Tag: rødvin

Pizza med oksekød og grillet peberfrugt

Pizza med oksekød og grillet peberfrugt

Jeg fik lyst til at lave et nyt pizza-eksperiment for nylig og endte med at smide en pizza med oksekød på grillen. Vi fik virkelig ikke grillet særlig meget i sommers, så jeg prøver at tage revanche her i de kolde måneder, når der ind 

Grydesteg med pastinakfritter

Grydesteg med pastinakfritter

Jeg havde lyst til at forkæle gemalen – og mig selv – sidste weekend, så jeg fandt en lille grydesteg frem fra fryseren, som jeg fandt på tilbud for et stykke tid siden. Den var selvfølgelig økologisk, men det betød også, at der var en 

Vildand med blommer og vildris

Vildand med blommer og vildris

Jeg har fået fat i en vildand, og den skal naturligvis – i anledning af ris-benspændet – have følgeskab af vilde ris! Jojo, det må godt være sjovt at lave mad 😉

Vildtkød er ikke altid let at tilberede, og vildand er ingen undtagelse. Jeg har dog tidligere haft succes med at langtidstilberede vildand, hvor kødet bliver saftigt og mørt, så det gjorde jeg også denne gang. Jeg vil til gengæld fraråde at stege en vildand på samme måde som en almindelig and – så risikerer du let, at kødet bliver meget tørt og sejt.

Vildand med vildris

2 personer

1 vildand, skåret i fire dele
smør til stegning
10 enebær, knuste
½ tsk sorte peberkorn, knuste
3 dl kraftig andefond
3 dl vand
1 dl rødvin
350 g blommer uden sten
½ spsk maizena
1-2 spsk blommemarmelade

Rissalat:
en stor håndfuld fintsnittet spidskål
1 dl vildris
olivenolie

Smelt smør i en stor gryde og brun andestykkerne på alle sider. Tilsæt de øvrige ingredienser (undtagen maizena) og rør godt rundt. Læg låg på gryden og lad det småsimre i to timer. Mens anden tilberedes, koger du vildrisene (følg anvisningen på pakken – de skal typisk have 40-50 minutter). Lad risene køle lidt af. Hæld den snittede spidskål i en skål sammen med et skvæt olivenolie. Kram kålen godt og vend så risene i kålen.

Når din vildand har simret i to timer, hælder du ca. 2 dl af væden over i en lille kasserolle – si evt. væden inden. Hæld et lille skvæt af væden over i en lille skål og rør derefter maizenaen grundigt ud i den. Varm kasserollen med væden op. Når det begynder at boble, rører du maizena-væden i. Smag til med salt, peber og evt. lidt blommemarmelade (eller sirup), hvis du gerne vil have saucen lidt sødere.

Servér din vildand med rissalat og sauce.

Note: En utraditionel kombination af vildand, rissalat og sauce men ikke desto mindre en, der faldt i god jord hos både gemalen og jeg. Mmmm! Den lette sødme fra blommerne klæder anden virkelig godt, der er godt med bid i risene, og så giver spidskålen et sprødt og frisk pift til retten.

Kødstuvning med gulerødder og kartofler

Kødstuvning med gulerødder og kartofler

Her i weekenden var det atter tid til madlavning med mindre opvask – denne gang en kødstuvning med gulerødder og kartofler. Vi købte for nyligt noget friskhakket oksekød fra en lokal landmand, så det ville jeg godt bruge i madlavningen, og så blev det samtidig 

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Selvom vejret har været liiiige til den kolde side de seneste uger, så er det jo forår, og derfor er det på tide at få udryddet de sidste vinterråvarer i fryser og forrådskammer. Derfor valgte jeg at lave grydestegt kalveklump i sidste uge, da jeg 

Svinekæber i tomatsauce

Svinekæber i tomatsauce

Vinteren er ved at være ovre, men jeg nåede lige at lave en omgang simremad mere i form af langtidssimrede svinekæber i tomatsauce. Jeg elsker simremad men har lavet det overraskende få gange denne vinter, så det var med stor fornøjelse, at denne ret blev nydt.

Svinekæber i tomatsauce er min fortolkning af, hvordan en simreret får et italiensk twist, og retten blev da også serveret sammen med kogt pasta. Du er dog velkommen til at servere kartoffelmos til, hvis du har mere lyst til det.

Svinekæber i tomatsauce

4-5 personer

ca. 1 kg svinekæber
smør til stegning
1 stort løg, skåret i tern
2-3 tsk oregano
2-3 tsk timian
1 dåse tomater
2-3 dl rødvin
salt og peber

Derudover:
kogt pasta
stegte champignoner
friskrevet parmesan
frisk salvie

Fjern eventuelle fedtstykker og sener fra svinekæberne. Smelt smør i en gryde og brun svinekæberne på alle sider. Tag kødet op og smelt lidt mere smør i gryden. Svits løgene samen med oregano og timian, indtil løgene bliver bløde. Hæld kødet tilbage i gryden og tilsæt tomater og rødvin. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i 2½ time. Smag derefter til med salt og peber.

