Tag: smør

Asparges med limehollandaise

Asparges med limehollandaise

Vi havde gæster i fredags, og de blev udsat for rosé og en lille vifte af spændende retter, hvor første ret var asparges med limehollandaise. Jeg havde set opskriften i et gammelt Spis Bedre-blad, men den drillede lidt undervejs og havde svært ved at tykne. 

Grønkålstærte

Grønkålstærte

Denne grønkålstærte bliver sidste ret i mit grøn mad-benspænd, og det er samtidig også et farvel til vintermaden. Selvom vejret er ret ustadigt pt, så vinker jeg farvel til kål og rodfrugter og inviterer sommergrøntsagerne ind i madlavningen igen. Når man som jeg spiser meget 

Tudsekager med lakridsskum

Tudsekager med lakridsskum

Når nu der findes kajkager – burde der så ikke også være tudsekager? Det synes jeg i hvert fald er oplagt, og da jeg allerede var godt i gang med at lege med de klassiske frøkager sidste weekend, så måtte jeg naturligvis også lave en tudseudgave.

Og hvad er er tudsekager så? Jeg har besluttet mig for, at det er en mørkegrøn udgave af kajkagen – men med lakridsskumfyld! Kombinationen af lakridsskum, hindbærmarmelade og marcipan er superlækkert!

Tudsekager

9 stk.

9 nøddebunde efter denne opskrift

Fyld:
3 blade husblas
3 dl fløde
3 spsk flormelis
1 spsk knust lakrids (ikke med top)
9 tsk hindbærmarmelade

Marcipanovertræk:
400 g marcipan
3 spsk glucosesirup
3 dl flormelis
grøn + brun konditorfarve eller frugtfarve

Pynt:
10 g hvid chokolade
100-120 g mørk chokolade
lidt marcipan eller fondant, der er farvet rød

Bag nøddebundene og lad dem køle helt af.

Put husblassen i et koldt vand i ti minutter. Pisk fløden til let skum og tilsæt så flormelissen. Pisk det til stift flødeskum og rør så lakridspulveret i. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i mikroovn eller over vandbad. Vend det i flødeskummet og hæld det i en sprøjtepose. Læg den i køleskab i en halv times tid.

Smør 1 tsk hindbærmarmelade på hver af bundene. Tag lakridsskummet ud af køleskabet og sprøjt det på hver bund.

Ælt marcipanen med farve, glucosesirup og halvdelen af flormelissen. Tilsæt mere flormelis – og evt. farve – i takt med, at du ælter marcipanen til en ensartet og glat masse. Rul det ud i et tyndt lag på en flormelis-drysset overflade og stik cirkler ud med en diameter på ca. 12 cm. Fold disse om hver kage og pres kanten af cirklen ind mod bunden af hver tudsekage.

Smelt den mørke chokolade over vandbad eller langsomt i en mikroovn. Dyp bunden af hver kage i den smeltede chokolade – brug gerne en lille ske eller lignende til at smøre/vippe lidt chokolade op langs kanten af bunden, så marcipanovertrækket ‘limes’ sammen med bunden. Lad dem størkne på et stykke bagepapir.

Brug sukkerøjne til at pynte dine tudsekager eller lav dem selv med smeltet hvid chokolade og smeltet mørk chokolade. Skær en mund til tudsen – tilføj eventuelt en lille tunge.

Note: Hæhæ! Jeg kunne simpelthen ikke stå for muligheden for at lave en lidt anderledes kajkage, og disse tudsekager er ikke til at stå for! Du kan vælge at tage en tredjedel af marcipanen fra og ælte det i en anden farve – for eksempel gul eller brun – inden du delvis ælter den sammen med den grønne marcipan. Så får du et mere ‘blakket’ skind til dine tudsekager.

tudsekager, tudsekage, kage, kajkager, kajkage, marcipan, konditorfarve, fløde, husblas, lakrids, flormelis, hvedemel, nødder, rørsukker, æg, smør, chokolade
Hjemmelavede kajkager

Hjemmelavede kajkager

Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille 

Ærtemos og bøffer

Ærtemos og bøffer

Vil du pifte aftensmaden op, så prøv at servere ærtemos som tilbehør. Her blender du kogte ærter og rører det sammen med kartoffelmosen, så den får en smuk grøn farve. Og selvfølgelig en dejlig smag af ærter. Den passer også fortrinlig til mit grøn mad-benspænd 

Bagte porrer med ost

Bagte porrer med ost

Bagte porrer med ost er en enkel og lækker ret, som du kan bruge som forret – evt. pyntet med lidt ekstra grønt – eller som tilbehør til anden ret. Jeg havde set den enkle fremgangsmåde hos Spend with Pennies, hvor der dog ikke var skrevet mængdeangivelser, så det eksperimenterede jeg mig frem til.

