Tag: rapsolie

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Da vi havde besøg i søndags – og udsatte vores gæst for en funky Pastis Pop – serverede vi også friterede kartoffelkugler som forret. Jeg overvejede faktisk at lave det i forbindelse med mit friterings-benspænd i sin tid, men nåede det ikke, så det er 

Cheese tops – friterede ostekugler

Cheese tops – friterede ostekugler

Jeg har længe haft planer om at lave friterede ostekugler, og i går var der endelig tid til det. De er nu ellers både lette og hurtige at lave, men af en eller anden grund var der hele tiden andre ting, der kom i vejen. 

Arancini – friterede risottokugler

Arancini – friterede risottokugler

Nu er det snart tid til at afsløre denne måneds benspænd, men inden da kommer her den sidste ret fra ris-benspændet for november måned – nemlig arancini, der er friterede riskugler fra Italien. Faktisk tilberedes de ofte på risotto, så jeg kalder dem friterede risottokugler. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave dem, da jeg havde friterings-benspænd, men der nåede jeg det ikke.

Arancini er lettest at lave, hvis man har risotto-rester. Det plejer jeg ikke at have, så jeg lavede en portion risotto – baseret på denne opskrift – som jeg kølede ned, inden jeg lavede arancini. Kuglerne har ofte fyld, og det varierer naturligvis afhængig af hvilket område, de bliver lavet i. Jeg valgte at lave en simpel udgave med svampe og mozzarella.

Arancini – friterede risottokugler

2-3 personer

Risotto:
smør
1 fed hvidløg, finthakket
et lille løg, finthakket
1 dl risottoris
1½ dl sød hvidvin
ca. 5 dl grøntsagsbouillon
1 dl friskrevet parmesan

Fyld:
1 æg
3 mellemstore champignons
smør til stegning
en kugle frisk mozzarella

Til fritering:
1½-2 dl hvedemel
2 æg
3-4 dl rasp
5-6 dl rapsolie
salt

Start med at lave risotto – brug denne fremgangsmåde. Lad derefter risottoen køle helt af.

Skær svampene i tynde skiver og steg dem møre i smør på en pande. De skal stadig være bløde, så pas på, at du ikke giver dem for megen varme. Skær den friske mozzarella samt svampene i små stykker og vend dem i den kolde risotto sammen med ægget. Hæld melet i en lille skål og slå de to æg ud på en tallerken. Pisk dem let med en gaffel. Hæld rasp i en skål. Form dernæst kugler på størrelse med valnødder og vend dem først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp.

Varm olien op. Test om den er klar ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Bobler det omkring den, er olien klar. Steg 3-4 risottokugler ad gangen, indtil de er sprøde og gyldne. Læg dem på et stykke køkkenrulle.

Servér arancini sammen med en stærk tomatsauce og gerne lidt grøntsager, så retten ikke bliver for tung.

Note: Friterede retter smager som regel godt, og arancini er ingen undtagelse. Det er nogle små fyldige kugler, så vi kunne godt strække portionen til tre personer, men det kommer selvfølgelig også an på, hvor meget tilbehør man spiser til.

Brødskåle til suppe

Brødskåle til suppe

Jeg har flere gange overvejet at bage brødskåle, og ideen dukkede igen op, da en af bloggens læsere spurgte, om ikke jeg skulle lave det i forbindelse med månedens benspænd. Jeg fandt dog ud af, at brødskåle giver noget mere opvask, end hvis man brugte 

Skaldyrsgumbo

Skaldyrsgumbo

Gumbo er en af de essentielle retter, når man taler om cajun-køkkenet, så selvfølgelig skulle jeg prøve at kokkerere en skaldyrsgumbo. Jeg har tidligere blogget om gumbo med kylling (som jeg i øvrigt kan anbefale), men der findes også en skaldyrsversion, hvor man typisk kombinerer 

Cà ri gà – vietnamesisk karrykylling

Cà ri gà – vietnamesisk karrykylling

Nu har jeg blogget en del om vietnamesiske retter sprængfyldt med friske grøntsager, men nu er det tid til en af de mere fyldige retter – nemlig vietnamesisk karrykylling. En cremet og pænt syndig kyllingeret, som mætter godt.

Jeg skelede til en opskrift på karrykylling hos Danang Cuisine men justerede en række af målene. Jeg brugte blandt andet noget mere karry, og så udelod jeg yams og kyllingefond.