Servér dine svinekæber i tomatsauce med pasta, stegte svampe, friskrevet parmesan samt evt. et par friske salvieblade – bare så der også er et grønt touch 🙂

Note: Langtidssimret kød bliver smørmørt, og disse svinekæber i tomatsauce var ingen undtagelse. Det var sjovt at få pasta til – vi plejer næsten altid at få kartoffelmos til simremad – men det fungerede fint med det italienske twist. En dejlig enkel simreret med masser af smag og fylde.

Lårtunge i stegeso

Lårtunge i stegeso

Sidste weekend havde vi gæster, og i den forbindelse fandt jeg en lårtunge frem fra fryseren. Lårtunge er ikke en udskæring, jeg støder på særlig tit, så jeg surfede lidt på nettet for at få inspiration til tilberedningen. Det viste sig, at der både er 

Fasan i rødvin

Fasan i rødvin

Jeg fandt en lille fasan i fryseren i sidste uge, som straks blev brugt i et nyt fasan-eksperiment – fasan i rødvin. Det passede nemlig godt ind i mit stop-spild-af-mad-benspænd, da jeg så fik brugt både fasan og rødvin fra fryseren på samme tid. I 

T-bone steak med efterårstilbehør

T-bone steak med efterårstilbehør

Tidligere på ugen købte vi en stor portion oksekød, så nu har vi oksekød nok til hele vinteren og en god del af foråret! Da vi hentede kødet hos slagteren, benyttede jeg selvfølgelig muligheden for at lave hjemmelavet tatar af det friskslagtede kød, men da der også var t-bone steak blandt kødpakkerne, gemte jeg to stk. til dagen efter, så vi kunne smide dem på grillen.

Jeg har ikke så mange erfaringer med t-bone steak, så det var en kærkommen mulighed for at blive lidt klogere på, hvordan sådan en sag skal tilberedes. Det endte dog med, at det var gemalen, der var grillmester, eftersom han kom først hjem, så vi lavede mad i fællesskab.

T-bone steak forbindes ofte med amerikansk madlavning, men jeg valgte at lave en form for dansk efterårsudgave af serveringen, eftersom hver t-bone steak blev krydret lidt med salt, peber og rosmarin, inden de røg på grillen, og så blev de serveret sammen med jordskokker, grønkål og rødvinssauce.

T-bone steak med efterårstilbehør

2 personer

2 stk. t-bone steak
salt og peber
1-1½ tsk rosmarin

Tilbehør:

4 store jordskokker
lidt smør
salt og peber
1 grønkålsblad
lidt rapsolie
lidt æblecidereddike

+ rødvinssauce

Tag de to t-bone steaks ud af køleskabet ½-1 time før, at de skal steges. Krydr dem med salt, peber og rosmarin. Varm din grill op til max varme – i vores tilfælde er det ca. 350 grader.

Smid begge steaks på grillen på direkte varme og giv dem ca. 1½ minut på hver side. Tag dem af og lad dem hvile på et spækbræt i et kvarter. Lad i mellemtiden temperaturen i grillen falde til 150 grader.

Steg de to t-bone steaks på begge sider – de skal have tre minutter på hver side – og så er de klar til servering!

Tilbehøret kan du sagtens nå at lave i det kvarter, hvor kødet hviler inden anden stegning.

Skrub jordskokkerne og skær dem i mindre stykker. Steg dem ved mediumvarme en god klat smør på en pande. Mens de steger, river du grønkålsbladet i mindre stykker og overhælder det med kogende vand. Lad det trække i min. fem minutter. Smag de stegte jordskokker til med salt og peber og stil dem til side. Husk at lave rødvinssauce!

Hæld vandet fra grønkålen og hak den groft. Vend det i en skål sammen med jordskokkerne, lidt rapsolie og lidt æblecidereddike.

Servér hver t-bone steak med det lune tilbehør og saucen.

Note: Sådan en supermør, knaldrød og saftig t-bone steak er virkelig kræs! Det er jo en simpel måde at servere den på, men det passer fint, for kødet i sig selv er så skønt og velsmagende, at det ikke behøver at konkurrere med komplekse former for funky tilbehør.

Kalvehaler i rødvin

Kalvehaler i rødvin

Jeg elsker simremad, og en af de råvarer, der egner sig fantastisk til dette, er kalvehaler. Jeg har tidligere eksperimenteret med ølbraisserede kalvehaler, og i foråret gav jeg kalvehalerne et BBQ-touch. Denne gang var det tid til at prøve at lave kalvehaler i rødvin. Jeg