Disse pudseløjerlige størrelser er såmænd bare fyldte snackpebre. De kom på grillen sammen med de honningglaserede revelsben i sidste uge. Jeg fortrød dog, at jeg dryssede revet ost over, da de kom til at se lidt sære ud – de er noget kønnere uden den …
Hverdagsretterne hos os består ofte af rester, vi tidligere har frosset ned, eller retter baseret på forskellige rester fra køleskabet. Nu er sommeren over os, og så dukker der også en pastaret eller to op, for vi spiser vegetarisk cirka halvdelen af tiden om sommeren, …
Det er jo dejligt, at solen er kommet igen, så vi skulle naturligvis spise kyllingepizza på terrassen her i weekenden! Vi elsker at bage pizza på grill, og denne gang ville vi prøve en ny variant – nemlig føromtalte kyllingepizza.
OBS – du kan selvfølgelig også bage denne pizza i ovnen, men her kender jeg ikke bagetiden.
Kyllingepizza
1 stk i mediumstørrelse
pizzadej til én pizza
ca. 150 g kogt kyllingekød
ca. 75 g stegt bacon
150 g ricotta
en kugle frisk mozzarella
1-2 tsk frisk rosmarin
Rul pizzadejen ud på et meldrysset bord. Smør ricottaen ud på dejen – hold lidt afstand til kanten – og skær derefter mozzarellaen i skiver. Fordel mozzarellaen oven på ricottaen og fortsæt derefter med kyllingestykker og baconstykker. Slut af med at drysse lidt rosmarin over pizzaen.
Bag din kyllingepizza på grillen (eller i ovnen). På grillen vil det typisk tage 5-10 minutter, hvis du har fyret godt op under grillen. Servér den med det samme.
Note: Dejlig variant som vi bestemt skal lave igen. Jeg synes, at kombinationen af kylling, bacon og ricotta fungerer rigtig godt, og rosmarinen giver lige et lille frisk pift til smagen, så den ikke bliver for mild.
Denne græskarpizza bagte vi faktisk sidste weekend, da vi eksperimenterede med hjemmelavet calzone. Det er en hvid pizza – eller en bianco, som det nok ville hedde hos pizzeriaet – eftersom tomatsaucen er udskiftet med ricotta. Det er en superenkel pizza, hvor du skal bruge …
Hjemmelavet calzone er virkelig let at lave, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor jeg har ventet så lang tid med det! Jeg har godt nok overvejet det mange gange, men af ukendte årsager ventede jeg med det til indtil sidste weekend, hvor jeg ENDELIG …
Forleden faldt jeg over danske portobellosvampe i supermarkedet, så jeg skyndte mig straks at købe en pakke. Det er desværre ikke så tit, jeg støder på dem, så det er bare om at udnytte det, når jeg endelig ser dem. Jeg indså, at det efterhånden var meget lang tid siden, jeg sidst havde lavet fyldte portobellosvampe, så jeg fik lyst til at lave en udgave med ricotta, citron og peber.
Der er rimelig meget gods i fyldte portobellosvampe, så jeg benyttede samtidig chancen og kørte ren vegetarstil, og det faldt i god jord hos gemalen.
Fyldte portobellosvampe med ricotta og citron
2 personer
4 portobellosvampe
25 g smør
250 g ricotta
½ løg, skåret i små tern
revet skal fra ½ øko-citron – og evt. lidt saft
½-1 tsk peber
lidt salt
ca. 1 dl friskrevet fast ost – jeg brugte en Vesterhavsost
Fjern stilkene fra svampene og læg dem til side. Smelt smørret på en stor pande og steg svampene på begge sider i et par minutter. Læg dem i et smørsmurt fad. Steg løgternene i det tiloversblevne smør på panden og tilsæt svampestilkene, når du har skåret dem i små stykker. Giv dem et par minutter ved mediumvarme, indtil de er møre. Rør løg + svampestykker sammen med ricotta, citronskal og peber. Smag til med salt og evt. mere peber og citronsaft. Fordel fyldet i portobellosvampene – der må gerne være lidt top på – og drys derefter revet ost på. Bag de fyldte portobellosvampe i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.
Servér de fyldte portobellosvampe med pasta og evt. en salat.
Note: Jeg kunne rigtig godt lide det friske pift, citronen gav til ricottaen i de fyldte portobellosvampe, og jeg savnede på ingen måde kød i denne servering. De fyldte portobellosvampe var samtidig dejlig saftige, så man behøver ikke så megen sauce til denne ret. Jeg havde blot lavet en meget hurtig og simpel tomatsauce af friske tomater, som pastaen blev vendt i.
