Tag: rapsolie

Mælkefri chokoladekage med peanutbutter

Mælkefri chokoladekage med peanutbutter

Chokolade og peanutbutter er en skøn kombination, så da jeg faldt over en opskrift på mælkefri chokoladekage med peanutbutter fra CookieCrumble i mit arkiv, så blev det straks til torsdagskagen på hjemmekontoret (for ja, om torsdagen er der som regel kage på min arbejdsplads). Og 

Madbrød med spinat og feta

Madbrød med spinat og feta

Jeg er fortsat i fuld gang med mit gamle madblogs-benspænd, og denne gang blev det til et madbrød med spinat, som jeg fandt hos MissMuffin. Jeg fulgte opskriften på dejen men ændrede i fyldet. Desværre huskede jeg ikke at putte soltørrede tomater i, hvilket ellers 

Friterede sild

Friterede sild

Friterede sild er ikke noget, jeg har prøvet før, så da jeg fandt en opskrift på dette i gemmerne – vist nok fra et gammelt Spis Bedre-blad – så måtte jeg selvfølgelig lave det! Jeg justerede på nogle af mængderne, og så serverede jeg dem sammen med en mild hvidløgsmayo – du kan dog også sagtens bruge en chilimayo eller en aioli.

Friterede sild

snack/tapas for 8 personer

6 ferske sild
2 dl tør hvidvin
revet skal samt saft fra øko-citron
1 tsk tørret dild
lidt salt
2 dl fuldkornshvedemel
2 æg, pisket
Rapsolie til stegning

Vask sildene og fjern finner. Skær sildene i mundrette stykker. Rør hvidvin, citronskal + saft, salt samt dild sammen i en skål og vend sildene i det. Dæk skålen til og stil den i køleskabet i 1½-2 timer.

Hæld marinaden fra sildene og dup dem forsigtigt med lidt køkkenrulle. Vend derefter sildestykkerne i æg og dernæst i mel. Hæld olie i en lille kasserolle – det skal være ca. 5 cm dybt. Varm det op, indtil det syder, hvis man stikker den ikke-svovlstikbeklædte del af en tændstik ned i olien. Put 3-4 sildestykker i olien og steg dem, indtil de er gyldne. Fisk dem op med en hulske og læg dem på køkkenrulle. Fortsæt stegningen, indtil alle stykker er friterede.

De friterede sild drysses med lidt salt og serveres sammen med dip med det samme.

Note: Friterede sild har jeg som sagt ikke prøvet før, men det smagte godt. Jeg tror, det vil være ekstra godt at kombinere dem med lidt syltede rødløg.

Popcorn schrimps

Popcorn schrimps

Disse popcorn schrimps kom på bordet som nytårssnack, og de fik hurtigt ben at gå på! Jeg benyttede juleferien til at rydde lidt op – blandt andet i den 1 million bookmarks, jeg efterhånden har. Her faldt jeg over en opskrift på popcorn schrimps hos 

Melomakarona – græske julesmåkager

Melomakarona – græske julesmåkager

Det er december, og så skal der selvfølgelig bages julesmåkager – første portion blev disse julesmåkager, der går under navnet melomakarona. Jeg faldt over dem, da jeg surfede på Taste of Home, og dem måtte jeg simpelthen prøve. Jeg justerede lidt på mængderne og erstattede 

Søde saftige cookies

Søde saftige cookies

Jeg er som bekendt i gang med et kagepynt-benspænd, og i den forbindelse fandt jeg over nogle søde saftige cookies, der egnede sig perfekt til kagedekoration.

De tykke småkager fandt jeg hos Mel’s Kitchen Café. Jeg justerede opskriften, så den passede til min smag samt danske råvarer, og så pyntede jeg dem med et gavmildt lag glasur samt kagepynt i funky farver.

Søde saftige cookies

ca. 16 stk.

100 g blødt smør
1 dl rapsolie
1½ dl rørsukker
3/4 dl flormelis
1 tsk bagepulver
en lille smule fint salt
1 æg
1 tsk vaniljepulver
fintreven skal fra en øko-citron
6-6½ dl hvedemel

Pynt:
Hvid glasur lavet på flormelis og vand
sukkerpynt i funky farver

Sæt ovnen på 180 grader.
Pisk smør, olie, rørsukker og flormelis sammen. Drys bagepulver, salt og to dl hvedemel over og pisk det grundigt sammen. Pisk ægget i. Tilsæt derefter vanilje, citronskal samt resten af melet. Rør eller pisk det sammen, indtil du får en homogen dej, der skal være fugtig men også slippe skålen let.

