jordbærmilkshake, milkshake, jordbær, jordbæris, is, mælkHjemmelavet is kan bruges til andet end som dessert – hvad med en jordbærmilkshake her i varmen? Jeg fandt jordbærisen frem fra fryseren og lavede denne smukke drik, som jeg delte med gemalen her til eftermiddag.

Jordbærmilkshake jordbærmilkshake, milkshake, jordbær, jordbæris, is, mælk
1 lækkersulten person – eller to romantikere, der gerne vil dele

150 g friske danske jordbær
2 dl sødmælk
10 spsk jordbæris

Blend ingredienserne til en jævn masse. Hæld din jordbærmilkshake i et højt glas, stik et par sugerør i og pynt med et jordbær på glassets kant.

Note: Lækker, cremet milkshake med masser af jordbærsmag – som at drikke sommer 🙂 Vær opmærksom på, at bruger du ikke en hjemmelavet jordbæris, skal du bruge flere friske bær i milkshaken, eftersom købe-is ikke smager lige så kraftigt som hjemmelavet is. Har du en meget sød tand, kan du evt. smage din jordbærmilkshake til med sukker – jeg synes dog ikke, at den behøver det.