Nye sjove madoplevelser
Kantarellerne er i sæson i øjeblikket, så det udnyttede jeg til at lave en omgang kantarel-risotto sidste weekend. Det er en fyldig ret, som også kan ses som et tegn på, at der ikke er længe til efterår. Meeen inden da skal vi da lige …
SPONSORERET INDLÆG Den 25. marts er det vaffeldag – en tradition, der sjovt nok er skabt af svenskerne. I den forbindelse spurgte Tefal, om jeg havde lyst til at være med til at fejre dagen ved at kreere sjove vafler til dagen. Nu havde jeg …
Jeg er virkelig ved at få øjnene op for græsk mad. Mit græske benspænd har allerede fået mig til at afprøve flere meget lækre græske retter – blandt andet denne spinatret. En fyldig vegetarisk ret, som var en overordentlig positiv overraskelse.
Inspirationen til denne græske spinatret fik jeg fra My Little Expat Kitchen, hvor jeg i øvrigt også så kaninretten med tomatsauce. Spanakorizo kan sagtens spises, som den er – den er virkelig lækker og fuld af smag – men du kan selvfølgelig også servere den som tilbehør til en kødret. Jeg valgte at ændre på sammensætningen og brugte blandt andet mindre spinat end i den oprindelige opskrift, for jeg tænkte, at det måske ville blive for voldsomt. Jeg fandt dog ud af, at denne spinatret sagtens kan bære mere spinat, så det vil jeg muligvis tilsætte, næste gang jeg laver denne ret.
2 personer
350 g frossen spinat
0,75 dl olivenolie
1 løg, skåret i små tern
5 forårsløg, hakkede
1 bundt dild (ca. 20 g)
1½ dl risottoris
2-3 dl vand
salt og peber
citronsaft
evt. feta som topping
Svits løg og forårsløg i en gryde sammen med en halv dl olivenolie. Løgene skal være bløde men ikke tage farve. Tilsæt spinat, ris og vand. Rør godt rundt og læg derefter låg på gryden. Lad retten simre ved lav varme i 15-20 minutter, indtil risene er møre men har lidt bid, og din spinatret er cremet og lækker. Hak dilden og rør den i din spinatret sammen med 0,25 dl olivenolie og smag derefter til med salt, peber og citronsaft.
Servér den, som den er – eller prøv at drysse lidt feta over din spinatret lige inden servering.
Note: Oh my – denne spinatret overraskede virkelig positivt! Spanakorizo har en skøn cremet konsistens og en god, fyldig smag. Den store mængde spinat bliver ikke for voldsom – retten kan sagtens bære mere spinat, hvis du har lyst til det – og jeg vil virkelig anbefale, at du gemmer lidt af olivenolien og vender den i retten til sidst. Det giver en rigtig god, frisk smag i retten.
Tredje og sidst ret til søndagsfrokosten – altså udover den milde linse-hummus og det fyldte løgbrød – var denne tomatrisotto. Jeg havde set en udgave af tomatrisotto hos Mira Arkin på et tidspunkt, som lød ret indbydende, og den lavede jeg en vegetarisk og lidt …
Da gemalen holdt fødselsdag i weekenden, bestod hovedretten af rødbede-risotto, farseret kylling samt kålsalat. Min bedre halvdel har et ret anstrengt forhold til rødbeder, så jeg blev ret overrasket, da han var frisk på, at jeg lavede rødbede-risotto til hans fødselsdag. Måske fordi jeg før …
Karry, ris og kokos er tre ingredienser, der passer rigtig godt sammen, så hvorfor ikke udnytte det? Det tænkte jeg, da jeg brainstormede ideer til mit karry-benspænd tilbage i december måned, og pludselig slog det mig – jeg skulle da lave en risengrød med karry og kokos! Kan det fungere? Ja, det kan det godt. Jeg har faktisk prøvet at lave risengrød med kokosmælk dengang, da jeg ikke kunne lide den almindelige risengrød med sødmælk, og det kan jeg anbefale dig at gøre, hvis du ikke kan tåle mælkeprodukter. Så skal du blot riste karryen på en tør pande (og undlade smørret).
Jeg udsatte den skeptiske gemal for denne funky risengrød, og efter en mundfuld var han solgt.
2 personer
3 dl grødris
3 dl vand
4-5 dl sødmælk
3 spsk smør
3 tsk god karry (se nederst i indlægget)
1 dl kokosmel
salt
1-2 spsk rørsukker
Pynt: Ristede kokosflager
Hæld grødris og vand i en gryde og varm det op. Lad det simre ved mediumvarme og tilsæt løbende mælk, mens risengrøden simrer. Imens smelter du smørret på en pande og tilsætter karryen. Lad det stege ved mediumvarme i et halvt minuts tid, inden du slukker for varmen igen.
