Nye sjove madoplevelser
Efteråret er snart over os, så det er jo passende, at en af de sidste græske retter, jeg lavede i august måned, var kleftiko – en græsk simreret. Kleftiko er en skøn, fyldig ret med lam, og det er en ret, der passer sig selv …
I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret …
Indtil nu har jeg lavet al pasta selv i forbindelse med månedens pasta-benspænd, men sidste weekend valgte jeg at lave en ret, hvor jeg skulle bruge ‘skålformet’ pasta, og da jeg ikke har en superavanceret pastamaskine, så måtte jeg i supermarkedet for at købe ind. Det blev til disse gnocchi sardi, som jeg fandt i Irma, og de blev kombineret med en langtidssimret kalveragout.
Men hvorfor var det vigtigt, at pastaen var skålformet? Se, pasta er ikke bare mad for italienerne – det er nærmest en religion. Som udefrakommende kan det godt virke som en anelse skørt, når italienerne i dybeste alvor fortæller, at man ikke bare kan bruge de forskellige pastatyper, som man lyster. Der er ganske enkelt pastaretter, de nægter at servere, hvis ikke de har præcis den pasta, der hører sig til!
Men der er noget om det, for pastaens størrelse, udformning og struktur kan bestemt påvirke oplevelsen af retten. Til min kalveragout havde jeg brug for en pastatype, der kunne opsamle noget af den dejlige tomatsauce, og her var disse skålformede pasta-gnocchi ganske glimrende. Jeg tror dog, at en skålformet pasta, der var lidt mere ‘åben’, ville have været endnu bedre.
Det kan i øvrigt være, jeg skriver lidt mere om forskellige pastatyper i slutningen af mit pasta-benspænd.
2 personer
300 g skært oksekød
1 løg, skåret i tynde både
olivenolie
1 spsk basilikum
1 dåse flåede tomater
3 fed hvidløg, hakkede
1½ dl rødvin
smag til med salt, peber og balsamicoeddike
Tilbehør:
‘skålformet’ pasta – for eksempel disse gnocchi-skaller
friskrevet parmesan
friske basilikumblade
Hæld lidt olivenolie i en gryde og svits løgbådene og hvidløgene i et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det godt, inden du tilsætter tørret basilikum, tomater og rødvin. Læg låg på gryden og lad din kalveragout simre videre i ca. 2½ time ved svag varme. Rør i den et par gange undervejs og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den er ved at tørre ud.
Kog pastaen – sørg for, at den stadig har lidt bid, når du hælder vandet fra og overhælder pastaen kort med lunkent vand (ellers fortsætter pastaen med at ‘koge indvendig’ og risikerer at blive blød og splattet).
Vend din kalveragout i pastaen og drys parmesan og basilikumblade over inden servering.
Note: Mør, enkel og velsmagende kalveragout, der næsten laver sig selv. Nu har sommeren jo været noget blandet indtil videre, så det føltes ikke særlig unaturlig at lave simremad, selvom det egentlig er noget, jeg forbinder med efterår og vinter.
Denne udgave af elgsteg får dig måske til at tænke på efterår eller vinter, men med det balstyriske vejr, vi havde i går, så passede det fint som gæstemad, da jeg havde besøg af The Boyz. Jeg købte denne elgsteg sammen med noget andet vildtkød …
Gemalen og jeg købte en større portion friskhakket oksekød fra en lokal landmand for nogle uger siden, og i den forbindelse snuppede vi også et par pakker kalvehaler med, nu vi alligevel var ved at fylde fryseren. Jeg tog den ene pakke op i lørdags …
Foråret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden havde jeg lyst til at lave en æble-baconsauce i anledning af mit baconbenspænd, og da jeg havde opdaget en pakke svinekæber i supermarkedet, var det alligevel for fristende – svinekæber og baconsauce lød som en vinderkombination!
2 personer
4 svinekæber
smør eller baconfedt
1 løg, hakket
3 dl rødvin
2 dl kraftig bouillon – enten grøntsags- eller svinebouillon
1 tsk sorte peberkorn
200 g champignons, rensede og skåret i kvarte
Æble-baconsauce:
1 stort æble
150 g bacon
1 tsk rosmarin
2 dl vand
rørsukker
salt
Fjern eventuelle hinder fra svinekæberne. Smelt en klat smør eller baconfedt i en gryde og tilsæt løg. Svits dem bløde ved mediumvarme og skub så løgternene til side i bunden af gryden, inden du lægger svinekæberne på grydens bund. Svits dem på begge sider og tilsæt derefter peberkorn, rødvin, bouillon samt svampe. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½ time.
