Nye sjove madoplevelser
Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld! Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har …
Jeg fik denne opskrift på italiensk kartoffelgratin fra en kollega, og den er øjeblikkelig blevet min yndlingsgratin! Ja, den har tilmed slået min torskegratin, som jeg ellers holder meget af. Denne kartoffelgratin indeholder nemlig en gavmild mængde ost, og jeg eeeelsker ost! Det gør dog …
Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og første ret er ostegratinerede fiskefileter! Det er ikke en ret, jeg kender fra min barndom i 80’erne og 90’erne (hvor Karolines Køkken ellers i høj grad prægede madlavningen), så min nysgerrighed blev vakt. Ost og fisk er måske ikke den mest oplagte kombination, men måske det alligevel ville virke?
Ostegratinerede fiskefileter er fra Karolines Køkken (1). Jeg skruede lidt op og ned på nogle af målene samt brugte en Vesterhavsost i stedet for Danbo, så ostesaucen havde lidt mere smag.
2 personer
225 g tynde rødspættefileter
1 dl hvidvin
salt og peber
80 g pillede, kogte rejer
smør til stegning
150 g svampe
1 dl fløde
1½ dl friskrevet hård ost – jeg brugte Vesterhavsost
1 spsk rasp
Rul rødspættefileterne sammen enkeltvis, så skindsiden vender indad. Hæld hvidvin i en gryde og læg rullerne ned i den – helst på en dampsi.
Damp fiskerullerne under låg i fem minutter og tag dem så op. Læg dem i et ildfast fad og hæld væden fra gryden over. Fordel rejerne over fisken og hæld fløden ud over det. Hak svampene fint og steg dem bløde i smør på en pande. Fordel dem over rejerne. Slut af med at drysse ost og rasp over.
Sæt de ostegratinerede fiskefileter i ovnen ved 220 grader i ca. 10 minutter, indtil overfladen er gylden. Servér retten sammen med kogte ris og en salat til.
Note: Kombinationen af ost, fisk og skaldyr er ikke så almindelig, men de ostegratinerede fiskefileter overraskede positivt.
Jeg kan godt lide madpandekager, og da jeg havde blomkål, der trængte til at blive brugt, så var det selvfølgelig oplagt at lave blomkålspandekager! Hvis du ikke før har eksperimenteret med madpandekager, så kan jeg også anbefale, at du prøver mine spinatpandekager eller mine grønkålspandekager. …
Hvorfor har jeg ikke lavet selleribøffer før? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i sidste uge, for det smager supergodt. Heldigvis havde vi et knoldselleri på lager, så i weekenden fik jeg stegt nogle saftige selleribøffer, som vi kunne spise til frokost. Selleribøffer 5-6 stk. …
Jeg faldt over tian – en slags provencalsk grøntsagsfad – da jeg ledte efter noget spændende tilbehør, jeg kunne servere til en kødret i sidste uge. Tian er en grøntsagsret tilberedt i ovnen. Den kan varieres en del og kan også være meget dekorativ med sommergrøntsager, så det er nok noget, jeg vil eksperimentere med til næste sommer.
Jeg så faldt over en opskrift på provencalsk grøntsagsfad i kogebogen ‘Tasty Days’ og justerede derefter en række mål. Derudover tilføjede jeg lidt hvidvin for at være sikker på, at retten havde væde nok under tilberedningen.
5-6 personer
2 fennikelknolde, skåret i meget tynde skiver
500 g kartofler, vaskede og skåret i tynde skiver
1 løg, skåret i både
3 fed hvidløg, pressede
3-4 tomater, skåret i tynde skiver
lidt olie til fadet
1 spsk paprika
1-1½ dl hvidvin
½ dl olivenolie
½ dl rasp
salt og peber
Smør et ildfast fad med lidt olie. Læg halvdelen af fennikel, kartofler og løg skiftevis i lag i fadet og krydr undervejs med hvidløg og paprika. Læg derefter anden halvdel af hver grøntsag og slut af med resten af hvidløg og paprika. Hæld hvidvin og og olivenolie over og drys med salt, peber og rasp.
Stil fadet i ovnen ved 200 grader og bag det i ca. 50 minutter, indtil kartoflerne er møre. Tag fadet ud af ovnen og lad det hvile i ti minutter, inden du serverer det.
Note: Sådan et provencalsk grøntsagsfad kan altså noget! Jeg tilberedte det, så grøntsagerne var møre, men stadig havde lidt bid. Det er også sådan en ret, der – ligesom lasagne – faktisk bliver endnu bedre dagen efter, når retten har nået at trække mere smag.
Jeg bliver naturligvis nødt til at lave jägerschnitzel i forbindelse med mit tyske benspænd – især nu hvor jeg også havde lavet knödel, jeg kunne servere til. Jägerschnitzel serveres dog oftest med pommes frites eller ris til. En jägerschnitzel minder meget om en wienerschnitzel (men …
Jeg har længe haft planer om at lave friterede ostekugler, og i går var der endelig tid til det. De er nu ellers både lette og hurtige at lave, men af en eller anden grund var der hele tiden andre ting, der kom i vejen. …
Koteletter i fad får lov til at slutte 80’er-benspændet af. Det var en af mine livretter som barn, og bortset fra de grønne bønner (som oftest var kogte gulerødder i mit barndomshjem), så ligner denne enkle ret typisk hverdagsmad, da jeg var barn.
Vi fik typisk den version af koteletter i fad, hvor koteletterne paneres og derefter lægges i et fad med rigeligt smør, inden de sættes i ovnen. Jeg har også prøvet en version, hvor koteletterne lægges i et fad med flåede tomater, men jeg foretrækker smørversionen. Og så findes der også en version, hvor der indgår ananasringe, men den har jeg aldrig prøvet, for det er ikke noget for mig.
3 personer
3 koteletter
1 æg, pisket
ca. 1½ dl rasp
salt og peber
smør til stegning + 50 g smeltet smør
Drys koteletterne med salt og peber. Vend dem derefter først i æg og dernæst i rasp. Smelt en gavmild klat smør på en pande og steg koteletterne på begge sider, så de får en pæn brun farve. Læg dem i et lille ildfast fad og hæld det smeltede smør over. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Kødet serveres naturligvis sammen med kogte kartofler og lidt grøntsager – for eksempel kogte grønne bønner eller guleødder.
Note: Koteletter i fad er 80’er-udgaven af comfort food for mig! Det smager simpelthen så godt!
Blomkålsgratin – og en lang række andre udgaver af gratin – kom ofte på bordet i mit barndomshjem i 80’erne. Jeg var ikke så vild med det, og det skyldtes først og fremmest konsistensen, som var lidt for blød til mig. Heldigvis er det jo …