Når risengrøden er færdigkogt, tager du gryden af varmen. Rør karryblandingen i den færdige risengrød sammen med kokosmel og smag grøden til med salt og sukker. Servér din risengrød med det samme – evt. pyntet med ristede kokosflager.
Note: Risengrød med karry og kokos spiller max! Den har sødme, fylde og styrke på samme tid, og så får karryen virkelig retten til at lyse op på bordet. Rigtig sjovt eksperiment der heldigvis smagte lige så godt, som jeg håbede på.
Og hvad er det så for en karry, jeg brugte? Jamen, det var ikke mindre end verdens bedste karry! Eller – karryen går under navnet ‘World’s Best Curry Powder Project’, og den er udviklet over 3 år. Karryen indeholder hele 44 forskellige ingredienser, er mediumstærk og samtidig rigtig godt balanceret, så den hverken smager for stærkt, bittert eller støvet (noget karryblandinger – især de billige – kan have en tendens til). Og så gør det jo ikke noget, at den har en skøn gul farve. Det var Marian fra Brændstof, der fortalte om karryen og sørgede for, at jeg fik en dåse tilsendt, så tak for det 🙂
Er det verdens bedste karry? Muligvis. Den er i hvert fald en af de bedste karryblandinger, jeg har smagt, og jeg skal på jagt efter flere dåser, når denne her er brugt op.
Da jeg besøgte Japan for en række år siden, stødte jeg på den fantastiske japanske madpakke – nemlig bento. Det er en madpakke, der typisk er fyldt med kogte ris, stegt, dampet eller friturestegt fisk samt syltede og/eller dampede grøntsager. Ofte er anretningen dekoreret med …
Første benspændsret i denne måned er også en Stop Spild af Mad-ret, for disse rispandekager er oplagte at lave, hvis du har kogt for mange ris. Det er jo en form for klatkager – bare til det salte køkken i stedet for det søde køkken …
Risotto er en meget enkel ret, men eftersom både hvidvin, parmesan og risotto-ris er vigtige ingredienser i retten, så er den ikke så prisvenlig – med mindre du da laver denne udgave.
Parmesan er en dyr men dejlig ost. Mange erstatter den med pecorino, men den har slet ikke samme lækre, fede smag. Det har Hirten-osten, som jeg brugte til pestosneglene, til gengæld, og den koster ca. det samme som en pecorino ost. Risotto-risene kan godt erstattes med grødris, der har næsten samme ‘runde’ form og er gode til at optage væsken, der skal bruges i retten. Og hvidvinen? Jamen den behøver ikke at være dyr. Vælg en billig, sødmefuld chilensk eller italiensk vin i supermarkedet.
Jeg skønner, at denne ret kan laves for 8-12 kr per portion.
2 personer
200 g grødris
1 lille løg, finthakket
lidt rapsolie
1½ dl hvidvin
½ l grøntsagsbouillon (eller ½ l vand + 1 bouillonterning)
½ hokkaido græskar
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost – f.eks. Hirten som jeg brugte til pestosneglene
2 spsk smør
timian – gerne frisk
salt og peber
Fjern kernerne fra græskarret og skær det i tern. Steg dem i smør samtidig med, at du laver selve risottoen – ternene skal være helt møre. Smag dem til med salt.
Svits løget i lidt olie i en gryde – løgene må ikke få farve – og tilsæt så risene. Giv dem et minut eller to på panden, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af grøntsagsbouillonen. Lad det simre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af grøntsagsbouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Løber du tør for bouillon inden da, tilsæt blot lidt vand og lad risene simre, indtil de er færdige.
Tag gryden af varmen og vend smørret og osten grundigt i risene og smag til med salt, peber og timian. Lad det hvile et par minutter og vend så forsigtigt græskarternene i risottoen – gem en håndfuld af dem til at pynte med. Fordel de sidste græskartern og gerne lidt frisk timian ud over risottoen og servér med det samme.
Note: Skøn, cremet risotto, som bestemt kan konkurrere med risotto lavet på risotto-ris og parmesan.
Som jeg nævnte i går, så lavede jeg to kager som afslutning på julefrokosten. Den ene var en krydderjulekage med kaneltrøffel, og den anden var denne risalamandetærte. Jeg syntes ikke, at gæsterne skulle snydes for risalamande, selvom jeg ikke ville lave den traditionelle, så jeg …