For nogle uger siden nåede gemalen og jeg endelig forbi Burgerkilden – og når jeg skriver endelig, så mener jeg det, for Burgerkilden har længe stået på min liste over spisesteder i Roskilde, jeg bør prøve. Jeg har flere gange hørt godt om stedet, så det var på tide at få prøvet det.
Alle burgerne kommer sammen med fritter og dip, og priserne var på niveau med København (129-139 kr), hvilket jeg syntes var en anelse dyrt. Men vi blev positivt overraskede, da tjeneren gjorde os opmærksomme på, at der også hørte drikkevarer med i prisen (enten en lille sodavand eller lille øl) – så var det faktisk et ganske udmærket tilbud.
Jeg valgte en Roskilde Viking, som bestod af oksekød, røget bacon, cheddar, salat, tomater, syltede agurker, rødløg, mild chilimayonnaise samt salatmayonnaise. En glimrende burger, hvor især bøffen var god (rosa i midten og fin saftighed), der var godt med friske grøntsager og så var der en ok mængde mayo. Det havde dog ikke gjort noget, hvis burgeren havde været en anelse saftigere, men nu foretrækker jeg også snaskede burgere.
Der var som sagt også fritter til – jeg fik nogle almindelige, mens gemalen valgte den krydrede udgave. Han savnede salt på sine, mens mine var tilpas saltede. Til gengæld var de lidt melede i konsistensen og til den bløde side i det hele taget.
Jeg synes, at 139 kr for en burger, en portion fritter med dip samt drikkevarer er mere end rimeligt, og når burgeren tilmed er i den bedre halvdel af burgerskalaen, så kunne Burgerkilden godt være et bud på et sted, hvor jeg smuttede forbi, hvis jeg skulle have en to-go-burger i Roskilde.
Da jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.
Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.
Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.
Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.
Da vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.
Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.
Men – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.
Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.
Næ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.
Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.
Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.
Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.
Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.
Tidligere på måneden tog vi på Restaurant Snekken, som ligger ud til Roskilde Fjord. Restauranten har levet en ret omtumlet tilværelse. Jeg kom der første gang for tyve år siden, og det var en virkelig god oplevelse de første gange, men i løbet af de næste par år havde jeg flere uheldige oplevelser og droppede derfor at komme der. Restaurant Snekken gennemlevede også en række år med skiftende ejere, men jeg har indtryk af, at der nu er faldet ro på. Når man kigger på deres hjemmeside, lyder det godt – her fremhæver Restaurant Snekken selv, at råvarerne er nordiske og sæsonbetonede, og at de hentes ind hver morgen fra hhv. torvet, slagteren og fiskehandleren. Derudover er langt de fleste af restaurantens råvarer økologiske, og de fokuserer i det hele taget på en bæredygtig drift af stedet.
Lokalerne hos Restaurant Snekken er lyse og indbydende, og når man sidder indendørs, er der en række af stolene, der er foret med store skind – smukt og meget velvalgt når nu restauranten ligger tæt på Vikingeskibsmuseet.
Vi valgte en forret og en hovedret. Til forretten var der også kuvertbrød, som var små boller med blandt andet hørfrø, birkes og sesamfrø i. De var ret kompakte og desværre ikke så spændende, men til gengæld var det piskede smør smagt til med brunet smør, og det var ganske dejligt.
Til forret fik jeg fiskerilette med rejer, laks, muslinger og dildcreme. En meget fin og velsmagende ret, men som var en smule ‘overgjort’ i forhold til fisk- og skaldyrsmængden. Retten ville have været mere elegant, hvis man havde udeladt laksen og muslingerne og tilføjet lidt mere grønt. Men smagsmæssigt udmærket.
Hovedretten bestod af porchetta med fritter og barbequesauce samt en gavmild mængde flæskesvær. Det var en ret stor portion, og den var desværre ikke særlig vellykket. Kødet var meget kompakt og fedtholdigt, og det virkede ikke, som om porchettaen var langtidstilberedt over grill – fedtbræmmen var ikke smeltet men sad der stadig, og kødet var hverken saftigt eller smagte af noget særligt. Samtidig burde fritterne nok havde fået lidt kortere tid ligesom de hårde flæskesvær, der var drysset ud over retten. Jeg endte med ikke at spise op – dels var portionen for stor, og dels var tilberedningen ikke i top.
Betjeningen var til gengæld rigtig fin. Sød og betænksom tjener, som var meget opmærksom og høflig. En sand fornøjelse at opleve.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig håbede på, at Restaurant Snekken ville overraske positivt. Jeg har som sagt haft gode oplevelser der før (for tyve år siden), og jeg kan godt lide, at de fokuserer på bæredygtighed og økologi. Samtidig ligger Restaurant Snekken et virkelig smukt sted, så det ville være et oplagt udflugtsmål, hvis maden var i top. Det var den bare ikke den aften, vi besøgte stedet, og det var såmænd ikke, fordi restauranten var overrendt – tror omkring 80% af restaurantens borde var ledige.
For et par uger siden lokkede jeg gemalen med på Café Knarr her i Roskilde. Café Knarr ligger ved Vikingeskibsmuseet, men du kan sagtens besøge cafeen uden at være museumsgæst (det troede jeg i lang tid, at man skulle, så det er den primære grund til, at vi først har fået prøvet stedet nu).
Selvom vejret viste sig fra den pæne side, var der god plads ved bordene udenfor. Vi bestilte maden i selve cafeen, hvor jeg også fik et glas mjød. Jeg spurgte, om jeg kunne få den afkølet, og det kunne jeg godt, hvis de måtte putte isterninger i, hvilket var fint med mig.
