Forfatter: Piskeriset

Champagnemuffins

Champagnemuffins

Disse champagnemuffins har et lidt vildledende navn. De er nemlig lavet på Asti, der er en sød mousserende italiensk vin. Der er absolut ingen grund til at bruge champagne til disse muffins, for det er alt for dyrt. Men det er nu en gang, hvad 

Julemarengs

Julemarengs

Disse julemarengs er en let måde at få lavet lidt juleguf i sidste øjeblik. Det er til dig, der ikke har tyller til at lave kanelkys, men som til gengæld har lidt frugtfarve og sjovt glimmer, du gerne vil lege med. Denne udgave er lavet 

Surdejsboller på ølandshvede

Surdejsboller på ølandshvede

Jeg bagte surdejsboller på ølandshvede i går, hvor vi havde gæster til brætspil og hygge. De fine luftige boller passer jo fint til mit boblende benspænd i denne måned, og så var det samtidig en god anledning til at ‘motionere’ min surdej lidt.

Der er mange forskellige måder at arbejde med surdej på, og jeg fik lyst til at prøve den metode, som Grødgrisen bruger. Jeg tog derfor udgangspunkt i en opskrift derfra men justerede på målene og sammensætningen.

Surdejsboller

ca. 6 stk.

3 dl hvedemel
3 dl ølandshvedemel
3 dl vand
100 g surdej
1 stor spsk salt

Derudover:
rapsolie til opbevaringsboksen

Start med at tjekke, at surdejen er klar. Hvis du opbevarer den i køleskabet, er det en god idé at tage den ud dagen før og fodre den. Den kan blive klar på 2-4 timer, men det kan også tage længere tid. Tager du den ud dagen før, at du vil bage, har du derfor lidt ekstra tid til at få den op i gear.

Surdejen skal boble og dufte af frisk gær. Du kan teste, om den er klar til at brug, ved at putte en tsk surdej i et glas med vand. Hvis surdejen flyder, så er den klar til bagning.

Lad os komme i gang!

Rør de to typer mel sammen med vand i en skål og lad det stå under et fugtigt klæde en halv times tid. Ælt derefter surdej og salt ind i dejen.

Tag en stor plastbeholder med låg og smør indersiden med rapsolie. Læg bolledejen i bøtten og lad den stå med låg på en halv times tid. Fold nu hvert hjørne ind på midten af dejen (forestil dig et stykke papir, hvor du folder de fire hjørner ind mod midten). På den måde strækker du dejen let. Læg låget på og lad dejen hvile en halv times tid. Fold dejen igen og fortsæt denne rutine med foldning og hviletid, indtil du har foldet dejen 5-6 gange. Lad derefter bolledejen hvile under låg en halv times tid, inden du sætter dejen i køleskabet til næste dag.

Tag bolledejen ud en halv time før bagning. Varm en bageplade op i ovnen ved 250 grader. Imens vipper du dejen ud på en meldrysset bord og skærer forsigtigt dejen i mindre stykker ved at trykke en skarp kniv ned over dejen flere steder. Du skal ikke begynde at ælte dejen, for så ødelægger du de bobler, der allerede er i dejen. Læg dine surdejsboller på et stykke bagepapir. Hvis du gerne vil have dem runde, kan du tage hjørnerne på hvert stykke dej og klemme sammen i bunden af bollen. Når ovnen er nået op på 250 grader, tager du pladen ud af ovnen, trækker bagepapiret med bollerne over på det og sætter pladen ind igen. Bag dine surdejsboller i 15-18 minutter, indtil de er gyldne og luftige.

OBS – du kan sætte en skål med kogende vand i ovnen under bagningen for at få en sprød skorpe, men det fravalgte jeg denne gang.

Lad dine surdejsboller køle af, inden du nyder dem med ost, pålæg eller blot lidt smør.

Note: Surdejsboller kræver mere arbejde end boller lavet på gær, men jeg synes, at det er spændende at bage med surdej, så det gør mig ikke så meget. Og så smager de jo dejligt.

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød ser virkelig smukt ud, så da jeg faldt over en version uden gluten, vidste jeg, at det ville jeg prøve på et tidspunkt. Du kan dog også sagtens bruge almindeligt hvedemel i denne opskrift, hvis du er ligeglad med, om der er gluten i 

Jule gin & tonic med tranebær

Jule gin & tonic med tranebær

Prøv en jule gin & tonic til næste julefest! Til månedens boblende benspænd er det meget nærliggende at lave en gin & tonic version (da gin & tonic er min go-to-drink), og nu er det jo december, så … Men hvad er julet? Røde farver, 

Perlebygsalat med rødbede

Perlebygsalat med rødbede

Rødlilla perlebygsalat ser festligt ud på middagsbordet, og det trænger vi da til her i den mørke del af året.

