Forfatter: Piskeriset

Currywurst

Currywurst

Når nu der hverken er festivaler eller Oktoberfest i år, så kan du da bare lave din egen currywurst! Denne tyske pølseret bliver jeg naturligvis nødt til at lave i forbindelse med mit tyske benspænd. Jeg synes, der kan virkelig stor forskel på currywurst, og 

Rejsetips til Sydjylland

Rejsetips til Sydjylland

Kortforsyningen.dk Dette er første rejseguide i en serie om Danmark. De sidste mange år har vi holdt miniferie forskellige steder i Danmark, og der findes virkelig mange dejlige steder, som er værd at besøge. Jeg synes, det er skønt at gå på opdagelse i eget 

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer – eller reibekuchen som de også kaldes visse steder i Tyskland – er små kartoffelpandekager, som bruges både i det søde og i det salte køkken. Det passer jo fint ind i mit tyske benspænd. Jeg holdt mig til det salte køkken denne gang og valgte at servere dem med laks og creme fraiche.

Kartoffelpuffer minder meget om rösti – bortset fra at jeg plejer kun at bruge kartofler, løg og æg i sidstnævnte. Og så steges kartoffelpuffer som regel enten i smør eller øl. Det kunne jeg jo ikke stå for, og jeg endte med at lave en kombination, så jeg først smeltede lidt smør på panden og derefter hældte øl på. Så fik kartoffelpandekagerne både lidt sprødhed og fedme fra smørret men også lidt karamelliseret smag fra øllet.

Kartoffelpuffer med laks

forret til fire personer

350-400 g kartofler
1 løg
1 æg
½ dl hvedemel
salt og peber
smør til stegning
ca. ½ øl

Derudover:
røget laks i skiver
creme fraiche

Skræl kartoflerne og riv dem på et rivejernet (gerne fint – jeg fik revet det lige lovlig groft). Pil derefter løget og riv det fint på rivejernet. Bland de to ting i en skål sammen med æg, mel, salt og peber.

Smelt en klat smør på en pande. Tilsæt derefter en god sjat øl og form derefter fire kartoffelpandekager ved at tage en stor spiseskefuld op i håndfladen, pres den let, så overskydende saft drypper af og tryk så kartoffelpandekagen ud på panden. Sørg for at trykke kanterne lidt ind på den, så den ikke bliver for pjusket at se på. Form tre mere. Lad dem stege i ca. 4 minutter, så der dannes skorpe. Smelt lidt mere smør på panden og vend dine kartoffelpuffer. Steg dem lige så lang tid på panden og tag dem så af. Brug samme metode til at lave fire mere.

Anret dine kartoffelpuffer på små tallerkner med røget laks og creme fraiche.

Note: Stegte kartofler smager jo altid godt, og det giver et fint touch med den lette sødme fra øllet. En fin forret som du også kan bruge som frokostret eller som let aftensmåltid til to personer.

Asparges med hollandaise

Asparges med hollandaise

Første tyske benspændsret er hverken med svin, kartofler eller øl – men med asparges! Tyskerne er nemlig meget glade for asparges, og det forstår jeg godt, for det er en af forårets skønneste råvarer. Og de er jo i sæson nu, så det er bare 

Maj: Tysk mad

Maj: Tysk mad

Nu tager jeg på en kulinarisk rejse sydpå – nærmere bestemt Tyskland, for i maj måned er benspændet tysk mad. Yes, jeg skal kigge nærmere på den tyske madkultur og hvad den kan byde på. Måske sidder du undrende og tænker “er det ikke bare 

Total yndlingsgin!

I løbet af den sidste måneds tid har jeg lavet flere indlæg om bestemte ginner, som jeg synes er interessante, men er der ikke også plads til et indlæg om mine absolutte favoritter? Selvfølgelig er der det.

Kategori: Dry Gin
Skal jeg blande en helt straight forward simpel gin & tonic (evt. med en skive citron/lime/agurk i – eller lidt sort peber), så foretrækker jeg Geranium eller Berliner Brandstifter. Sidstnævnte lyder måske sprængfarlig, men det er en virkelig lækker gin. Og har smagsmæssigt intet med ild at gøre.

Jeg er også lidt fristet til at smide Whitley Neill ind under denne kategori. Det er dog en gin med så mange smagsnuancer, at jeg næsten hellere vil nyde et lillebitte glas rent, for en tonic neautraliserer desværre en del af nuancerne, når man tilsætter den.