Fjern kernehuset fra æblet og skær både æblet og baconen i små tern. Svits baconen i en gryde ved mediumvarme. Når baconen er ved at være gennemstegt, tilsætter du æbler og rosmarin. Rør godt rundt i grydens indhold og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter vand. Læg låg på gryden og lad det simre videre ved lav varme, indtil æblerne er helt møre. Blend grydens indhold og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis saucen bliver for tyk. Smag din æble-baconsauce til med rørsukker og salt.
Servér svinekæber, champignons og æble-baconsauce sammen med rustik kartoffelmos.
Note: Dette er rigtig comfort food – smørmør, fyldig og mættende mad, der har et fint sødt pift fra æblerne og en dejlig smag af bacon i baconsaucen.
OBS – husk at gemme væden fra kogningen af svinekæber – den kan du koge ind og bruge som base i en anden sauce.
Det er alt for længe siden, at jeg har brugt indmad i madlavningen, men det fik jeg rådet bod på i sidste uge, da jeg lavede denne ret med lammehjerter. Jeg fik samtidig sneget en rest bacon med i retten – ikke kun på grund …
Jeg elsker vildtkød, og jeg elsker især at eksperimentere med vildtkød i madlavningen. Jeg har længe ønsket at få fat i noget elgkød, men det er stort set umuligt at opdrive her i Danmark. I efteråret så jeg elgfars i Torvehallerne, men det er eneste …
Da jeg researchede på månedens varme drikke-benspænd, faldt jeg blandt andet over caudle – en engelsk middelalderdrik, der lød ret interessant. Den kan laves på mange forskellige måder, og jeg er både stødt på versioner lavet på øl og på vin. Varm øl er jeg ikke meget for, men varm vin kan jo være ganske godt, og da december venter i næste uge, gør det jo ikke noget, at man ‘forbereder’ sig og drikker en gløgg-agtig varm drik.
For ja – caudle kan på nogle måder godt minde om gløgg. Den version, jeg lavede, var baseret på vin, sukker og krydderier. Jeg har også læst, at der kan indgå rosiner og mandler i fremstillingen af caudle, og så er det jo nærmest gløgg! Og visse opskrifter indeholder også brødkrummer…
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg fandt på Hubpages, men tilpassede den egne smagsløg, ligesom jeg også brugte et par elementer, jeg så i andre opskrifter. Jeg tror, caudle ofte laves på hvidvin, men jeg valgte at lave den på rødvin – det gav nemlig en ret flot farve.
2 små glas
2½ dl god, fyldig rødvin
1 tsk hvedemel
1 stykke frisk ingefær på størrelse med hovedet på en teske, skåret i skiver
1 æggeblomme
0,75 dl rørsukker
en knivspids stødte nelliker
Pynt:
lidt stødt ingefær
et par safrantråde
Hæld en lille smule vin i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld resten af vinen i en lille kasserolle og rør melblandingen ud i det. Tilsæt sukkeret og den friske ingefær og varm vinen op. Tag kasserollen af varmen, lige inden vinen begynder at koge. Lad det køle af, indtil det har samme temperatur som spidsen på din lillefinger. Rør æggeblommen i rødvinen og sæt kasserollen tilbage på komfuret. Varm det langsomt op, mens du rører det med jævne mellemrum. Tag det af, inden det begynder at koge. Smag til med nelliker.
Si drikken og hæld caudle på glas. Pynt evt. med lidt stødt ingefær og safran.
Note: En sødmefuld, letkrydret og ret cremet drik – meget spændende med den silkebløde konsistens. Farven er også ret funky – lyslilla og ‘mælket’ på samme tid.
Denne hareragout er lavet på to harelår – lige præcis de to styks, der blev tilovers, da jeg for nylig lavede stegt hare. Her tog jeg nemlig lårene fra, inden jeg putte haren i ovnen, for ellers var portionen blevet alt for stor. Jeg havde …