Jeg fandt et over 10 år gammelt udklip fra et Spis Bedre-blad frem, hvor der var lavet en perlebygotto med rødbede og gedeost. Jeg valgte dog at lave den som en lun salat og udskiftede gedeost med feta. Man kan også drysse friskhakket persille over, men det er årstiden ikke rigtig til, så det sprang jeg over. Til gengæld tilføjede jeg lidt granatæblekerner.

Perlebygsalat med rødbede

4-5 personer

3 dl perlebyg
½ kg friske rødbeder
rapsolie til stegning
2 tsk timian
1 løg, finthakket
1 dl rødvin (kan erstattes af kraftig solbærsaft)
20-25 g smør
salt og peber
100 g fetaost
1 dl granatæblekerner

Skyl perlebyggen og kog det i letsaltet vand (følg anvisningen på pakken).

Mens det koger, skræller du rødbederne og skærer dem i små tern på ca. 1 x 1 cm. Hæld olie på en stor pande og steg rødbedeternene sammen med timian. Når de har fået fem minutter, tilsætter du løg og steger videre et par minutter. Når rødbedeternene er tæt på at være møre, tilsætter du vin/solbærsaft og rører godt rundt. Lad det simre videre, indtil væden er halveret.

Hæld vandet fra perlebyggen og vend grøntsagerne i sammen med smørret, så det smelter. Smag til med salt og peber og fordel fetaen ud over din perlebygsalat. Servér den gerne lun.

Note: Virkelig dejlig og festlig salat! Jeg vil anbefale den til svinekød eller til vegetarretter, men den går faktisk fint til mange af vinterens retter.

Juletræ i drink

Juletræ i drink

Kan man få juletræ i drink? Altså en drink, hvor det ser ud som om, at der er et lille juletræ i glasset? Jeg så en sjov video på YouTube for et stykke tid siden, hvor man støbte et lille rosmarinkvist i en stor isterning 

December: Boblende

December: Boblende

Der skal leges med bobler i december! Eller hvad mener jeg egentlig med bobler? Månedens benspænd er i den grad op til fortolkning, men der kommer helt sikkert drinks med bobler og noget konfekt med bobler … og måske også nogle varme retter, der bobler? 

Kaffetrøfler

Kaffetrøfler

Der blev rullet kaffetrøfler sidste weekend, da jeg havde noget fløde, der skulle bruges. Jojo, det giver da fin mening! Hvis ikke en rest fløde er den bedste undskyldning for at lave desserttrøfler her i december måned, så …

Jeg tog udgangspunkt i mine orangetrøfler, men udskiftede noget af den mørke chokolade med mælkechokolade samt udelod Cointreau og brugte i stedet noget instant kaffepulver. Jeg udelod også smørret.

Kaffetrøfler

200 g chokolade – gerne en blanding af mælkechokolade og mørk chokolade
1 dl fløde
1½ tsk knust instant kaffepulver

Derudover:
100-120 g mørk chokolade
evt. lidt kageglitter

Hak chokoladen fint og hæld den i en skål. Varm fløden op sammen med kaffepulveret, indtil det når kogepunktet. Hæld det over chokoladen og lad det stå i et halvt minut, inden du rører rundt. Bliv ved, indtil chokoladen er smeltet og du får en glat masse.

Stil skålen i køleskabet i nogle timer, indtil massen stivner.

Tag den ud af køleskabet og brug en teske til at tage lidt af chokolademassen op. Form den som små kugler, som du sætter på en tallerken.

Hak den mørke chokolade og smelt den forsigtigt over et vandbad. Dyp chokoladekuglerne i chokoladen og lad dem størkne på et stykke bagepapir. Når de er tørre, du kan eventuelt pensle dem med kageglitter.

Kaffetrøfler kan enten opbevares i en boks i køleskabet, hvis du godt kan lide at servere dem kolde, men de holder sig også fint i en mørk boks på køkkenbordet. Hvis du og resten af familien da kan holde fingrene fra dem …

Note: Chokoladetrøfler er en af mine favoritter, når det gælder konfekt, så disse kaffetrøfler var lige efter min smag. De smelter på tungen og har en fin smag af kaffe, der supplerer den fede chokolademasse godt. Du kan overveje at putte lidt mere kaffepulver i, hvis du vil have en kraftig kaffesmag.

Tjek også opskriften på kaffekarameller, hvis du er glad for kaffekonfekt.

Krondyrcuvette

Krondyrcuvette

Sådan en krondyrcuvette er vel svær at tilberede? Ikke nødvendigvis, men ligesom meget andet vildtkød skal man gøre det forsigtigt og i kort tid! Jeg købte nogle forskellige vildtudskæringer for et par måneder siden, da jeg fandt et godt tilbud. Blandt udskæringerne var der krondyrcuvette,