DiSotto Ristobar er en af de nyeste restauranter i Roskilde. Ejerne er de samme, der stod bag pizza-take-away-biksen Disotto, som desværre lukkede i foråret. Men lukningen skyldtes, at de var på jagt efter nye og større lokaler, så de kunne åbne en ‘rigtig’ restaurant, og det skete så for en lille måneds tid siden.

DiSotto Ristobar er en italiensk restaurant, og menuen består naturligvis primært af pizza og pastaretter, men der har også sneget sig nogle kødretter ind samt både forretter og desserter. Da vi allerede vidste hvor gode pizzaer, Disotto plejer at lave (byens bedste pizzaer, punktum!), så valgte vi at gå lidt andre veje denne aften.

Vi lagde ud med at dele et bræt med skinke, pølse og ost samt grøntsager, pesto og brød. Jeg vidste fra den oprindelige pizzabiks, at det var noget, ejerne gik meget op i, så jeg tænkte, at det var et godt valg. Og vi blev bestemt ikke skuffede – hjemmebagt lækkert brød, kvalitets-kødpålæg samt et fint udvalg af oste. Og den hvidløgs-smøreost var to die for!

Gemalen og jeg havde hver valgt en kødret som hovedret. Jeg tog kalvefilet med gorgonzolasauce og kartofler (sidstnævnte lå under kødet), mens gemalen tog en udgave med tomatsauce og kapers. Og her må jeg desværre indrømme, at gemalen var den heldigste, for min gorgonzolasauce var ganske enkelt for salt. Om det skyldtes osten i sig selv, eller om der var smagt til med for meget salt, ved jeg desværre ikke, men det var lidt for salt til mig.

Der var heldigvis en smule appetit tilbage, så vi besluttede os for at dele en dessert. Til den ville jeg godt have en Espresso Martini, og her fik jeg en fin kraftig udgave. Den kunne godt have brugt lidt mere afkøling, men den havde en god fyldig smag.

Vi delte en portion tiramisu og fik den søreme anrettet på to tallerkner – meget fin service. Desserten var glimrende, men det er jo ret forskelligt, hvordan folk foretrækker tiramisu, og jeg er mest til den svampede udgave. Denne her var bestemt ikke tør, men jeg var nu glad for, at jeg havde drinken ved siden af til at give lidt ekstra kaffesmag.

Madmæssigt levede DiSotto Ristobar fint op til vores forventninger. Antipastien var virkelig lækker, og hvis vi ser bort fra den lidt for salte gorgonzolasauce, så slap de også godt fra både hovedret og dessert. Desværre – og det er jeg ret ærgerlig over at måtte skrive – haltede serviceniveauet noget den aften. Tjeneren var ikke så opmærksom, så vi måtte vente et pænt stykke tid flere gange, ligesom han heller ikke havde helt styr på menuen og tilmed tabte bestik flere gange. Han nævnte på et tidspunkt, at han ikke plejede at være i restauranten, så det er muligt, at han hjalp til, fordi den faste tjener var syg eller havde fri, men det gav desværre et noget rodet indtryk.

Alt i alt ender jeg på fire stjerner til DiSotto Ristobar for førstegangsbesøget men regner bestemt med, at det bliver endnu bedre næste gang. Og så glæder jeg mig til at få endnu en af deres skønne pizzaer.

Da den vietnamesiske restaurant Ãn No åbnede i Roskilde, talte gemalen og jeg om, at det sted skulle vi helt sikkert prøve – ikke mindst fordi det ligger forholdsvis tæt på, hvor vi bor, og fordi de har take-away. Nu er det godt nok sjældent, at vi bestiller take-away (det kan tælles på én hånd om året), men det er jo altid rart at have gode alternativer i nærheden. At der så kom til at gå alt for lang tid, inden vi fik gjort noget ved det, er så en anden sag…

Ãn No har ligesom ca. 20 andre Roskilde-restauranter indgået et samarbejde med udbringningsservicen Wolt, og det lader umiddelbart til at være en god idé. Dels har det fået flere restauranter, der ikke i forvejen havde udbringning, til nu at tilbyde take-away, dels var alt så frisk, sprødt, varmt og – i tilfældet med limonaden heldigvis koldt – at vi ikke kunne have gjort det bedre selv.

Men ja, vi bestilte blandt andet hjemmelavet limonade, for den lød rigtig lækker, hvilket den også viste sig at være. Der var tilmed isterninger (som ikke havde nået at smelte synderligt), og limonaden passede selvfølgelig særdeles godt til maden.

Vi delte en forret, der bestod af sprødstegte wontons med svinekød og rejer, der var kombineret med chilimayo. Det er nogle af de bedste wontons, jeg nogensinde har fået – godt krydrede og passede fint sammen med dippen.

