Tag: spidskommen

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Når vi taler om karry her i Danmark, tænker vi ofte på krydderiblandingen ved samme navn, men i udlandet bruges karry (dvs. curry) også ofte brugt om en kraftigt krydret sammenkogt bygget på mange af de krydderier, der plejer at være i en karryblanding. Den …

Vegetable Pozole stew – majsstuvning med grøntsager

Vegetable Pozole stew – majsstuvning med grøntsager

Nu bevæger jeg mig atter over i Tex-Mex hjørnet, for denne ret stammer oprindeligt fra Mexico, men serveres også – i en lang række forskellige udgaver – i Texas. Pozole er en form for majsstuvning eller suppe, som blandt andet indeholder maiz pozolero – eller …

Texas Brisket – i dansk fortolkning

Texas Brisket – i dansk fortolkning

Jeg kan ikke have et benspænd med texansk mad uden at lave en af de mest klassiske texanske retter – Texas Brisket! Problemet er blot, at den kødudskæring, man bruger til denne ret, er virkelig svær at skaffe i Danmark. Det skyldes, at der er forskel på, hvordan amerikanske og danske slagtere vælger at udskære oksekød. Brisket er en udskæring, som – så vidt jeg har forstået – som indeholder de to udskæringer, vi i Danmark kender som spidsbryst og tykbryst. Spidsbryst kan sagtens købes hos slagterne (og ind imellem i supermarkederne), mens tykbryst ofte ryger i kødkværnen og ender som hakket oksekød. Så med mindre du kan skaffe en US-importeret brisket (jeg har hørt fra pålidelig kilde, at Lidl ind imellem har denne udskæring), eller kan finde frem til en af de få slagtere, der kan bestille brisket til dig, så er retten temmelig svær at lave.

… men jeg opgiver ikke så let, så her kommer en snydeversion lavet på ren oksespidsbryst 🙂

OBS – Texas Brisket bør laves på en grill, der kan holde en konstant lav temperatur i 10-14 timer, og så skal du huske at bruge røgflis undervejs. Du kan dog også lave brisket på en almindelig kulgrill, men så skal du skifte kul undervejs.

Der er mad nok til 7-8 personer i denne brisket-opskrift.

Først skal du røre en rub sammen, som du kan gnide kødet ind i et døgn inden, at den skal på grillen.

Brisket rub

2 spsk almindelig paprika
2 spsk chilipulver fra supermarkedet
1 spsk spidskommen
1 spsk sennepspulver
1 spsk salt
½ spsk peber

Rør krydderierne sammen i en skål.

Sørg for at købe et godt stort stykke oksespidsbryst – gerne et med en god fedtmarmorering, da det ellers risikerer at blive tørt (den amerikanske udskæring indeholder mere fedt og har derfor større chance for at blive så mør, som den skal være). Vi havde købt et spidsbryst på ca. 3 kg. Den havde en fin marmorering inde i kødet, men der var desværre også en del uden på, så den blev trimmet for overflødig fedt, inden jeg gik i gang med at gnide kødet ind. Lad være med at fjerne al fedt, du kan se – fjern kun det, der sidder i større ‘klumper’ og som alligevel blot vil smelte bort, når du griller kødet. De resterende fedt beskytter kødet under grillningen, så det ikke tørrer ud.

Når kødet er trimmet og gnedet med rubben, dækker du det til og stiller det i køleskabet et døgns tid.

Vi skulle bruge vores Texas Brisket omkring kl. 18.00-18.30, så jeg stod op kl. 06.30 samme dag og gik straks ud i køkkenet, hvor jeg tog kødet ud af køleskabet og derefter tog 3 håndfulde røgflis – denne gang pekannøddetræ – og lagde i blød i vand. Derefter tændte jeg for grillen, som var klar ca. 20 minutter senere, hvor den stod på ca. 115 grader.

Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld 4-5 dl vand i den. Læg derefter grillristen på og placér kødet, så det får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 110-120 grader. Lad det derefter passe sig selv i fem timer.

Tjek ind imellem, om grillen holder en konstant temperatur. Når der er gået fem timer, laver du letkrydret marinade, som du derefter smører kødet med én gang i timen, indtil kødet er færdigt. Husk også at hælde ekstra vand i drypbakken.