Der var som sagt ikke mange gæster denne dag, men alligevel gik der rimelig lang tid, inden vi fik vores mad. Der kom en skål med to slags brød – begge friskbagte og ganske lækre…
… og så en forårsplanke til hver. Det var nemlig en glimrende måde at få prøvet lidt forskellige ting fra menukortet, for planken bestod af røget hellefisk med rævesauce, hønsesalat med syltede havtorn, ølbraiseret gris med kål og syltede rødlæg samt to oste med blommekompot.
Jeg startede med hellefisken, som var mør som smør og lige, som den skulle være. Svinekødet var fint (men kunne dog godt have været lidt mere saftigt) og gik godt sammen med de syltede løg og den gavmilde mængde kål. Points for at servere kål – det ser jeg alt for lidt hos caféerne. Til gengæld var hønsesalaten virkelig, virkelig skidt. Den smagte på ingen måde af høns/kylling – ja, faktisk smagte den ikke rigtig af noget men var bare en hvid og forholdsvis fed creme med noget i. De syltede havtorn passede heller ikke til, men de gav i det mindste lidt smag. Ostene var ret anonyme – her kunne man sagtens have valgt to oste, der havde lidt smag uden at være stærke.
Café Knarr ligger et rigtig hyggeligt sted, og jeg håbede derfor, at det ville være en god oplevelse. Jeg synes desværre ikke, at området ved havnen bugner på gode spiseoplevelser, så her var der måske endelig mulighed for at blive positivt overrasket. Der var bestemt også nogle ting, der trak op ved besøget hos Café Knarr – blandt andet det lidt utraditionelle men spændende udvalg – men ventetiden og især hønsesalaten trak ned. Jeg kan sagtens finde på at spise der igen og for eksempel prøve deres fladbrød med forskelligt fyld, men hønsesalaten går jeg i en stor bue udenom.
I midten af januar fik Roskilde et nyt take-away – Grundsmag. Stedet har et lille udvalg af varme retter, salater, friskbagt brød samt lidt kage, hvor råvarerne følger årstiderne. Jeg kunne se, at de startede ud med at have simreretter på menukortet, og så var det jo fristende at prøve. Roskilde lider nemlig lidt under – som så mange andre provinsbyer – at have et take-away-udvalg, der primært koncentrerer sig om burgere og pizzaer, så det er jo dejligt, at der er folk, der tør servere noget lidt andet.
Det nye sted er i øvrigt blevet taget godt imod blandt Roskilde-borgerne, for Grundsmag skulle egentlig også have åbent om mandagen, men det måtte de hurtigt droppe, da efterspørgslen var så stor, at de nu holder lukket om mandagen for at kunne nå at lave nok mad til resten af ugen!
Men tilbage til maden. Vi valgte to forskellige varme kødretter, lidt kartofler samt kålsalat til. Den ene ret var langtidssimret svinekød med kål og jordskokker. En god kombination af råvarer, men der manglede lidt sauce til.
Det var der til gengæld heldigvis til den anden simreret, som bestod af vildtkød med jordskokker, kål og gulerødder. Det var dog lidt synd, at det var næsten de samme grøntsager, der indgik i de to kødretter, for det betød, at de blev lidt for ens. Men begge var vellavede og smagte fint.
Som tilbehør havde vi valgt ovnstegte kartofler, og her fik vi denne håndfuld. De var udmærkede.
… og så bad vi også om kålsalat og fik valgt den store udgave. Deeet var en ambitiøs portion, når vi kun var to, men der stod nu også på menukortet, at den var beregnet til 2-4 personer. Det gjorde ikke noget, for så havde vi også salat til dagen efter. En glimrende kålsalat der var smagt til med olie og eddike.
Alt i alt et ganske fint måltid. Det var ikke helt billigt – tror vi endte med at give lidt over 250 kr for to personer, men så var der også masser af salat til dagen efter. Men du kan sagtens gøre det billigere, hvis du for eksempel vælger deres frikadeller eller tærte i stedet.
Grundsmag kan også byde på andre ting, som folk i min omgangskreds har prøvet. Om fredagen sælger stedet kun pizza. Jeg har ikke selv prøvet dem, men en af mine venner beskrev dem som en dyr udgave af foccacia (pizzaerne koster 85 kr. stykket), da de er små, tykke og ikke har så meget fyld oven på. Så tror jeg bare, jeg holder mig til Roskildes bedste pizzaer, som man får hos DisOtto. Omvendt har Grundsmag fået ros for deres brød, så hvis jeg en dag mangler brød og ikke selv har tid til at bage det, så kan det være, jeg smutter forbi.
For nogle uger siden nåede gemalen og jeg endelig forbi Burgerkilden – og når jeg skriver endelig, så mener jeg det, for Burgerkilden har længe stået på min liste over spisesteder i Roskilde, jeg bør prøve. Jeg har flere gange hørt godt om stedet, så det var på tide at få prøvet det.
Jeg valgte en Roskilde Viking, som bestod af oksekød, røget bacon, cheddar, salat, tomater, syltede agurker, rødløg, mild chilimayonnaise samt salatmayonnaise. En glimrende burger, hvor især bøffen var god (rosa i midten og fin saftighed), der var godt med friske grøntsager og så var der en ok mængde mayo. Det havde dog ikke gjort noget, hvis burgeren havde været en anelse saftigere, men nu foretrækker jeg også snaskede burgere.
Der var som sagt også fritter til – jeg fik nogle almindelige, mens gemalen valgte den krydrede udgave. Han savnede salt på sine, mens mine var tilpas saltede. Til gengæld var de lidt melede i konsistensen og til den bløde side i det hele taget.