Del dejen i 16 lige store kugler. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og placér dejkuglerne på pladen, så de er lige langt fra hinanden. Brug bunden af et stort glas til at trykke dejkuglerne flade – de skal være lidt under 1 cm tykke.

Bag de saftige cookies i ovnen i 12-15 minutter – de må kun lige få lidt farve. Tag kagerne ud og lad dem køle af, inden du pynter dem med glasur og sukkerpynt.

Note: De fleste cookies, jeg har prøvet, har været sprøde, men disse saftige cookies har nu altså noget over sig. De er rimelig store, så man kan nøjes med en enkelt eller to, men du kan selvfølgelig også lave dem mindre – så skal du blot huske at bage dem i kortere tid. Jeg får helt lyst til at lave en smagsvariant eller to over dem, så det kan være, det kommer i løbet af de næste måneder.

Hvedebrød i stegeso

Du har sikkert hørt om, at det er godt at bage brød i en gryde, men har du prøvet at bage hvedebrød i stegeso? Det skulle jeg naturligvis prøve i anledning af månedens benspænd. Brødet blev rigtig lækkert, men jeg konkluderede, at jeg skulle have 

Æblevafler med kanel

Æblevafler med kanel

Har du planer om at forkæle dig selv og/eller dine kære her i weekenden, så kunne det for eksempel være med disse æblevafler. De kom på bordet sidste weekend, da jeg syntes, at gemalen og jeg trængte til lidt afveksling i morgenmaden. Jeg tog udgangspunkt 

Gatsby sandwich med paneret fisk

Gatsby sandwich med paneret fisk

Da jeg researchede på sydafrikanske retter, faldt jeg over en Gatsby sandwich, som blandt andet indeholder pommes frites!? Det var naturligvis så pløk, at jeg blev nødt til at afprøve konceptet!

En Gatsby sandwich er ofte en ret lang sag, som flere mennesker så deler. I denne udgave har jeg dog været så pædagogisk at dele den op fra start. Jeg har desuden set en del forskellige udgaver af en Gatsby sandwich, men den laves oftest med pommes frites, ketchup, salat og skinke. Jeg valgte dog at udskifte skinken med friturestegt fisk samt tilføjede lidt mayonnaise – nu vi var i det syndige hjørne, kunne vi lige så godt gøre det ordentligt!

Gatsby sandwich

2 personer

flute – 2 x 15 cm
2 spsk mayonnaise
1 rødfiskefilet
1 dl hvedemel
1 æg, pisket
2 store kartofler
0,75 l rapsolie
salt
2 salatblade
ketchup

Skær kartoflerne over og kog dem næsten møre. Lad dem køle af og skær dem derefter til pommes frites. Varm olien op og steg derefter dine pommes frites i det. Når de er godt gyldne, tager du dem op med en hulske og vipper dem over på noget køkkenrulle, så det overskydende fedt kan dryppe af. Drys salt over.

Skær fisken i to dele og og dem først i mel, så i æg og dernæst i mel. Steg dem i olien, indtil de er godt gyldne. Læg dem på et stykke køkkenrulle.

Flæk flutestykkerne og smør dem med mayonnaise. Læg salat på den nederste del og derefter pommes frites. Så er det godt med ketchup oven på og dernæst fisken. Læg det øverste stykke flute på og tryk let sammen. Servér din Gatsby sandwich med det samme.

Note:Det føltes en smule uartigt at spise en Gatsby sandwich, når nu der var pommes frites i. Sjovt eksperiment, men jeg vil nok foretrække at gemme pommes frites til et andet tidspunkt – sandwichen er ret tungt på kulhydrater 🙂

Patatas bravas og empanadas med kylling

Patatas bravas og empanadas med kylling

Under ferien i Spanien skulle vi naturligvis have tapas, og her lavede gemalen og jeg blandt andet patatas bravas samt empanadas med kylling. Patatas bravas har jeg eksperimenteret med før – dengang jeg havde tapas-benspænd – men dengang blev jeg ikke helt tilfreds med resultatet,