Brisket marinade

3 dl øl
3 dl æblecidereddike
2 spsk ahornsirup
2 spsk hp-sauce (eller lignende krydret sauce)
½ dl rapsolie

Hæld ingredienserne i en gryde og varm det op, indtil det er på nippet til at koge. Lad det køle af og hæld derefter noget af det over grillkødet én gang i timen.

Efter ca. 11 timer var kødet færdigt, da det nåede en kernetemperatur på 89 grader. En brisket skal have en kernetemperatur på mellem 85 og 90 grader.

Jeg tog kødet af og lod det hvile under et stykke stanniol et kvarters tid, mens jeg hældte drinks i gæsterne.

Texas Brisket, brisket, oksespidsbryst, grill, røgning, oksekød, bbq, rub, chili, chilipulver, paprika, spidskommen, peber, ahornsukker, salt, sennepspulver

Så blev kødet skåret ud – og det viste sig heldigvis at være mørt og saftigt.

Oksekødet blev serveret sammen med en pozole.

… og vi prøvede selvfølgelig et par amerikanske øl til. Flasken til højre indeholder en af de få pale ales, jeg kan lide. Den er mild og dejlig. Den store øl til venstre stammer fra Kentucky og er muligvis den dyreste øl, jeg nogensinde har købt! Heldigvis viste den sig at falde i min smag. Selvom den både var røget og lagret på bourbonfade, så var den overraskende balanceret og slet ikke så bulderbasse-kraftig, som jeg frygtede. Jeg syntes, den passede fint til grillede kød.

Grillet kamsteg med fennikelfrø, jordbær med mascarponecreme – LCHF-style

Grillet kamsteg med fennikelfrø, jordbær med mascarponecreme – LCHF-style

Svin på grillen og jordbær til dessert – det er jo nærmest det mest danske sommermad, man kan opspore, så det udgjorde menuen, da vi fejrede Sct. Hans sammen med familien i går. Vejret var med os – det meste af tiden – så størstedelen …

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillen blev tændt i går, og selvom det tog lige lovlig lang tid, da grillstarteren gik ud flere gange, så lykkedes det os at sætte tænderne i en skøn, skøn grillkylling senere på aftenen. Kyllingen – vanen tro fra Løgismose – var aftenen inden blevet …

Indisk vegetargryde med pandebrød

Indisk vegetargryde med pandebrød

Da jeg havde engelsk benspænd, overvejede jeg blandt andet at lave en indisk ret undervejs. Englands tilknytning til Indien er ikke længere så stærk, men det indiske køkken er fortsat godt repræsenteret blandt restauranterne i London, og vi nåede da også forbi en rigtig god indisk restaurant, da vi var derovre for nylig. Mere om dette i næste uge.

Men tilbage til aftensmaden, som vi netop har nydt. Jeg var i det dovne hjørne og havde ikke rigtig planlagt aftenmåltidet, så da klokken nærmede sig spisetid, fandt jeg på at lave en indisk vegetargryde, for den kræver ikke så lang tids tilberedning (medmindre du bruger bønner og kikærter i retten). Jeg snusede lidt rundt på nettet og blev inspireret af en opskrift på indisk vegetargryde fra Eas Køkken. Jeg udelod dog flere ting – blandt andet aubergine og kari-blade – og skruede ekstra op for krydderierne. Vegetarmad må gerne smage af noget, og så giver det jo varmen…

Jeg improviserede et par pandebrød, som muligvis ikke er 100% autentiske (da jeg ikke ved, om indere bruger svedjerug), men de passede i hvert fald fint til retten.

Indisk vegetargryde

2 personer

1 løg
1 rød peber skåret i mindre tern
2 fed hvidløg
1 hel frisk chili
1 lille stang kanel
2 store modne tomater skåret i mindre tern
4 spsk røde linser
2 dl vand
olie til stegning
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
1 tsk gurkemeje
salt

Hak løget i tern og hvidløgene meget fine. Svits det kort i olie i en gryde – lad det ikke tage farve. Tilsæt tomater og peberfrugt. Rør godt rundt og lad det simre et minuts tid, inden du tilsætter krydderierne. Rør rundt. Tilsæt de røde linser og vandet. Lad det simre under låg i 15-20 minutter og servér indisk vegetargryde med det samme.