Vi delte også en banh mi (ja, jeg burde nok have pakket den ud, inden jeg tog billedet), for det er en af de mest populære retter fra det vietnamesiske køkken. Denne var med kylling, mayo, pickles, agurk, koriander, porre og chili. Og den var god! Hold da op. Supersprødt brød og med fyld, hvor der var skruet godt op for smag og saftighed. Den var helt perfekt!

Sidst men ikke mindst delte vi en skål med risnudelsalat, der var kombineret med forårsruller og fiskesauce. En ganske glimrende servering, men forårsrullerne var lidt til den tørre side.

Ãn No levede heldigvis op til vores forventninger. Virkelig lækker mad og i et fornuftigt prisleje – forretten kostede 45 kr, mens en banh mi stod til 65 kr, og nudelsalaten til 95 kr. Det føltes lidt dekadent at bestille drikkevarer til, men limonaden var skøn, og det var jo fredag 😉

Konklusion – Ãn No er bestemt værd at prøve, hvis du er i Roskilde. Der er siddepladser i restauranten, men nu var det take-away vi prøvede i første omgang, og det kan de sagtens levere. 5 stjerner herfra!

BASH Burger & Grill er en rimelig ny burgerrestaurant i Roskilde. Den ligger på Ro’s Torv, og det er jo genialt, når man kommer fra træning og gerne vil have noget hurtigt at spise, inden man skal i biografen (og se ’Once Upon a Time in Hollywood’). Så det gjorde jeg tidligere i denne uge.

Som navnet antyder, så har BASH Burger & Grill naturligvis burgere på menukortet, men du kan også få diverse grillretter – blandt andet en kyllingeret med coleslaw, som jeg var lidt fristet af. Jeg havde dog bestemt mig for, at det var tid til en burger, og her var udvalget så varieret, at det var svært at vælge. Jeg endte dog med en Crispy Kicking Chicken, som bestod af paneret kyllingebryst, coleslaw, tomater, pickles, salat og honning-sennepsdressing. Gemalen fik en Philly Style med steak, coleslaw, salat, cajun relish, løg, ostesauce og frysauce dressing.

Begge burgere var dejlig saftige. Mit kyllingestykke var dog lige lovlig kraftigt paneret – det havde klædt kødet at få et minut mindre stegetid. Og så savnede jeg lidt mere grønt i burgeren, både i forhold til det visuelle udtryk samt for at give lidt mere sprødhed og friskhed i smagen. Men generelt en rigtig fin burger med udmærkede fritter til. Gemalens burger var pænt syndig og lækker – og ret snasket!

Burgerne ligger på mellem 110 og 145 kr, men så indgår der også pommes frites og dip i prisen. Det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad man får – det er ikke billigt, men det er heller ikke så dyrt som visse af de københavnske burgerbarer, hvor prisen er skudt i vejret de senere år.

BASH Burger & Grill er et udmærket sted at få sulten stillet inden biografturen, så jeg regner bestemt med at kigge forbi der igen på et tidspunkt for at prøve flere af deres burgers (og måske en af grillretterne).

Fire stjerner med pil op herfra.

For nogle uger siden nåede gemalen og jeg endelig forbi Burgerkilden – og når jeg skriver endelig, så mener jeg det, for Burgerkilden har længe stået på min liste over spisesteder i Roskilde, jeg bør prøve. Jeg har flere gange hørt godt om stedet, så det var på tide at få prøvet det.

Alle burgerne kommer sammen med fritter og dip, og priserne var på niveau med København (129-139 kr), hvilket jeg syntes var en anelse dyrt. Men vi blev positivt overraskede, da tjeneren gjorde os opmærksomme på, at der også hørte drikkevarer med i prisen (enten en lille sodavand eller lille øl) – så var det faktisk et ganske udmærket tilbud.

Jeg valgte en Roskilde Viking, som bestod af oksekød, røget bacon, cheddar, salat, tomater, syltede agurker, rødløg, mild chilimayonnaise samt salatmayonnaise. En glimrende burger, hvor især bøffen var god (rosa i midten og fin saftighed), der var godt med friske grøntsager og så var der en ok mængde mayo. Det havde dog ikke gjort noget, hvis burgeren havde været en anelse saftigere, men nu foretrækker jeg også snaskede burgere.

Der var som sagt også fritter til – jeg fik nogle almindelige, mens gemalen valgte den krydrede udgave. Han savnede salt på sine, mens mine var tilpas saltede. Til gengæld var de lidt melede i konsistensen og til den bløde side i det hele taget.

Jeg synes, at 139 kr for en burger, en portion fritter med dip samt drikkevarer er mere end rimeligt, og når burgeren tilmed er i den bedre halvdel af burgerskalaen, så kunne Burgerkilden godt være et bud på et sted, hvor jeg smuttede forbi, hvis jeg skulle have en to-go-burger i Roskilde.

Fire stjerner med pil op herfra.

Da jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.

Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.

Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.

Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.

Da vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.

Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.

Men – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.

Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.

Næ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.

Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.

Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.

Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.

Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.

Samlet set ender oplevelsen på tre små stjerner.