Det er måske en lidt bleg ret i forhold til mit grøn mad-benspænd, meeen jeg har besluttet mig for, at den hører til alligevel.

Bagte porrer med ost

2 personer (hvis forret)

2 porrer
lidt vand
ca. 1 spsk koldt smør
salt og peber
ca. 2 spsk fintreven hård ost – gerne parmesan eller Vesterhavsost

Skær top og bund af porrerne og halvér dem. Skyl dem godt og sørg for at tjekke, at der ikke gemmer sig jord mellem bladene. Læg dem i et ildfast fad og hæld lidt vand i bunden. Du kan også bruge bouillon eller hvidvin, hvis du har lyst. Drys salt og peber over porrerne og skær smørret i meget tynde skiver, som du lægger oven på porrerne. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Drys så osten over og giv dem yderligere 5-10 minutter, indtil osten er gylden.

Servér de bagte porrer med det samme – evt. med lidt ekstra grønt og ristet brød til.

Note: Saftige og let sødmefulde porrer. Det er en mild ret – med mindre du bruger en kraftig ost – og den vil smage skønt sammen med letristet hvedebrød.

Ribstærte med marengs

Ribstærte med marengs

Jeg er i gang med at bruge de sidste bær fra sommerhøsten, og her fik jeg lyst til at bage en ribstærte. Faktisk bagte jeg tre små tærter, da vi fik min svigermor på besøg, men du kan selvfølgelig bage én stor tærte. Kagen er 

Ærtetærte

Ærtetærte

Jeg indrømmer gerne, at ærtetærte delvis opstod på grund af det fantastiske navn! Jeg sad og brainstormede ideer til mit grøn mad-benspænd og tænkte på at putte ærter i en tærte… og vupti, ideen til ærtetærte var født! Det er en meget grøn og mild 

Kanelbullar – kanelsnurrar

Kanelbullar – kanelsnurrar

Svenskerne er ikke blot kendt for deres knækbrød, som jeg skrev om i går – deres kanelbullar er også meget værdsat her i Danmark. De minder en del om kanelsnegle men er helt overordnet formet lidt anderledes og indeholder mere sukker.

Svenskerne har som tidligere nævnt flere mærkedage for bestemte kager, og i dag er faktisk vaffeldag! Men jeg havde mere lyst til kanelbullar, og deres dag er først til oktober, hvilket jeg jo ikke kan vente på. Men vil du være true mod dagen, så kan du jo bage æblevafler i aften.

Jeg hentede inspiration fra Mathem men justerede på flere af målene og skruede blandt andet op for mængden af remonce.

Kanelbullar

ca. 16 stk.

25 g gær
2½ dl håndvarmt mælk
½ tsk salt
1 dl rørsukker
½ tsk kardemomme
125 g blødt smør
ca. 8 dl hvedemel

Remonce:
100 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 spsk kanel

Derudover:
1 æg, pisket
lys sirup
perlesukker

Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og smør og rør det grundigt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt og tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen kort og lad den så hæve i 1-1½ time.

Rør remoncen sammen.

Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Smør den ene halvdel af dejen (på den lange led) med remoncen. Læg den anden halvdel af dejen over og skær strimler på ca. 2 cm bredde. Tag en strimmel og sno den inden du snor den et par gange om din ene pegefinger. Stik spidsen af strimlen ind i midten af dejen, når du trækker fingeren ud. Sæt dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt, indtil du har formet alle kanelbullar. Pensl dem med pisket æg.

Bag dine kanelbullar ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sæt dem på en rist og pensl dem med lys sirup og drys dem med perlesukker.

Kanelbullar er – på grund af smørmængden – bedst samme dag, de er bagt, men de kan også sagtens fryses ned og lunes en anden dag.

Note:

Kartoffelgratin med mozzarella

Kartoffelgratin med mozzarella

Jeg fik denne opskrift på italiensk kartoffelgratin fra en kollega, og den er øjeblikkelig blevet min yndlingsgratin! Ja, den har tilmed slået min torskegratin, som jeg ellers holder meget af. Denne kartoffelgratin indeholder nemlig en gavmild mængde ost, og jeg eeeelsker ost! Det gør dog