Kategori: Floral Gin
Jeg er normalt ikke så meget til floral smag i mad og drikkevarer, men i løbet af det sidste år er jeg stødt på flere florale ginner, jeg godt kan lide. Først og fremmest er der Nordes Gin, som jeg forelskede mig i sidste år, og så er der naturligvis også Blue Velvet Gin, som jeg prøvede for første gang i starten af marts. Det er ginner, jeg typisk vil nyde om foråret og sommeren.

Kategori: Frugtet Gin
Bevæger vi os over i frugt og bær, så kan jeg ikke komme uden om Copenhagen Orange Gin. Oh my, det er en lækker gin med masser af appelsinsmag – uden at det dog bliver lidt så sødt og intenst som Cointreau. I frugtkategorien er der selvfølgelig også slåen gin, hvor min favorit pt. er Elephant Sloe Gin. Tydelig bærsmag men ikke nær så sød som for eksempel Plymouth.

Kategori: Krydret Gin
Min favorit her er samtidig nok min ældste yndlingsgin – nemlig Opihr. Der er skruet godt op for blandt andet kardemommekapsler, og den er superlækker sammen med krydret mad eller bare en solrig dag.

Hvad er din yndlingsgin?


Cremet Gin Fizz

Cremet Gin Fizz

Det blev en cremet gin fizz, der blev sidste drink-eksperiment i forbindelse med mit gin-benspænd. Inspirationen fik jeg fra Fru Kofoeds Køkken, men jeg valgte dog at bruge lidt mere gin og fløde. Derudover skruede jeg også op for siruppen, så den blev mindre syrlig 

Ginkage med glasur

Ginkage med glasur

Jeg bliver simpelthen nødt til at bage en ginkage, når nu jeg har gin-benspænd! Det er ikke en kage, jeg har prøvet før, så jeg var ret spændt på resultatet. Jeg skelede til en opskrift fra Jane’s Patisserie, men skar ned på sukkeret, lavede lidt 

Sommerlige Nordes Gin

Sommerlige Nordes Gin

De seneste dage har min telefon insisteret på at vise mig fotos, jeg tog for et år siden, og det har været lidt vemodigt, da vi på det tidspunkt var på miniferie i Belgien med et vennepar. En ferie der i øvrigt blev yderligere forkortet pga. SAS-strejken. Suk.

Men den lille ferie bød på mange gode oplevelser – blandt andet et besøg på restauranten Alexandre, hvor jeg fik en fantastisk gin & tonic lavet på Nordes Gin. Den var så god, at jeg måtte skrive til restauranten et stykke tid senere, da jeg havde glemt navnet på ginnen.

Jeg er normalt mest til friske, småbitre ginner, men i løbet af det sidste års tid er jeg stødt på et par, der er søde, bløde og blomsteragtige, og som jeg virkelig godt kan lide. Den ene er Blue Velvet Gin og den anden er selvfølgelig Nordes Gin.

Nordes Gin – eller Nordes Atlantic Galician Gin – stammer fra Spanien og er lavet på druer samt 14 forskellige planteekstrakter – blandt andet hibiscus, citronverbena, eucalyptus og mynte. Det giver en fed, rund og ret blomstret smag uden at den dog føles parfumeret.

Eftersom Nordes Gin har en tydelig blomstersmag, så vil man typisk anbefale at kombinere den med en tonic med hyldeblomstsmag. Jeg synes dog, at ginnen er ret alsidig og går fint til de mere klassiske indian tonics, men er også virkelig skøn sammen med Fever-Tree Mediterranian Tonic.

Jeg serverede den selvfølgelig sammen med godt med isterninger samt lidt tørrede hibiscusblomster som garniture. Det er dog den slags gin, hvor man (læs: jeg) virkelig får lyst til at fyre en masse pynt af, så det må jeg gøre på et et senere tidspunkt, og det skal du selvfølgelig også gøre, hvis du har lyst.

Grovbrød med hytteost og rødløg

Grovbrød med hytteost og rødløg

Da jeg alligevel skulle ælte dejen til de pizzaer på grill, vi skulle have i weekenden, så tænkte jeg, at jeg lige så godt også kunne smække dejen sammen til dette grovbrød. Det er inspireret af et løgfoccacia, som CookieCrumble tidligere har blogget om, men