Note: Indisk vegetargryde er en godt krydret ret, der luner – jeg fik i hvert fald sved på panden, og det var såmænd ikke fordi, at den smagte så stærkt igen. Jeg var lidt bekymret for den chili, jeg brugte i retten, for den virkede temmelig hidsig, da jeg prøvesmagte den inden madlavningen, og af samme grund valgte jeg at spise en spsk mejeriprodukt til maden – det burde have været yoghurt naturel, men nu var det tilfældigvis creme fraiche, vi havde i køleskabet, og så måtte vi klare os med det.

Pandebrød

2 stk.

2 dl hvedemel
1 dl svedjerug
10 g smeltet smør
2 dl kogende vand
½ tsk bagepulver
lidt salt

olie til stegning

Rør hvedemel, svedjerug, bagepulver og salt grundigt sammen. Tilsæt smør og vand og rør det til en lind masse. Hæld et par spsk smagsneutral olie på en pande og steg brødene et ad gangen ved høj varme. OBS – når du hælder dejen ud på panden, så forsøg at glatte den så meget ud som muligt, så brødet ikke bliver for tykt.

Note: Hurtig og let måde at lave et saftigt madbrød på. Tilsæt evt. lidt krydderier.

Og så nød vi selvfølgelig en indisk øl til maden. Jeg ved ikke så meget om indiske øl, men mit generelle indtryk er, at de er rimelig milde og læskende, og det var denne øl i hvert fald.

 

pandebrød, brød, pandekager, hvedemel, svedjerug, smør, bagepulver
Vegansk linseret

Vegansk linseret

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind …

Vegansk pålæg – en på solsikkekerner og en på linser

Vegansk pålæg – en på solsikkekerner og en på linser

Jeg havde lovet MissMuffin at blogge lidt flere forskellige slags vegansk pålæg. Ganske vist fungerede linsefarsbrødet ganske godt som pålæg dagen efter, men her i weekenden tog jeg revanche og lavede hele to forskellige slags pålæg. Begge fandt jeg inspiration til, da jeg surfede på …

Linsesuppe – India style

Linsesuppe – India style

Gemalen var ikke hjemme den anden dag, og det skulle straks udnyttes – så kunne jeg nemlig lave linsesuppe! Jeg havde oprindeligt planer om at lave indisk dal, men vi var løbet tør for røde linser. Til gengæld havde jeg en suppeblanding, som jeg havde købt på en tidligere ferie, og den bestod af røde linser og spelt, så det kom i gryden i stedet sammen med en masse godt fra grøntsagsfadet. Indisk mad er i det hele taget meget vegetar- og veganervenligt, så det er oplagt at blive inspireret af det indiske køkken, hvis du gerne vil lave vegetar- eller veganermad.

Indisk-inspireret linsesuppe

1 person

1 lille løg, hakket
olivenolie
5-10 g frisk ingefær, skåret i små tern
8 halverede cherrytomater
1 lille snackpeber, skåret i små tern
1 tsk garam masala
½ tsk karry
½ tsk spidskommen
½-1 tsk knust chili
2 dl røde linser og speltkorn
3-4 dl kraftig grøntsagsbouillon
½ bundt frisk koriander, finthakket
salt og peber

Løget svitses i olien. Tilsæt ingefær, snackpeber og cherrytomater og rør godt i gryden i et par minutter. Tilsæt derefter alle krydderier undtagen salt og peber og rør rundt. Hæld linser, speltkorn og kraftig grøntsagsbouillon i gryden og lad det simre ved svag varme i 45 minutter. Kig til gryden et par gange undervejs, og er din linsesuppe ved at koge tør, tilsætter du lidt mere grøntsagsbouillon. Suppen skal være tyktflydende. Rør den hakkede koriander i til sidst og smag til med salt og peber samt evt. lidt mere af de andre krydderier. Servér din linsesuppe med det samme.

Note: Meget lækker og frisk linsesuppe, som har masser af smag og mætter godt. Suppen er så fyldig og fuld af smag, at den også bør tiltale mere suppeskeptiske personer.

Gulerodshumus, rødbedesalat og spidskålssalat med gojibær og abrikoser

Gulerodshumus, rødbedesalat og spidskålssalat med gojibær og abrikoser

Jeg havde ikke de store aftensmadsplaner i søndags, hvor vi havde gæster, for vi havde i forvejen smovset i kanelstang om eftermiddagen. Jeg lavede derfor en række mindre retter, og så kunne folk selv sammensætte tallerkenens indhold. Alt var selvfølgelig vegansk, nu vi er i …