Vietnamesisk karrykylling

2-3 personer

250-300 g kyllingekød, skåret i tern
½ tsk salt
½ tsk rørsukker
1 spsk god karry

200 g søde kartofler
200 g kartofler
½ l rapsolie

2 fed hvidløg, pressede
et stykke frisk ingefær på størrelse med en valnød, skrællet og finthakket
1 spsk kokosolie
½ stængel citrongræs, finthakket
½ dåse kokosmælk
3 dl vand

Tilbehør:
Kogte ris
frisk koriander

Hæld kyllingekød, salt, sukker og karry i en skål og ælt kødet let med fingerspidserne, så det bliver dækket af krydderierne. Stil det i køleskabet i en halv time.

Skræl kartoflerne og skær dem i tern på ca. 2×1 cm. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Varm olien op i en lille kasserolle. Når olien er klar (test den ved at stikke træ-enden af en tændstik i – hvis det bobler omkring træet, er olien klar), putter du en håndfuld kartoffeltern i – gerne med en grydeske, så du ikke risikerer at blive ramt af den varme olie. Steg kartoffelternene, indtil de bliver let gyldne – fisk dem derefter op med en hulske og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Fortsæt denne procedure, indtil alle kartoffelternene er stegt letgyldne.

Smelt kokosolien i en dyb pande ved mediumvarme og svits hvidløg og ingefær et minuts tid. Vip den marinerede kylling ned på panden og steg kyllingestykkerne, indtil de er brunede på alle sider. Tilsæt citrongræs, kokosmælk og vand. Vend kartoflerne i og lad den vietnamesiske karrykylling simre i 20-30 minutter. Hvis retten begynder at tørre ud undervejs, tilsætter du blot lidt mere vand.

Servér din karrykylling sammen med kogte ris og frisk koriander.

Note: Uha, det er en dejlig ret! Vietnamesisk karrykylling er – i modsætning til mange andre vietnamesiske retter – rig på kalorier, så det er nok ikke en ret, man bør spise hver dag, men som pleasure food er den absolut i top!

Mørkt maltrugbrød

Mørkt maltrugbrød

Her er et mørkt maltrugbrød, der blev lavet på resterne af ølbrygningen, som jeg bloggede om tidligere i dag. Tilbage i april eksperimenterede jeg med at lave maltrugbrød på rester af malt fra ølbrygningen. Her fandt jeg ud af, at jeg ville lave en version, 

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Der er ingen tvivl om, at jeg elsker det texanske køkken, og derfor måtte jeg også prøve at lave skillet potatoes, da vi havde vinklubben på besøg i lørdags. Her smagte vi blandt på amerikanske rødvine, og sådan en god, kraftig rødvin går godt sammen 

Maltrugbrød – rester fra ølbrygningen

Maltrugbrød – rester fra ølbrygningen

Dette maltrugbrød er lavet på rester fra ølbrygningen, som jeg fortalte om tidligere på ugen. Der er jo ingen grund til at smide gode sager ud, der kan indgå i et saftigt rugbrød, så brygger du selv øl – eller kender du nogen, der gør – så brug maltresterne til at bage et godt, solidt maltrugbrød.

Maltrugbrød

1 stort rugbrød

4 dl kogt malt
3 dl mørk, kraftig porter
25 g gær
5 dl lunkent vand
2 spsk mørk sirup
1 dl rapsolie
6 dl rugmel
2 spsk salt
2 dl havregryn
3 dl solsikkekerner
8½-9 dl hvedemel

OBS – det bliver en ret fast dej, så brug eventuelt en røremaskine!

Hæld vand og porter i en stor skål og rør gæren ud i det. Rør derefter den kogte malt i sammen med sirup, rapsolie og salt. Tilsæt dernæst salt, havregryn og solsikkekerner og rør til sidst rugmelet og hvedemelet i. Fordel dejen i en stor rugbrødsform og lad den efterhæve ½-1 time med et fugtigt klæde over. Stik den stumpe ende af en træpind ned i rugbrødet flere steder – det gør det lettere for den varme luft at komme ud af brødet under bagningen.

Bag dit maltrugbrød i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 2 timer. Du kan tjekke, om rugbrødet er færdigt, ved at trykke let på det. Virker det fast, stikker du et tyndt stegetermometer ind i brødet. Når det har en kernetemperatur på 97-98 grader, er dit maltrugbrød færdigt.

Note: Virkelig saftigt og mildt maltrugbrød. Jeg overvejer at tilsætte lidt brændt maltmel til næste gang, jeg bager sådan et brød, for jeg er ret pjattet med mørke rugbrød.

Hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet remoulade

Så er det tid til en portion hjemmelavet remoulade i anledning af mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter. Jeg eksperimenterede med hjemmelavet remoulade for nogle år siden, men begik den fejl at lave mayonnaisen på olivenolie, og det fungerede ikke rigtig. Jeg vil derfor anbefale dig