Roskilde har efterhånden et ganske pænt udvalg af spisesteder, men jeg savner flere gode restauranter i mellemprisklassen. Det er en af grundene til, at jeg længe har ønsket at prøve Pipers Hus i Byparken, som åbnede for to år siden (ja, jeg ved det – det er ved at være et stykke tid siden). Pipers Hus ligger i den virkelig smukke park i en lille bygning, som man førhen kun kunne leje til private fester. Mange roskildensere (inkl. undertegnede) har længe undret sig over, hvorfor stedet ikke blev lavet om til almindelig restaurant, for det naturskønne område trækker i den grad folk til på alle tidspunkter af året. Så ja – det var en ganske positiv nyhed, da Pipers Hus åbnede. At jeg så har været lidt langsom mht. at få besøgt stedet, det er så ikke deres skyld.

Pipers Hus har åbent 10-22 alle dage, og jeg havde på forhånd besluttet, at vi skulle spise frokost der i løbet af efteråret, så vi samtidig kunne nyde udsigten til den efterårsklædte park. Mere om dette i slutningen af indlægget. Vi havde ikke bestilt bord, men det havde nok været en god idé, for selvom det var en helt almindelig fredag, så fik vi faktisk det allersidste bord, da vi dukkede op til frokosttid!

Pipers Hus kan byde på både brunch, salater og smørrebrød midt på dagen, og det var sidstnævnte, vi var interesserede i.

Vi kunne ikke stå for tilbuddet om en frokostplatte til 165 kr, så det valgte både gemalen og jeg. Frokostplatten bestod af tomatsild med kapers og rødløg, fiskefilet med hjemmelavet remoulade, hjemmelavet hønsesalat med syltede rødløg, roastbeef med peberrod og pickles samt brie med farinsyltede valnødder. Hertil smør samt hjemmebagt rugbrød og hvedebrød.

Det er meget få gange, jeg har fået tomatsild, men det er altså en overset form for kryddersild. En dejlig kraftigt krydret tomatmarinade og lækkert med både kapers og rødløg til. Dernæst gik jeg over til fiskefileten, som spøjst nok var skåret til, så det lignede et stykke pizza (jeg gætter på, at de har haft nogle store fiskefileter, som de har skåret i mindre stykker, for udskæringen undrede mig). En udmærket remoulade som dog godt måtte have været lidt kraftigere i smagen.

Hønsesalaten sad lige i skabet, og kombinationen med de syltede løg var godt tænkt, for det gav lidt syre og sprødhed til retten. Til gengæld var roastbeefen med tilbehør den mest skuffende – både kød og pickles manglede smag, og peberroden var også meget mild, så jeg gætter på, at den ikke var friskrevet.

Vi sluttede af med en mild og relativ fast brie, som fungerer godt som afslutning på måltidet.

Pipers Hus skal også have ros for at have et fint udvalg at lokale øl på menukortet. Jeg kastede mig over en dejlig Red Cow fra Hornbeer, mens gemalen, der elsker IPA, kunne vælge mellem tre forskellige slags fra Herslev. God stil!

Jeg var meget tilfreds med den frokostplatte, vi spiste, for jeg syntes virkelig, vi fik noget for pengene. Bortset fra roastbeefen, der skuffede, så var de øvrige anretninger velsmagende og lækre, og det var fedt, at der var hjemmebagt brød til.

Vi havde dog én anke i forhold til restauranten, og det var de meget dårlige lydforhold, der var hos Pipers Hus. Støjniveauet var meget højt, og det var ind imellem svært at høre hinanden. Det er svært for stedet at støjdæmpe mere, end de har gjort, for jeg går ud fra, at de fortsat gerne vil have stedet til at ligne en hyggelig havepavillon, men der kunne godt sniges lidt flere tiltag ind i lokalerne, uden at det ville ødelægge indretningen.

Pipers Hus har også åbent om aftenen, og vi kunne se, at de ind imellem også har nogle særlige arrangementer – for eksempel i går, hvor der var lysfest i Roskilde centrum samt til Mortens Aften i november. Jeg kunne snildt finde på at besøge Pipers Hus igen – enten til frokost eller om aftenen – for det er et hyggeligt sted, og prisen er absolut rimelig.

Oplevelsen hos Pipers Hus var til fem stjerner.

Sådan ser Pipers Hus ud, når man kommer trissende i Byparken i Roskilde. I får dog også et par skud mere fra de nærmeste omgivelser, for de smukke efterårstræer var ikke til at stå for.

Et af mine mål for denne sommer er at få afprøvet en række af de nye spisesteder, der er kommet i Roskilde i løbet af de seneste år – i dette tilfælde Restaurant Upstairs. Når gemalen og jeg gerne vil spise ude, ender vi nemlig altid i København, hvor der hele tiden åbner nye, spændende restauranter. Jeg synes dog, at det er lidt pinligt, for burde Roskilde ikke også kunne byde på gode restaurantoplevelser – altså udover Restaurant Mumm og Store Børs?

I sidste uge smuttede vi forbi Restaurant Upstairs en hverdagsaften, lige efter at jeg havde været til træning. Vi vidste ikke fra start, om appetitten var stor nok til til tre retter, så vi nøjedes med at bestille to i første omgang, og det viste sig at være klogt.

Jeg fik et glas vin til maden – en Sachetto Pinot Grigo, som viste sig at være en rimelig anonym og lidt kedelig hvidvin. Her var gemalen lidt mere heldig med den rødvin, han valgte.

Som forret valgte jeg glaserede svinekæber med jordskokkecreme, syltede rødløg og pastinakchips. En lidt tung sag til en meget varm sommeraften og en ret stor servering af en forret, men ikke desto mindre velsmagende og med meget møre svinekæber. Der måtte godt have været lidt mere jordskokkecreme – eller evt. blot én svinekæbe – for jeg savnede lidt balance mellem mængden af kød og creme.

