Gusto Giusto
For nylig tog vi på den italienske restaurant Gusto Giusto, der hører til blandt Roskildes dyre restauranter – ja, den er muligvis endda den dyreste. Jeg er blevet anbefalet at besøge Gusto Giusto en del gange i løbet af de senere år, men jeg mente, at vi skulle besøge det ved en særlig lejlighed, og da gemalen lige har fået nyt arbejde, så var det vores clue til at smutte på den italienske restaurant.
Menuerne hos Gusto Giusto så ret spændende ud, så det var svært at vælge, men vi valgte to forskellige fire retters menuer, og da det var en hverdag, så tog vi et enkelt glas vin hver, som tjeneren fik til opgave at vælge ud fra den mad, vi skulle have. Jeg fik et rigtig lækkert glas hvidvin, som jeg desværre ikke fik navnet på, men som gik godt til flere af retterne.
Til forret fik jeg en carpaccio lavet på råmarineret laks- og hellefiskfilet serveret sammen med babyspinat, finthakket skalotteløg, ricottaurtecreme og sprød citron. En frisk servering, hvor der dog godt måtte have været en smule mere spræl og sprødhed over det grønne element, men hvor cremen var god til at binde retten sammen. I øvrigt var det en forholdsvis stor servering – jeg var lige ved at blive bange for, at portionerne generelt ville være meget store, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet.
Den næste servering var båndpasta med fasan salmí, ristede pinjekerner og frisk Grana Padano. Jeg indrømmer blankt, at det især var fasanen, der lokkede, da jeg valgte menu, men jeg undrede mig lidt over, at der blev serveret en så efterårsagtig ret i august måned. Det er dog ikke første gang, at jeg har oplevet det på en italiensk restaurant – da vi spiste på Famo i sin tid (også i august måned), fik vi også en efterårsret. Men tilbage til retten. En mør og velsmagende fasan og en ret med forholdsvis kraftig og tung smag. Portionen var ikke så stor, og det var et fint valg, for ellers ville det have været lidt for voldsomt – især til en sommeraften.
Min hovedret bestod af tunbøf, radicchio- og appelsinsalat med balsamico og ristede pinjekerner, og det lød ret vovet på papiret – og fungerede desværre ikke i virkeligheden. Tunen var smukt stegt, men den bitre radicchio overdøvede desværre den fine fisk. Salaten fik ellers lidt modspil i den søde appelsinsaft, men slet slet ikke nok, og retten var i det hele taget en ret mystisk sammenblanding af smagsnuancer, der ikke komplimenterede hinanden. Ret ærgerligt.
Den sidste ret hører til i den kategori, som gemalen godt kan lide – nemlig en dessert, der består af flere små desserter. Af samme grund burde vi måske have byttet, for han fik en ret enkel men spændende Asti-sorbet, mens min dessert var noget mere klassisk. Ikke desto mindre smagte den nu ganske godt. Desserten bestod af chokoladekage, hvid chokoladeis og gratineret mælkechokoladecreme. Sidstnævnte var glimrende, og chokoladekagen var også stilsikker og uden dikkedarer, men det var nu mest den hvide chokoladeis, som jeg faldt for – let, blød og elegant. Mmm!
Gusto Giusto er en hyggelig lille restaurant med ret personlig indretning, og når jeg skriver personlig, så mener jeg casual. Den virker langt fra så gennemdesignet som mange af de nyere restauranter i København, og det var faktisk lidt charmerende. Der var ikke så mange besøgende den dag, men selvom de nærmeste gæster sad relativt tæt på os, så havde vi ingen problemer med at høre hinanden, og det er ellers ofte et problem på mange restauranter, der ikke tænker over akustikken.
Der var desværre lidt slinger i valsen mht. maden på Gusto Giusto, og jeg syntes generelt, at gemalen var en anelse mere heldig med retterne end jeg var. Det var dog først og fremmest min hovedret, som faldt igennem. Resten af retterne var ganske glimrende uden dog for alvor at stråle og få dig til at tigge om en ekstra portion. Derfor ender jeg på fire stjerner til Gusto Giusto, og selvom jeg ærgrer mig over, at oplevelsen ikke blev helt så fantastisk, som jeg havde forventet, så vil jeg ikke afvise, at jeg kunne finde på at spise der igen.
Maden ser virkelig godt ud, men bare ærgeligt når det ikke opfylder ens forventninger rent smagsmæssigt 🙁
Specielt den tunret sad jeg og savlede over, men kunne godt forestille mig at den ikke gik i så god spænd med den bitre raddicchio – det er en salat jeg bruger med måde!!
– Maj 😀
P.S tillykke med det nye job til Gemalen 😉
Ja overordnet var det ganske godt, men det var synd, at hovedretten ikke fungerede – først og fremmest på grund af salaten.
Jo tak – det er sagt videre 🙂
Kære Piske
Den fansanret lyder altså bare rigtig lækker. Også selv om den måske er lidt efterårsagtig (nu er jeg vant til regnen i Irland, så jeg spiser gerne simremad om sommeren hehe). Forstår dog ikke lige, hvad den rucola rundt om skal til for 🙂
Kh Nadia
Muligvis for at pynte lidt? Ellers bliver den meget brun i brun 🙂
Selv om det lyder som en spændende oplevelse, var det synd, at restauranten ikke helt levede op til forventningerne. Dine billeder af maden er smukke 🙂
Tak skal du have. Jeg fik ikke tunet helt rigtigt ind på lyset, så det vil jeg arbejde videre med 🙂
Det ser nu ellers meget dejligt ud, især din forret synes jeg 🙂
Mange hilsner
Birthe
Overordnet var det også en fin oplevelse, men jeg havde nu høje forventninger (især pga. prisen), og der kunne de desværre ikke helt følge med.