle Karolines Køkken-hæfter i anledning af månedens benspænd, og denne gang er jeg kommet til kylling i paprikasauce. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har fået denne ret som barn, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den er blevet …
Til gemalens fødselsdag havde jeg – udover sweet potatoes med gorgonzolasauce – også lavet taco pizza! Ja, temaet var amerikansk snaskemad, og da jeg faldt over en taco pizza hos Taste of Home, måtte jeg selvfølgelig inkludere det i menuen. Så kunne jeg nemlig bruge resterne til hurtige frokostserveringer den kommende tid.
I den oprindelige opskrift er der flere fabriksprodukter, men det gad jeg ikke, så jeg eksperimenterede mig frem til nedenstående opskrift. Jeg ærgrede mig lidt over, at jeg ikke sluttede af med at drysse letknuste tacochips over – bare for at gøre det mere crazy – men det vil jeg selvfølgelig anbefale dig.
Taco pizza
et fad på 20 x 30 cm
Dej: 20-25 g gær 4 dl håndvarmt vand 8½ dl hvedemel 1 tsk salt
Fyld: 400 g hakket oksekød olie til stegning 1 løg, finthakket 2 fed hvidløg, pressede 1 dåse flåede tomater 1 spsk sød paprika ½ spsk røget paprika ½ spsk mellemstærk chili salt og peber 3 dl kogte røde bønner 3 håndfulde friskrevet cheddar evt. letknuste tacochips
Start med at røre gær ud i det håndvarme vand. Rør derefter salt i og så hvedemel, indtil du får en fugtig og smidig dej, som æltes godt igennem. Stil den til hævning.
Hæld olie i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt krydderierne og giv det yderligere et minut, inden du rører kødet i. Sørg for at brune det grundigt, inden du hælder tomaterne i. Lad det simre i ca. 20 minutter. Smag til med salt og peber.
Smør et ildfast fad på 20 x 30 cm og fordel dejen i det, så det stikker et stykke op langs kanterne på fadet. Fordel kødsaucen ud over den og drys derefter bønnerne over. Fordel til sidst osten oven på din taco pizza.
Bag den i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, indtil kanten af pizzaen er sprød og gennembagt. Lad den afkøle et par minutter, inden du serverer den.
Note: Hehe. Taco pizza er en ret solid og mættende sag – helt sikkert et hit, hvis du har sultne teenagere i huset. Servér den gerne med salat til samt en chilisauce (til dem, der ikke kan få det stærkt nok) og creme fraiche (til dem, der er bekymret over chilimængden i retten).
I sidste uge havde gemalen fødselsdag, og her serverede jeg disse sweet potatoes med gorgonzolasauce som en del af aftensmaden. Han havde nemlig ønsket sig lidt forskellige amerikanske ‘snaskeretter’, og så besluttede jeg, at dette skulle være en af dem. Inspirationen fik jeg fra Taste …