Kort tid efter fulgte hovedretterne – og de var noget større, end vi forventede! Jeg havde bestilt smørstegt kulmule med sommergrønt og skaldyrsbisque. Fisken var stegt tilpas – den ‘flagede’ fint, når man skar i den, og den var mør og tilpas saftig. Saucen var jeg dog ikke så begejstret for – den havde en brændt bismag, jeg ikke brød mig om. Heldigvis var grøntsagerne tilberedt perfekt – de var friske, sprøde og saftige på samme tid og bestod af gulerødder, bønner, asparges, ærter og spinat.

Portionen var som sagt ret stor – den var faktisk så stor, at jeg ikke kunne spise op! Nu har jeg måske ikke verdens største appetit, men gemalen – der havde bestilt en dejlig lammeret – måtte dog også levne. Selvfølgelig betød varmen noget for appetitten, men hvis jeg bestyrede Restaurant Upstairs, ville jeg kraftigt overveje at halvere portionerne (eller bare reducere dem 30% i størrelse). Så er det også lettere at friste gæsterne til at tage en dessert med i købet.

Desserten sprang vi over, men skal jeg være ærlig, så fristede de tre desserter heller ikke så meget (der var en jordbærdessert, pandekager med is samt en osteservering).

Jeg mener, at Restaurant Upstairs er ca. et år gammelt. Førhen lå der en kinesisk restaurant på dette sted, og her kom jeg en del gange både i gymnasiet og mens jeg læste på universitetet. Det var ret sjovt at se, hvor meget indretningen af stedet har forandret sig, og jeg syntes, at de havde valgt en ret gennemført stil.

Maden hos Restaurant Upstairs var – med enkelte skønhedsfejl – vellavet og med masser af smag. Den var måske ikke specielt innovativ, men det synes jeg heller ikke, at restauranten prøver at signalere – det virker mere, som om de ønsker, at du besøger stedet for at få god, solid mad lavet på friske råvarer.

To retter koster 305 kr, og det fandt jeg meget passende, og det er et sted, jeg gerne besøger igen en anden gang. Der vil jeg så overveje at nøjes med en eller to forretter kombineret med en dessert. Vi ender på fire stjerner til Restaurant Upstairs.

De seneste år har jeg mange gange overvejet at spise på Restaurant Vigen, der ligger ved Roskilde Fjord. Restauranten ligger utrolig smukt med kig ud over fjorden, og priserne er i et fornuftigt leje. Alligevel var det først, da vi blev inviteret ud i forbindelse med en familiefødselsdag, at vi prøvede stedet for et par uger siden.

Vi fik lidt brød og en smagfuld tomatcreme med kapers i, som vi kunne nippe til, mens alle ved bordet valgte hvilke retter, de ville have.

Jeg valgte en skindstegt multe med hvide asparges, fennikel og syltet havtorn til forret, og jeg fik en flot anretning. Retten i sig selv var udmærket, hvor fisken dog var på kanten til at være for anonym, mens de hvide asparges til gengæld kandiderede til at være de bedste, jeg har fået denne sæson. En meget mild ret, som gerne måtte have fået lidt modspil fra en smule syre og lidt grønt på tallerkenen – jeg savnede noget frisk og sprødt. Men ellers en glimrende forret.

Valget af hovedret var svært, for der var mange tiltalende retter på menuen. Jeg var tæt på at vælge lam, og den blev også valgt af de fleste andre i selskabet, men jeg endte med bagt escolar (smørfisk) med krydderurtegranulat, sprøde scorzonerødder samt tagliatelle med svampe og porrer. Det valg kom jeg ikke til at fortryde – sikke en lækker fisk! Portionen var relativ stor, men nu ligger fisk ikke lige så tungt i maven som rødt kød, og det var en sand fornøjelse at spise.

Der er ingen tvivl om, at lammeretten også var god – jeg smagte lidt fra en af de andre, som måtte levne, fordi portionen var ret stor – men den slog ikke den fantastisk smørfisk.

Da vi nåede til desserten, var jeg stærkt fristet af den kolde rabarbersuppe med vaniljeis og lakridstuille, men en af de andre i selskabet havde prøvet retten et par uger inden og mente, at suppen var for tynd og mild. Nu foretrækker jeg mad, hvor der er saft, kraft og masser af pondus i smagen, så jeg endte i stedet med pandekager med appelsincreme, mandelflager og vaniljeparfait. Gemalen tog så rabarbersuppen og måtte konstatere, at den var lige lovlig tynd. Mine pandekager var til gengæld ganske fine – en dejlig appelsincreme, der sammen med vaniljeparfaiten lagde sig som en fløjsdyne om de tynde varme pandekager og afsluttede en dejlig middag.

Det var en utrolig hyggelig aften på Restaurant Vigen, hvor vejret var med os, så vi kunne sidde udenfor. Min meget glade og energiske nevø sørgede også for, at jeg holdt formen ved lige, så mellem retterne legede jeg sammen med ham på det nærliggende græsareal. Derfor kan jeg heller ikke helt vurdere serviceniveauet hos restauranten, for jeg brugte for megen tid væk fra bordet. Umiddelbart hælder jeg til at give stedet fem forsigtige stjerner. Jeg diskuterede det med gemalen, som hældte mere til fire til Restaurant Vigen, da han dels fik andre retter end jeg (og var ikke lige så begejstrede for dem, som jeg var med mine valg), ligesom han mente, at serveringen fra tjenernes side ikke var helt oppe at ringe. Jeg kan som sagt ikke vurdere det sidste, så Restaurant Vigen er derfor vurderet til et sted mellem fire og en halv stjerne og fem stjerner.