Denne brombærkage er tredje og sidste kage i denne ombæring. Den blev serveret sidste weekend sammen med en chokoladetærte og en figentærte, så det var nogle meget kagemætte gæster, jeg kunne vinke farvel til samme aften 🙂 Min brombærkage tager udgangspunkt i en valnøddekage, jeg …
Tidligere på ugen havde vi besøg af et vennepar, der har boet i Italien i flere år (men som nu er hjemme i DK igen). Det var faktisk dem, der inspirerede til månedens pasta-benspænd, og de havde spurgt til, om jeg ville lave en ret …
Min æggeravioli er ikke den eneste ravioli, denne måneds pasta-benspænd byder på. Jeg blev nemlig også nødt til at lave denne tofarvede spinatravioli efter at have set Fjordrejens smukke udgave. Der indså jeg nemlig, at det er ret let at lave tofarvet pasta. Det kræver lidt mere tålmodighed end almindelig hjemmelavet pasta, men ikke meget.
Jeg brugte ikke al dejen, da jeg lavede min spinatravioli – resten gemte jeg til næste dag til en omgang restemad.
Nedenstående gennemgang giver 8-10 spinatravioli (mellemret til to personer) samt pasta nok til et hovedmåltid til to personer.
Spinatpasta
50 g spinat fra frost 125 gram durummel 1 æg ½ tsk salt 1 spsk olivenolie
Blend spinat med æggeblomme til en ensartet masse. Saml durummelet i en bunke på køkkenbordet og lav en stor fordybning i midten. Hæld salt, æggehvide samt spinatblandingen i sammen med olivenolien. Pisk stille og roligt massen sammen med en gaffel, indtil dejen begynder at samle sig. Saml dejen og ælt det til en blød og ensartet masse. Den skal være smidig og let at ælte, og du skal huske at ælte dejen i 5-10 minutter. Pas på at dejen ikke får for meget mel – den skal stadig være god at arbejde med.
Pak dejen ind i en frostpose, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time.
Almindelig pastadej
50 gram durummel 50 g hvedemel 1 æg ½ tsk salt 1 spsk olivenolie
Rør de to meltyper sammen med saltet. Saml melet i en bunke på køkkenbordet og lav en stor fordybning i midten. Hæld salt, æg og olivenolie i. Pisk stille og roligt massen sammen med en gaffel, indtil dejen begynder at samle sig. Saml dejen og ælt det til en ensartet masse, der skal æltes i 5-10 minutter. Pas på at dejen ikke får for meget mel – den skal stadig være god at arbejde med.
Lad også denne dej hvile mindst en time i køleskabet.
Derefter skal dejen rulles ud. Jeg brugte en tredjedel af spinatpastaen og halvdelen af den almindelige pastadej til at lave 8 stk. spinatravioli, hvilket er en mediumstor ret for to personer. Rul begge typer pasta tyndt ud – enten på pastamaskine eller med kagerulle. Skær spinatpastaen i tynde strimler og læg dem oven på den almindelige pastadej. Rul dem et par gange med kagerullen (og derefter en gang mere med pastamaskinen eller fortsæt med kagerullen), indtil pastadejen er rullet tyndt ud, og spinatpastaen er klæbet sammen med den lyse pastadej.
Del dejen i to lige store dele og sørg for, at den pastadel, du bruger som ‘bund’ til din spinatravioli, har striberne vendt ned mod bordpladen (så de kommer uden på den fyldte pasta).
Fyld til spinatravioli:
100 g ricotta 50 g spinat fra frost 1 fed hvidløg salt og peber
Rør fyldet sammen. Fordel fyldet på den pastaplade, du vil bruge som ‘bund. Der er plads til ca. 8 stk. spinatravioli (måske 10, hvis du er forsigtig). Du har muligvis lidt fyld til overs. Læg den anden pastaplade oven på – her skal striberne vende opad.
Skær dine spinatravioli ud. Fugt evt. kanterne lidt med vand eller æggehvide, inden du trykker kanterne sammen. Vær obs på, at du får al luften inde under den øverste pastaplade ud.
Kog din spinatravioli i letsaltet vand i 2-3 minutter. Tag dem op med en hulsi og fordel dem i to dybe tallerkner. Smelt 20 g smør sammen med et fed presset hvidløg – smørret skal kun lige smelte – ikke brunes – og fordel hvidløgssmørret ud over din spinatravioli.
Note: Virkelig lækker og smuk udgave af spinatravioli – lidt sjovere end hvis de var 100% grønne. Jeg havde noget spinatpasta i overskud fra da jeg skulle rulle den stribede dej ud. Dem kogte jeg med det samme, og de fik denne fine farve:
Nu er det tid til at lege med fyldt pasta! For et par år siden så jeg en opskrift på æggeravioli i kogebogen ‘Jamies Kogebog’, og den har jeg længe ønsket at efterprøve, så med månedens pasta-benspænd var der ikke flere undskyldninger. Jeg valgte dog …