Nye sjove madoplevelser
Her kommer sidste opskrift i forbindelse med surmælks-benspændet, for nu skriver vi september måned og det er snart tid til at præsentere denne måneds benspænd. Men først denne uforskammet gode ymerkage, som jeg bryggede sammen tidligere på ugen, da jeg skulle forkæle en flok seje …
I tirsdags havde vi brætspilsgæster og efter en gang traditionel mexmad – og et par timers brætspil – fik jeg lige sneget denne kærnemælksrand ind til dessert. Den hørte selvfølgelig til månedens benspænd, og inspirationen fik jeg fra Nordisk Køkken, hvor jeg dog brugte lidt …
Jeg har tidligere lavet æblesmør… eller rettere jeg troede, jeg havde lavet æblesmør, indtil jeg læste hos KageAnarkisten, at æblemassen skal koges i meget længere tid, end jeg oprindeligt havde lært. Vi fik en pose lysegrønne og meget fine sommeræbler fra mine svigerforældre den anden dag, og størstedelen af dem indgik i produktionen af et par glas æblesmør – selvfølgelig inspireret af KageAnarkisten men med anden krydring.
2 glas
1½ kg syrlige sommeræbler
4 dl vand
400 g rørsukker
1 knips salt
1 vaniljestang
10 kardemommekapsler
Æblerne vaskes og skæres i både, inden de puttes i en gryde (nej, du skal hverken fjerne skræl eller kernehus). Hæld vandet over æblerne, bring gryden i kog og lad æblerne simre under låg, indtil de er kogt helt ud.
Tag gryden af varmen og mos æblemassen gennem en sigte, så det bliver til fin puré. På den måde får du også siet kernehusene fra. Den fine puré hældes i en gryde sammen med sukker og salt. Vaniljestangen flækkes, vaniljekornene skrabes ud, og både korn og stang puttes i gryden. Kardemommekapslerne skal lige have et tryk, så de åbner sig, inden de også hældes i gryden.
Bring mosen i kog og lad de simre et par timer. Kogetiden afhænger af, hvor høj eller lav varme du bruger – jo højere varme, jo kortere kogetid – og jo oftere skal du røre i gryden. Jeg kogte pureen i ca. tre timer ved middelvarme og rørte i gryden ca. hvert kvarter. Massen skal være tyk, brun og så fast, at du kan tegne streger med det på en tallerken, uden at det flyder ud.
Hæld æblesmørret på skoldede glas og nyd det som pålæg på en bolle eller som tilbehør til efterårs- og vinterretterne.
Note: Det er mildt, godt og lækkert med den fine æblesmag blandet med vanilje og kardemomme. Du kan selvfølgelig eksperimentere med andre krydderier, og jeg kan for eksempel forestille mig, at kanel og stjerneanis også vil gøre sig godt i en portion æblesmør.
Tidligere på ugen faldt jeg over nogle store, mørkerøde, og saftige blommer hos en af grønthandlerne, og sådan en pose måtte straks med hjem. Da jeg havde nydt et par stykker i rå udgave, blev resten af frugterne skyllet og udstenet, inden de blev kogt …
Min far laver verdens bedste syltede drueagurker OG verdens bedste syltede asier! Af samme grund har jeg aldrig selv forsøgt mig i den retning, for det ville jo være helt umuligt at komme op på siden af. Ikke desto mindre har jeg netop leget med …
I søndags afrimede vi fryseren, hvilket var en fin anledning til at få brugt et par ting, jeg lige faldt over. Det gik blandt andet ud over en pose brombær, som jeg købte i foråret, og som jeg havde lyst til at forvandle til brombærlikør. Dagen før havde jeg nemlig opdaget en opskrift, jeg skrev ned for mindst fem år siden og derefter glemte alt om, og nu var det på tide at eksperimentere! I den originale opskrift indgår der snaps, men da jeg ikke kan fordrage det (og derfor heller ikke har det på lager), fik jeg i stedet lyst til at eksperimentere med Pastis, så brombærrene fik et kækt modspil af lakridssmagen.
300 g friske eller frosne brombær
3-3½ dl rødvin
600 g rørsukker
1½ dl Pastis
Rør alle ingredienserne sammen i en skål, stil den i køleskabet og rør i den flere gange om dagen, indtil sukkeret er opløst – det tager tre-fire dage. Sigt bærrene fra, hæld likøren på flaske og lad den evt. stå et par uger mere, inden du drikker af den. Den kan dog drikkes med det samme.
Note: Jeg var ret begejstret for det lille snert af lakrids, som likøren fik fra Pastis – det tog en smule af sødmen og gav lidt mere dybde i smagen. Billedet er taget, inden jeg er helt færdig med at røre sukkeret ud, ligesom jeg normalt ikke ville servere så meget likør på én gang – det bliver trods alt for voldsomt.
I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk …
I sidste uge havde vi besøg af et vennepar, der både blev udsat for en funky grøn drink, stegt svineskank samt panna cotta med rosenvand! Den grønne drink var igen igen en skøn sag, jeg eksperimenterede mig frem til. Green Ice 1 drink en lille …
I denne weekend skal jeg rigtig plukke stikkelsbær, for vores små buske bugner, og jeg glæder mig til at bruge bærrene i alt muligt. Jeg er dog tyvstartet og har lavet de første glas med stikkelsbærmarmelade – uhm! Det lykkedes mig tilmed at lave en version uden stjerneanis, selvom jeg virkelig har en svaghed mht. at kombinere stjerneanis med marmelade.
2 glas
500 g røde stikkelsbær (grønne kan selvfølgelig også bruges)
350 g rørsukker
1 stang vanilje
½ dl vand
saften fra en halv citron
Nip stikkelsbærrene og skyl dem i koldt vand. Hæld dem i en gryde sammen med sukker og vand. Slæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både vaniljekorn og -stang i gryden. Lad det koge op og lad det derefter småsimre i 15-20 minutter. Rør citronsaften i, rør godt rundt og tag vaniljestangen op af din stikkelsbærmarmelade med en ske, så du ikke brænder dig på den varme masse. Blend marmeladen og hæld den på skoldede glas, som er skyllet med vodka. Opbevar din stikkelsbærmarmelade køligt – gerne i køleskab.
Note: God stikkelsbærmarmelade med en vis dybde og fin balanceret med vaniljekornene.
… og til sidst et billede af Leopold, som gjorde os selskab, da gemalen og jeg lå på et tæppe i haven sidst på eftermiddagen og nød solskinnet og livet. Der er nu ikke noget som solskin, lidt koldt at drikke, en god bog i den ene hånd og en kat i den anden…
Hvad er det? Er det ikke en lille feriekage? Jo, det er! En jeg-går-på-ferie-kage, som jeg havde med til kollegerne inden ferie (ja, jeg har mere end én kollega, og ja jeg havde flere kokosmuffins med!). Inspirationen fik jeg fra Bitten, dog med et par …